Militarisering
 

Droneangreb er i højeste grad et spørgsmål om menneskerettigheder

Af Martin Khor

Droner bliver en stadig vigtigere del af amerikansk krigsførelse og bruges bl.a. i Pakistan, Afghanistan, Yemen og Somalia Der er allerede dræbt langt flere ved droneangreb – civile, kvinder og børn indbefattet – end ved angrebene i USA 11. september 2001

Brug af droner af en stat til at dræbe mennesker i andre lande er hurtigt ved at blive et internationalt menneskerettighedsspørgsmål, der vækker dyb offentlig bekymring. Det stod klart på det nylige møde (18. juni - 6.juli 2012) i Menneskerettighedsrådet i Geneve, både ved de officielle møder og NGO seminarerne.

Brugen af droner eller pilotløse fly, styret via fjernkontrol, af regeringen i et land til at angribe personer eller andre mål i andre lande, bruges i stigende omfang af USA - i Pakistan, Afghanistan, Yemen og Somalia.
Denne praksis følger ikke klare standarder i forhold til international lov, men er blevet en vagt defineret og en regulær ’license to kill’ uden ansvar, ifølge en rapport fra 2010 fra FN’s særlige menneskerettighedsrapportør.

Ifølge en artikel i The Guardian vurderer den amerikanske Civil Liberties Union, at op mod 4000 mennesker er blevet dræbt i amerikanske droneangreb siden 2002. Af de dræbte var en betragtelig del civile. Antallet af dræbte er steget markant efter Obama blev præsident.

Kritik og bekymring vedrørende brugen af droner er for nylig rejst af embedsfolk, eksperter og regeringer. Den går på det store antal døde og sårede uskyldige civile; på mulig krænkelse af suverænitet og internationale love om menneskerettigheder; på mangel på information, gennemsigtighed og ansvarlighed; på at de er uproduktive, og at de udgør en indirekte opmuntring til andre lande til en tilsvarende brug af droner.

FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Navi Pali, sagde i sin generelle rapport til Menneskerettighedsrådet den 18. juni, at hun under sit nylige besøg i Pakistan udtrykte alvorlig bekymring over den fortsatte brug af bevæbnede droner til målrettede angreb, især fordi det er usikkert om alle personer, angrebene rettes imod, er kombattanter eller direkte deltager i fjendtligheder.

Hun tilføjede, at ”FN’s generalsekretær har udtrykt bekymring over mangel på gennemsigtighed omkring de omstændigheder, hvor drones bruges, og bemærker, at disse angreb rejser spørgsmål om overensstemmelse med hensyn til sondring og proportioner”.

Hun mindede staterne om deres internationale forpligtigelser til at tage alle nødvendige forholdsregler for at sikre, at angreb holdes inden for international lov (folkeretten) og rådede dem til at gennemføre undersøgelser, der er gennemsigtige, troværdige og uafhængige, og til at forsyne ofre med effektive hjælpemidler.

Krænkelse af international lov

Den 26. juni fortalte Pakistans ambassadør Zamir Akram rådet, at hans land bliver direkte ramt af den omfattende brug af droner, og at mindst tusind civile, inklusive kvinder og børn , er dræbt ved disse angreb:

- Pakistans regering har konsekvent fastholdt, at droneangreb ikke bare er uproduktive, men en krænkelse af international lov og af Pakistans suverænitet”, sagde Akram og tilføjede, at Pakistans parlament har opfordret til et øjeblikkeligt stop for disse angreb.
- Beklageligvis er opfordringen ikke blevet hørt. Droneangrebene fortsætter i strid med FN’s Charter, internationale menneskerettigheder og internationale humanitær lov. Internationale menneskerettigheds-institutioner må klart afvise forsøgene på at retfærdiggøre disse aktioner.
På rådets møde den 19. juni opfordrede Christoff Heynes, FN’s særlige rapportør for udenretslige, summariske eller vilkårlige henrettelser, til mere gennemsigtighed og ansvarlighed fra USA.

Han opfordrede til, at der blev udviklet et sæt rammer og at disse blev fulgt, og han pressede på for præcise tal for civile dræbte:
- Jeg mener, at vi står med en meget farlig præcedens, som kan bruges af alle lande på alle sider, sagde han.

På et arrangement, organiseret af den amerikanske Civil Liberties Union (ACLU), sagde Heynes, at USA’s droneangreb vil opmuntre andre lande til at lade hånt om standarder for menneskerettigheder og antydede, at en række droneangreb tilmed kunne være krigsforbrydelser, ifølge en artikel i det London baserede Guardian.

Heynes sagde, at nogle stater ”finder målrettede drab uhyre attraktive. Andre kan gøre det fremover… Den nuværende praksis svækker retssamfundet”.
- Hvis rapporter om, at der har været sekundære droneangreb på redningsfolk, som hjælper de sårede, efter et første angreb, er sande, så er disse ekstra angreb en krigsforbrydelse.

