Stop krigen mod Libyen
 

'Humanitære bomber'
og permanent krig

Af Kaj Rudi

Tale holdt for Initiativet for fred i Libyen på Alternativ 1. maj 2011 i Mølleparken, Århus

Kaj Rudi taler på Alternativ 1. maj 2011, Mølleparken, Århus

Tak fordi jeg har fået lov til at sige et par ord her i dag.
Jeg vil sige lidt om USA's krige for verdensherredømmet, og lidt om hvordan situationen i fredsbevægelsen er lige nu.
Jeg kan desværre ikke tale om fred i vor tid. Men jeg kan give et bud på, hvordan vi bekæmper krigene.

'Men først vil jeg lige ridse situationen angående krig og fred op lige nu.
Stats- og regeringschefer har i en årrække talt meget om den nye fredelige verdensorden, en orden der skulle sikre fred og velfærd til klodens befolkning.

Men ser vi rundt i den virkelige verden, skulle man næsten tro, at en verdenskrig var brudt ud. Der er krige på næsten alle kontinenter, krige der har direkte katastrofale følger for millioner af mennesker, ligesom flere millioner bliver berørt at disse krige.

USA's kontrol over vores klode har siden Bush-æraen taget et vældigt opsving. USA med Obama i spidsen er simpelthen i færd med at konsolidere sin verdenskontrol. Det er den direkte årsag til langt de fleste voldelige konflikter stater imellem i vore dage.
USA og dens skødehunde af stater, der altid logrer for førerhunden, har de seneste 15 år lagt mange suveræne stater øde, når disse ikke ville rette ind.

Det er ikke nogen hemmelighed at USA har militærbaser næsten overalt på kloden. Det er blevet opnået gennem bestikkelse, opkøb af politikere, undergravning af staternes interne politiske forhold og andet. Hvis intet andet hjalp, er det opnået ved at stille staterne og deres ledende politikere et ”siciliansk tilbud”, et tilbud de ikke kunne afslå, for ellers ville det koste hovedet.

Alle kender til de såkaldte humanitære bombninger og invasion af Balkan, de såkaldte humanitære bombninger og ødelæggelsen og besættelsen af Irak og Afghanistan. Også over Pakistan falder der et par humanitære bomber. Kontrollen over olie og råstoffer synes midlertidig at være sikret i disse områder.

Turen er nu kommet til en ny krigsoffensiv mod stater der ikke ubetinget underlæger sig USA's strategi. Det nordlige Afrika og de sidste stater i mellemøsten skal nu knægtes til at overgå på USA's side. Middelhavsregionen skal også sikres, så USA og CO uhindret kan oprette sit domæne i regionen.

Libyen har nu i et par måneder mærket de humanitære bomber, og trues af en overhængende invasion af såkaldte humanitære angrebshære.

Et uprovokeret militært angreb fra fremmede magter på et suverænt land, kan kun betegnes som en krigsforbrydelse i sig selv. Princippet må være, at ethvert land klarer sine egne indre anliggender. Hvis dette princip ikke bliver håndhævet, vil det give anledning til evig krig.

Og det er jo netop det vi ser i dag. - Imperialismens evige krig mod suveræne lande for at vinde markeder, råstoffer, strategiske - geografiske og militære positioner.

Angående angrebet på Libyen, henholder man sig til en FN – beslutning, der giver lov til voldeligt overfald på et suverænt land.  Og enhver ved, at det er de store imperialistiske lande der regerer i FN, især USA. Flere store lande har da også modsat sig beslutningen om angreb på Libyen.

Som USA's lille køter er den danske regering og dermed hele den danske stat gået forrest i krigen mod Libyen. Danmark agerer spydspids for USA og andre i denne krig.
Et enigt folketing har godkendt bombningerne og hele interventionen.

Men FN´s beslutning er illegal, illegal ifølge folkeretten og alle internationale konventioner.

De store danske medier marcherer også denne gang i takt til krigstrommerne. Totalt ukritisk bringer de, de krigeriske landes krigsretorik videre dag for dag. Man skal vel have smør på brødet.

