Stop en krig mod Iran
 

Hasteappel
fra Stop War on Iran!

Initiativet Stop War on Iran har udsendt denne internationale appel om at mobilisere mod et stadig mere sandsynligt angreb mod Iran. Det arbejder for en stordemnstration i New York den 2. august og for andre demoer over hele USA i denne weekend – og for at gøre 2. august til en international aktionsdag mod en Iran-krig.

Vi skriver til jer på grund af en ny og umiddelbar fare for et amerikansk angreb på Iran, enten direkte fra Pentagon eller via Israel.

I de næste uger og måneder har vi brug for jeres hjælp til at organisere og mobilisere en græsrodsbevægelse i opposition til en ny illegal amerikansk krig proklameret med løgne om ’masseødelæggelsesvåben’.

Den overhængende fare for et sådant angreb blev klar i sidste uge, da den israelske premierminister Ehud Olmert ved en konference i American Israel Public Affairs Committee (AIPAC, den zionistiske lobby) i Washington DC erklærede, at Irans atomprogram skal stoppes med ’alle tænkelige midler’ (3. juni 2008). Demokrater og republikanere optrådte i forening, da de stillede sig i kø for at udtrykke utvetydig støtte til denne holdning og fremstillede Irans fuldstændig legale udvikling af atomenergi som en alvorlig trussel mod ’verdensfreden’.

Denne velkoordinerede trussel eskalerede, da Olmert vendte tilbage til Israel fra sine møder i USA. Få timer efter hans hjemkomst kaldte vicepremierminister Shaul Mofaz krig mod Iran for ‘uundgåelig’. Premierminister Olmert pustede til ilden, da han som et ekko af præsident Bush, sagde: ’Alle muligheder, indbefattet den militære, må forblive i spil’ Bushs sviptur til europæiske hovedstæder medbragte det samme trusselsbudskab mod Iran.

Asia Times On-Line fra 28. maj 2008 rapporterer, at Bush-administrationen planlægger at gennemføre et luftangreb mod Iran inden for de kommende to måneder. (...)
Også den tidligere tyske udenrigsminister Joschka Fischer advarede i det israelske dagblad Haaretz 1. juni om, at Bush og Olmert synes at planlægge at stoppe det iranske atomprogram ’med militære snarere end diplomatiske midler’.

Den eneste virkelige opposition mod den voksende fare for en ny krig vil komme fra græsrødderne, ikke fra politikerne. Det er bydende nødvendigt, at vi tager denne trussel alvorligt og begynder at mobilisere nu.

Stop War on Iran var den første internationale græsrodskampagne, der er etableret for at imødegå Bush-administrationens drift mod krig. Siden vores start i 2005 har vi stået for mere end en halv million opfordringer mod krig, som er sendt til valgte politikere og medier. Vi har holdt møder over hele USA og har medbragt Stop War on Iran-plakater, materiale og mærkater til snesevis af lokale og landsdækkende antikrigsmanifestationer.

Men det er klart, at vi må gøre mere. Der er kommet et tidspunkt, hvor græsrodsbevægelsen ikke kan være tavs. I de næste uger og måneder må vi gøre alt, hvad vi kan, for at mobilisere imod en ny forbryderisk oliekrig. Vi har brug for jeres hjælp!

Et angreb kan være nært forestående! Vi har ikke råd til at vente!
Gå på gaderne denne sommer!
Invester i liv og omsorg, ikke i krig!

stopwaroniran.org

Den oprindelige erklæring fra dette initiativ fra februar 2006 blev blandt andre underskrevet af Howard Zinn, Harold Pinter, George Galloway, Ramsey Clark, Tony Benn og Annisette og Thomas Koppel.
Se den her: ’Stop krigen mod Iran, før den begynder!’

Der samles stadig underskrifter - skriv under her

- End -