Foghs stjernekrig

Af Klaus Riis
Det ny Clarté, 4, sept. 2007

Det danske militære nederlag i Irak sendte Søren Gade ned i ørkensandet, men har ikke fået regeringen til at miste appetitten på krig. Den vil stadig levere kanonfoder til besættelse af andre lande, og er dybt involveret i projektet med det misvisende navn ’missilskjold’, der skal fremtidssikre amerikansk militært verdensherredømme.

Planen for opbygning af en missilmur ned gennem tidligere Waschawapagtlande, rettet især mod Rusland, er langt fremme. Polen med 10 (’anti’)-missiler og Tjekkoslovakiet med en radar vil stille det første isenkram op på europæisk grund, og støttes i et delt EU af bl.a. Danmark og Storbritannien.

Danmark skal også være med, hvis det kommer op at stå, har Fogh erklæret, mens han gentog amerikansk propaganda om systemets defensive karakter:
”Det er klart, at missilskjoldet er et forsvar mod, at slyngelstater og terrorister og andre kan finde på at sende raketter i hovedet på os. Så det er i sig selv et positivt udgangspunkt, og vi har da også det håb, at så mange som muligt kan tilslutte sig og være med i missilskjoldet”.

Allerede i 2004 indgik Danmark en aftale om at udbygge radarstationen i Thule som del af ’missilskjoldet’. Militariseringen af det arktiske område er en kendsgerning, som Michael Chossudovsky, leder af Center for Research on Globalisation, konstaterer:

”Det underliggende økonomiske mål for de amerikanske militæroperationer er erobring, privatisering og tilegnelse af verdens reserver af fossile brændstoffer. Det arktiske område er ingen undtagelse. Det er en integreret del af ’slaget om olien’. Det er et af de tilbageværende grænseområder for uudnyttede energireserver.”

Motivet for Foghs stjernekrig? Profit selvfølgelig, del i gevinsten. Der er store penge i den for dansk våbenindustri med Mærsk som en hovedspiller. I 2005 underskrev Søren Gade en rammeaftale om levering af dansk stjernekrigsteknologi med den daværende Donald Rumsfeld, som forgyldte dansk våbenindustri og placerede Danmark som en af USA's foretrukne våbenleverandører, en belønning for trofast lakajtjeneste.

Fogh befæster trods nederlag og folkelig modstand krigsalliancen med Bush og USA.

Se også

Olieeventyrlande

Hvem ejer Nordpolen?

- End -