Dansk krigsforbrydelse
 

Dansk krig i Irak udenom folketinget:

Fogh og Co. må gå –
og for rigsret

Af Stop Terrorkrigen

Den hollandske Radio 1 hævdede i går (26. juni 2007) , at hollandske specialstyrker opererede sammen med danske og under dansk kommando i Irak, før Irak-krigen blev erklæret af George Bush. Det var også inden det danske folketing den 21. marts 2003 vedtog den kriminelle beslutning om at gå i krig - fremlagt af Per Stig Møller den 18. marts, samme dag hvor Fogh og Møller blev oversprøjtet med symbolsk rød maling.

Angiveligt foregik denne dansk-hollandske militæroperation, der var en del af invasionsforberedelserne, allerede omkring den 4. marts.

- Nu må folketinget drage konsekvensen og få Fogh sat på porten og undersøgt alle de kriminelle forhold omkring den danske krigsdeltagelse, som antikrigsbevægelsen i årevis har forlangt. Fogh, Per Stig Møller og de øvrige ansvarlige må stilles for rigsretten og en krigsforbryderdomstol, siger Klaus Riis fra initiativet Stop Terrorkrigen og medlem af bestyrelsen af Komiteen for et Frit Irak i en kommentar til de nye afsløringer.

Påstandene om danske militæroperationer i Irak før krigens 'officielle' start er ikke blevet klart afvist af Fogh, der har ladet sin krigsminister tage det første skrald i medierne. For er påstandene rigtige, er der tale om et klokkeklart, indiskutabelt grundlovsbrud, og Fogh blive tvunget væk. En fjendtlig operation og krigsforberedelser mod en fremmed stat på dens territorium kræver ifølge den danske grundlov folketingets samtykke.
Derfor vil den kriminelle Fogh-bande gå meget langt for at spinne sig ud af forholdet.


Dorte Grenaa (tv) og Sammi Ala'a (th) med frontbanneret for Ingen krig mod Irak
ved den første store demonstration i København 26. oktober 2002
Den afsluttedes med Fredskoncert med Savage Rose foran Christiansborg

Fogh-regeringen har løjet, bedraget og vildført offentligheden og folketinget fra før Irak-krigens start og hele vejen igennem til nu, hvor den aktive danske krigsdeltagelse stort set afsluttes med hjemtrækningen af soldaterne fra Basra den 10. august som følge af krigskoalitionens nederlag. Over for befolkningen lod regeringen som om den gennemførte en demokratisk proces og ville lade dansk krigsdeltagelse være afhængig af et FN-mandat fra sikkerhedsrådet.

Realiteten var, at

- Regeringen havde allerede længe inden en krigsbeslutning blev fremlagt for det danske folketing over for den amerikanske præsident bundet sig til dansk krigsdeltagelse i Irak

•  De militære forberedelser til dansk krigsdeltagelse var i gang på dansk og udenlandsk grund længe før den 21. marts 2003

•  Og at disse kendsgerninger omhyggeligt blev holdt skjult bag et spind af løgne fra regering, ministre, embedsmænd, militær og korrupte medier

- Kun antikrigsbevægelsen, som indkaldte til kæmpedemonstrationer mod Irak-krig i efteråret 2002 og februar og marts 2003 fortalte sandheden om den planlagte Irak-krig og den danske krigsdeltagelse , siger Klaus Riis

Demonstrationerne den 15. februar 2003 var de største globale fredsmanifestationer nogensinde. Da Fogh beordrede dansk krigsdeltagelse var der et stort flertal i befolkningen mod dette – uanset om krigen havde et FN-mandat eller ej.

Den 15. november 2004 offentliggjorde initiativet Stop Terrorkrigen et foreløbigt anklageskrift mod den danske regering - Anklage mod statsminister Anders Fogh Rasmussen, udenrigsminister Per Stig Møller m.fl. for forbrydelser mod freden, mod menneskeheden og for krigsforbrydelser

Heri hedder det i anklageskriftets første punkt:

” Statsminister Anders Fogh Rasmussen et al deltog før den ulovlige aggressionskrig mod Irak i en international sammensværgelse med henblik på at planlægge, gennemføre og udløse denne krig, som krænker FNs charter og international lov, med dansk deltagelse.
Herunder benyttede statsminister Anders Fogh Rasmussen sin stilling som formand for EU's ministerråd op til den ulovlige krig til at bidrage til dens gennemførelse.
Anders Fogh Rasmussen vildledte som en del af den fælles plan for at udløse aggressionskrigen systematisk folketinget og den danske befolkning.
Allerede før folketingets flertal havde truffet (den ulovlige) beslutning om dansk deltagelse i den ulovlige aggressionskrig, havde Anders Fogh Rasmussen og hærledelsen givet tilsagn om dansk deltagelse til Bush-administrationen og beordret dansk militær i aktion.”


- Dette anklageskrift holder fortsat, og bør yderligere udbygges
, udtaler Klaus Riis
- I virkeligheden har der hele tiden eksisteret et grundlag for en rigsretssag mod Fogh, fordi han hele vejen igennem har vildledt og løjet over for folketinget. Oplysningerne om operationer i Irak før krigen underbygger det bare. Problemet er at der dækkes over Foghs forbrydelser ikke bare af hans politiske flertal, som er direkte medansvarlige, men også af Socialdemokraterne og De Radikale, der igennem år har støttet den ulovlige danske krigsdeltagelse i Irak.

- Det bør ikke forhindre, at kravene om Foghs afgang, en tilbundsgående undersøgelse, rigsretssag og krigsforbryderdomstol rejses massivt, tilføjer Klaus Riis.

Dokumentation om antikrigsbevægelsens afsløringer af Fogh-regeringens kriminelle handlinger - se f.eks.

Klaus Riis: Krig mod Afghanistan – og hele Mellemøsten
December 2001

Klaus Riis: Den store tur
Om Foghs USA-besøg marts 2002

Annisette og Thomas Koppel: VÅGN OP DANMARK
Ekstra Bladet 12. januar 2003

Fogh vil i krig, Socialdemokraterne vil i krig med Sikkerhedsrådsresolution - danskerne vil ikke

Netavisen 25. januar 2003

Stop Fogh: Lover danske soldater til Bush's ny oliekrig!
Netavisen 31. januar 2003 

Fogh: Total og uforbeholden støtte til USAs kriminelle krig mod Irak
Netavisen 31. januar 2003

B.C. Andersen: Den værste trussel mod freden siden 2. verdenskrig
Tale ved demonstrationen i Randers 15. februar 2003

Klaus Riis: Downing Street Memo - Beviset på en planlagt forbrydelse mod menneskeheden
22. juli 2005

- End -