4. maj 2005: Prolog
 

Det er maj - vi er fri

Af Erik Stinus



Prolog i anledning af 60-årsdagen for Danmarks befrielse fra den tyske besættelsesmagt.

Den blev oplæst af skuespilleren Laila Andersson ved 4. maj-Komiteens arrangement på Rådhuspladsen i København på befrielsesaftenen.

Se reportagen her



Det meddeles:
'Det er forbi,
det er maj, vi er fri.'
Nu står det i bøgerne,
tid og støv har lagt sig over det,
få er der som husker,
færre som spørger:
Hvordan, kammerat,
blandt slagne trodse magten,
bag mur og pigtråd forvandle
den fangnes monolog
til en samtale med friheden
og indkreset
af geværernes klare hensigt
tro på livet?

I historiebøgerne berettes
om hære der drog ud,
hære der lagde sig til hvile.
Vældigt forandrende,
som uvejr af mudder og ild,
stormede de frem
over strand, mark og bakkedrag.
Dér hviler de nu,
dem der ikke blev plads til
under triumfbuerne:
passionerede grænseoverskridere,
befalere og befalede,
vældige forandrere,
mens byerne på krykker
rejser sig igen.

Hvem var de
om ikke renhedens riddere
de ariske værdiers oprustere,
viede til jord og blod?
Vi fordrer livsrum,
den folkekårede kanslers ene stemme
skreg det ud over paradepladser,
og som en flodbølge
svarede millioner ja ja
til renheden og værdierne.
Så kørte herskeren bort i sin bil,
så fyldtes lejrene,
så lukkedes fængselsportene,
flyttedes en hær,
faldt et land.

Det står i bøgerne.
'Forår, april,'
begynder et kapitel,
'en solopgang pludselig formørket
af lavtflyvende eskadrer.
Et opråb
annullerer en traktat.'

Hvem er du, søster? Og du, bror?
Modvægt mod en sådan adel,
en sådan enighedens koalition,
førerne i Berlin, Rom, Tokyo
deres tog fulde af friske tropper,
deres krigsmaskiner og henrettere?
De har proklameret
den endelige løsning,
de øverstes orden
stadfæstet på Jorden i tusind år.
Og det meddeles: Addis Ababa, Madrid,
Prag, Warszawa, Rotterdam, Paris
er allerede ordnede,
hærene nærmer sig Moskva og Mandalay,
London brænder.

Under et nyt navn, søster,
et nyt navn, bror -
i forhør må den ene ikke vide
hvem den anden er - skal du -
så svære ord, så lette at udtale -
og måske også du brænde op
før denne brand kan slukkes.

Afsked, afsavn,
enhver art smerte og død
stirrede dem i øjnene,
så trangt var deres livsrum
som en søvn af bly,
men de stod op, forandrede sig
og sløjfede mens de gik
vejen til dem de havde været.
Kun drømmen bar de på
om selv at digte tragediens sidste akt
og håbets første.
Alle roller påtog de sig
men måtte bestandig flygte i skjul
for berømmelsens spotlight
morderisk rettet imod dem.

De var amatører,
de blev sættere, duplikatordrejere,
smede og kurerer,
udbringere af godt nyt i mørket,
barrikade-byggere,
amatør-ødelæggere
af ødelæggelsens transporter.
De er et kort kapitel
med enkelte fodnoter
i førernes
og hærkolossernes lange historie,
men husk dem
når du husker det meddeltes engang:
'Det er forbi,
det er maj, vi er fri.'

- End -