Der hersker ikke tvivl om, at krigen mod Libyen har været forberedt i længere tid.
USA, Nato og EU's angrebsstyrke ventede blot på en god anledning til angrebet.
De forenede vestlige imperialister med USA i spidsen, slog til ved de første demonstrationer i Libyen. Danmark var i front, som statsministeren havde lovet Obama. Det ville se godt ud med et lille ”demokratisk” lands forargelse over tilstandene i Libyen.

Jeg er ikke specielt tilhænger af Gadaffi, men det er en kendsgerning at Gadaffis Libyen har forsøgt at undgå at blive domineret totalt af det krigeriske USA og dets vasaller. Man har fra libysk side nægtet at danse efter de største imperialisters pibe.

Den stolte libyske befolkning ser nu sit land blive bombet dag og nat, indtil landet overgiver sig og lader de imperialistiske magter bestemme styreformen, lader dem råde over naturrigdommene, og drive Libyen som en blandt mange vasalstater, hvor USA får lov at råde og bruge havne og landjord til militærbaser.

Jeg synes at et lands befolkning har ret til at protestere og gøre oprør, hvis den mener det nødvendig. Denne ret har den libyske befolkning også. Men at benytte protester og oprør til at kalde de mest aggressive magter til forsvar for oprøret, er en katastrofe og et rent forræderi mod sit eget folk.

Men kampagnen mod Libyen er ikke andet end en lille brik i hele USA's strategi for verdensherredømmet. Nu står Afrika for tur til at blive totalt underlagt USA og de vestlige imperialisters kontrol.

Staterne Elfenbenskysten og Syrien var også udenfor USA's kontrol, derfor rettedes skytset sig også mod disse stater. Elfenbenskysten faldt hurtigt i kraft af Frankrigs og FNs styrker.

Syrien er nu under politisk angreb, og der lægges i disse dage planer om militære operationer, også mod denne suveræne stat. Der tales lige nu i NATO om humanistiske bomber og invasion mod Syrien. Så kan de vel forstå det derovre. Falder Syrien i USA's hænder, står Libanon lige for, og et angreb mod Iran kan iværksættes, for at slå den stærkeste af de såkaldte banditstater i regionen ud.

Voila! Vejen er fri til det fjerne Kaukasus, Sovjetunionen er endegyldigt inddæmmet i NATO og USA stålvold, og vejen mod Kina af landjorden er sikret.

Enorme råstofressourcer er sikret til et nyt fremstød for verdensherredømmet. Mod selveste Kina måske?

Alle partier i folketinget på nær Enhedslisten, har pr. automatik støttet USA's krige. Så det er ikke så forbavsende, at de også støtter krigen mod Libyen.

Men vi så en ny politisk udvikling, ved at Enhedslisten stemte for bombningerne af Libyen. Naturligvis af humanitære årsager. Samme retorik som den danske regering og partierne, ja samme retorik som selveste Obama bruger, når USA går i krig.

Nogen ville måske sige til skredet i Enhedslistens politik, at dette ikke var mere end hvad man kunne forvente. Måske er det rigtigt.

Men det er sikkert at Enhedslisten endegyldigt er gået over på kapitalistiske imperialismens side, med denne krigeriske og folkefjendske handling.
Erfaringerne gennem det sidste 100 års historie viser os, at har man først taget skridtet over i imperialismens lejr, vender man aldrig tilbage igen.

Kære venner

Som I ved er der snart folketingsvalg i Danmark.
Hvis I vil stemme på et parti der er imod røverkrig og for fred i verden, må jeg beklageligvis sige jer, at der ikke er nogen at stemme på. Så den vej kan vi ikke gå for at bekæmpe krigene.

Jeg vil til gengæld opfordre jer til gå ind i fredsbevægelsen i jeres land, og gøre denne markant og aktiv, med brodden vendt mod verdens imperialist og undertrykker nr. et, USA - og desuden lave markante demonstrationer og andre aktioner mod jeres eget lands krigsmagere, mod krigsregeringen og alle de politiske partier, der går ind for røverkrigene og sender vores unge befolkning i krig.

Selv om det er Danmarks soldater der falder i disse krige, kan vi ikke støtte dem.

- End -