| International terrorisme |
Sandheden om 11. september skal fremAf Paul Lannoye
Kære lovgivere, parlamentarikere og verdensborgere. Vi har med bekymring set at de sørgelige og tragiske begivenheder d. 11. september har resulteret i 2 krige, og en global tilbagerulning af borgerrettigheder. Irak havde intet at gøre med angrebene d. 11. september, men er alligevel blevet angrebet i deres navn. Folk i lande over hele verden lider under mindskede borgerrettigheder på grund af 11. september, og efterretningstjenesternes overvågning af almindelige mennesker er blevet forøget dramatisk. Jeg foreslår Jer, at før flere krige bliver sat i gang og før flere rettigheder bliver tabt i den "krig mod terror" som Bush regeringen startede efter 11. september, må vi gennemføre en komplet international undersøgelse af begivenhederne op til og under angrebene d. 11. september. Denne må inkludere familiemedlemmer til ofre fra 11. september fra USA og andre lande. USA's Nationale Grønne Parti har forlangt en uafhængig undersøgelse af 11. september som skal involere familiemedlemmer til ofre. Dette er en god start, men det må også være en international undersøgelse, som inkluderer familiemedlemmer fra andre lande verden over, som mistede deres kære i 11. september angrebene. Vi har brug for at dette sker fordi mange, inklusive 9-11 Family Steering Committee [sammenslutning af familier til ofre fra 11. september, der prøver at få klarlagt begivenhederne, red.] bliver mere og mere frustrerede over den lamslående mangel på kritiske spørgsmål til vidner ved 11. september-kommissionen. Før disse kritiske spørgsmål bliver stillet, og fuldt ud besvaret, bør vi nægte flere krige, og frasige os den globale formindskelse af rettigheder under påskud af 11. september og den resulterende krig mod terror. Et par enkelte af disse spørgsmål er: 1) Hvem stod bog insider-aktiehandlen mod United Airlines og American
Airlines 2) Hvorfor blev ingen jagerfly sendt op d. 11. september, før det var for sent, da 4 passagerfly fløj kaprede rundt i halvanden time, hvorefter et af dem blev styrtet ned i verdens bedst beskyttede bygning, Pentagon. 3) Hvorfor mødtes CIA-chefen i Dubai med bin Laden på et amerikansk militærhospital, få uger før 11. september? Hvorfor overførte chefen for den pakistanske efterretningstjeneste, som var i Washington til møde med højtstående Bush-folk d. 11. september, 100.000 dollars til flykapreren Mohammed Atta, få uger før angrebene? Dette er kun et par af de spørgsmål der behøver svar. (Læs "The New Pearl Harbor" af David Ray Griffin for yderligere at undersøge de foruroligende ubesvarede spørgsmål vedrørende 11. september.) Jeg opfordrer lovgivere, parlamentarikere og borgere over hele verden til at involvere sig i den globale 9-11 Truth bevægelse, ved at melde sig til på www.911visibility.org Denne organisation har arbejdet med familiemedlemmer til ofre for 11. september og borgere fra hele verden for at kræve sandhed fra regering, medier og 11. september-kommissionen, og har afholdt offentlige aktioner for at gøre verden opmærksom på, hvad der ser ud til at være et cover-up af 11. september. Venlig hilsen Paul Lannoye - End - |