Mærsk:
Et krigsforbryderfirma
scorer kassen
De danske soldater betaler med deres blod for Mærsks olie- og krigseventyr
' Den danske regerings stærke støtte til USA i krigen i Irak smitter positivt af på A. P. Møller – Mærsk, der siden 2000 har fået tildelt kontrakter for næsten 17 milliarder kroner af Pentagon', skriver Berlingske Nyhedsmagasin.
År for år er Mærsks krigsindtægter vokset, først og fremmest på transport af tropper og materiel for US Army.
- A. P. Møller var så smart i forbindelse med den første Golf-krig i 1990 at stille deres skibe gratis til rådighed for Pentagon. Det gjorde, at man fik benet indenfor, og det er blandt andet derfor, at man i dag har så store ordrer, siger sikkerhedspolitisk ekspert Peter Viggo Jensen fra Københavns Universitet til avisen.
Det danske rederi var med til at transportere op mod en halv million soldater til Saudiarabien, da denne krig startede.
A. P. Møller-Mærsk operer over 100 tankskibe og ejer cirka 50.
Det amerikanske militær udarbejder hvert år en liste over militærets ordrer til private virksomheder. Mærsk ligger på tredjepladsen for transportvirksomhedskontrakter.
Det er selvfølgelig det suverænt største danske firma i rustningsindustrien, men også andre danske virksomheder har fået ordrer fra Pentagon. Siden 2000 har de modtaget ordrer for 21,4 milliarder kr. Når Mærsk fratrækkes har andre danske dødskræmmere modtaget ikke så små beløb endda – nemlig for 4,4 milliarder kr.
Til Berlingske Nyhedsmagasin udtaler den administrerende direktør for den højteknologiske våbenfabrikant Terma Jens Maaløe:
- Der er ingen tvivl om, at Danmarks gode forhold til USA, og at det forhold, vi har stået sammen med dem i krigen, har haft betydning (for de givtige kontrakter).
Terma er bl.a. berygtet for at levere elektroniske komponenter til israelske kampfly, der har beskudt palæstinensiske byer. Også andre befolkninger i Mellemøsten har lært dets snilde at kende fra luften, mens Mærsks containere pløjer lande- og søveje med besættelsesudstyr.
- End -
|