Der blev også fremført kritik fra amerikanske grupper og en tidligere præsident:
- Amerikanerne har koblet deres egne, legale rammer for målrettede drab sammen med standarder, som er langt mindre stringente end loven tillader, sagde en direktør i ACLU Hina Shamsi, til rådet den 20. juni.

Shamsi tog også sagen op om manglen på gennemsigtighed i militære programmer, der er baseret på, hvad hun kaldte ”et hemmeligt kriterium for lovmæssighed, totalt hemmeligt bevismateriale, og en hemmelig proces”.

- Det internationale samfunds bekymring over USA’s målrettede program for drab bliver stadig større på grund af den ulovligt omfattende autoritet, som vores regering påberåber til at dræbe ’formodede terrorister’ langt fra enhver slagmark, uden meningsfuld gennemsigtighed eller ansvarlighed”, mente Shamsi.

Manglen på legale rammer tillader, at droneangreb kan gennemføres efter behag i ikke-konfliktramte zoner og på basis af løst definerede terrortrusler, uden tilladelse fra værtsnationen.

Kontra-produktive

-I selve værket udsletter droneangreb national suverænitet, sagde Tom Engelhardt, der er medforfatter til ‘Terminator Planet: Den første historie om droneangreb 2001 - 2050’ til nyhedsbureauet IPS:
- Spillets regler går ud på, at ét lands suverænitet overtrumfer et andets.”

Den tidligere amerikanske præsident Jimmy Carter bemærkede i New York Times den 24. juni, at brugen af droneangreb ”fortsætter i områder i Pakistan, Somali og Yemen, der ikke på nogen måde er krigszoner. Vi ved ikke, hvor mange hundrede uskyldige civile, der er blevet dræbt under disse angreb, der alle er godkendt af de højeste autoriteter i Washington. Dette var før i tiden utænkeligt.”
”Dronebrugen påvirker klart amerikansk udenrigspolitik. Efterretningsfolk og militære topembedsmænd, såvel som menneskerettighedsaktivister i de berørte områder, bekræfter, at den kraftige forøgelse af droneangreb har fået forurettede familier til at støtte terror organisationer og ophidset den lokale befolkning mod os… Som bekymrede borgere må vi overtale Washington til at vende kursen om og genvinde det moralske lederskab i forhold til internationale menneskerettighedsnormer."

Dronerne blev oprindeligt udviklet til at indsamle efterretninger. Over 40 lande har denne teknologi, og nogle har eller stræber efter at få droner, der kan affyre laserstyrede missiler, hedder der i en banebrydende rapport fra 2010 af FN’s daværende særlige rapportør for udenretslige, summariske eller vilkårlige henrettelser, Philip Alston.
De muliggør målrettede drab uden nogen risiko for de ansvarlige i den stat, der udfører dem, og de kan via fjernstyring betjenes langt fra hjemlandet.

Ved at betegne droneangreb som ’ en vagt defineret tilladelse til drab’ kritiserede han stater, der bruger droner for ikke at specificere den retslige begrundelse for politikken, undlade at informere om sikkerhedsforanstaltninger på stedet for at sikre, at de udsete mål reelt var legale og præcise, eller sørge for ansvarlighedsmekanismer ved krænkelser heraf.
Endnu mere alvorligt er det, at man har man nægtet at afsløre, hvem der er dræbt, hvorfor og med hvilke følgekonsekvenser.
”Resultatet er blevet tilsidesættelsen af klare retslige standarder og deres erstatning med en vagt defineret ’license to kill’ og skabelsen af et større ansvarstomrum”.

Rapporten sporede brugen af droner til målrettede drab fra visse staters side. De er blevet brugt af Israel siden 1990 for at dræbe palæstinensere, som man anså for at være farlige.
I de senere år har hovedbrugeren af droner til målrettede drab været USA. Siden 2002 har man brugt droner i Yemen, Afghanistan, Irak og Pakistan.

Rapporten undersøgte hvorvidt og under hvilke betingelser brugen af droner til målrettede drab er lovlig eller ej i forhold til international humanitær lov og menneskerettighedslove, og mellemstatslig lovgivning i forbindelserne mellem suveræne stater.

Den opfordrede til, at stater ved brug af droner oplyser om hvilke regler i international lov, de mener giver basis for deres aktioner, om grundlaget for deres beslutning, om de procedurelle foranstaltninger, de bruger til at sikre overholdelse af folkeretten, om hvilke skridt der tages efter ethvert drab for at sikre, at analysen var præcis, og hvis det ikke var tilfældet, hvilke hjælpeforanstaltninger, der er truffet. Stater skal offentliggøre de civile døde i forbindelse med målrettede drab, og forholdsreglerne for at undgå sådanne tab.

Rapporten fra 2010 lægger rammerne for at analysere menneskerettighedsimplikationerne ved droneangreb. Siden er droneangrebene imidlertid ikke bare blevet fortsat, men er øget i antal.

Martin Khor er administrerende direktør for South Centre

Oversat efter
Drone Strikes Very Much a Human Rights Issue

- End -