Dokumentation
 

DOKUMENTATION

Pressemeddelelse fra Hizb ut-Tahrir på baggrund af Rigsadvokatens konklusion at der ikke er lovmæssig baggrund for opløsning af organisationenen

__________________________________________

I Allahs navn, Den Nådige, Den Barmhjertige

Rigsadvokatens undersøgelse gendriver de løgnagtige påstande om Hizb ut-Tahrir

København - 18 Jumada al-’Oula 1429 e. H. / 23. juni 2008 e. Kr.

Hizb ut-Tahrir logoDen danske justitsminister udstedte den 19. juni 2008 e. Kr. en pressemeddelelse, hvori hun erklærede, at der ikke findes et juridisk grundlag for at rejse en forbudssag mod Hizb ut-Tahrir i Danmark. Baggrunden er, at ministeren modtog Rigsadvokatens undersøgelse om eventuel opløsning af partiet i medfør af den danske grundlov.

   Rigsadvokatens undersøgelse indstillede til ikke at forbyde partiet grundet manglende beviser på, at partiet skulle benytte sig af vold i sin virksomhed, have et ulovligt formål eller virke ved ulovlige midler. Undersøgelsen konkluderede ligeledes, at der ikke er bevismæssigt grundlag for at føre en sag om opløsning efter grundloven ved domstolene. Rigsadvokaten nævnte i sin pressemeddelelse, udstedt den 19. juni 2008 e. Kr., at han i sin overvejelse har inddraget en analyse fra Politiets Efterretningstjeneste, som oplyste, at analysen bygger på åbne kilder, men at tjenestens efterretningskilder bekræfter analysen.

   Det er anden gang Rigsadvokaten foretager en undersøgelse vedrørende Hizb ut-Tahrir efter opfordring fra justitsministeren og regerings- og oppositionspartier, idet Rigsadvokaten foretog en lignende undersøgelse i 2004 e. Kr., hvori han kom frem til den samme konklusion.

   På baggrund af justitsministerens og Rigsadvokatens udtalelser ønsker vi at fastslå følgende kendsgerninger:

1. Hizb ut-Tahrirs formål er at genoptage den islamiske levemåde i den islamiske verden gennem etableringen af Khilafah-staten. Partiet sigter mod at oprejse den islamiske ummah (nation) intellektuelt på grundlag af ideologien Islam. Partiets metode til realisering af sit formål består i det intellektuelle og politiske arbejde med henblik på at danne en almen bevidsthed om de islamiske tanker og systemer, samt de islamiske behandlinger og løsninger på samfundets politiske, økonomiske, sociale og finansielle problemer.

2. Hizb ut-Tahrir er et politisk parti, hvis ideologi er Islam. Partiet varetager muslimernes anliggender i overensstemmelse med de islamiske love og behandlinger, kultiverer dem med de islamiske tanker og love, stiller regenterne i muslimernes lande til ansvar for deres pligtforsømmelse over for den islamiske ummah, og for deres krænkelse af dennes rettigheder. Partiets stiller dem ligeledes til ansvar for deres overtrædelse af Islams love, og for deres konspiration med de vestlige kolonistater mod muslimernes interesser.

3. Hizb ut-Tahrir benytter sig ikke af materielle, militære aktioner for at opnå sit formål. Derfor indgår disse former for aktiviteter ikke i partiets virksomhed eller midler. Dette skyldes partiets efterlevelse af Profeten Muhammads (saaws) arbejdsmetode i hans bestræbelse på at ændre samfundsforholdene på den Arabiske Halvø og i hans arbejde for etableringen af den islamiske stat.

Partiet er siden grundlæggelsen i 1953 e. Kr. blevet udsat for forskellige former for brutal undertrykkelse fra regimerne i den islamiske verden, især i Mellemøsten, Centralasien og Nordafrika. Disse undertrykkelsesformer har imidlertid ikke formået at ændre partiets dybe ideologiske overbevisning om Islam som den eneste sande løsning på menneskehedens problemer, modsat kommunismen eller den demokratisk-kapitalistiske ideologi. Forbud, tortur, forfølgelse, henrettelse, kriminalisering, fængsling og bortvisning, som i årtier er blevet anvendt og stadig anvendes af disse regimer mod partiet og dets medlemmer, har heller ikke kunne destruere partiet eller få det til at afvige fra sin intellektuelle og politiske arbejdsmetode. Dette skyldes, at Hizb ut-Tahrir har defineret sit mål, sin sag og sin arbejdsmetode ud fra de islamiske tekster, og ikke ud fra vilkårene eller omstændighederne.

4. Partiets virke i de ikke-muslimske lande, herunder Danmark, består i at kultivere muslimerne med de islamiske tanker og love, at beskytte deres islamiske identitet mod sammensmeltning med den vestlige kultur, at bevidstgøre dem om deres ummahs sager i den islamiske verden samt at afsløre de vestlige staters kolonialistiske, aggressive politik overfor og overgreb på muslimernes lande, deres helligdomme, liv og rigdomme. Partiet inviterer ligeledes ikke-muslimerne til Islam – som et livssyn og en levemåde – gennem tanken og argumentation.

   På baggrund heraf er det helt naturligt at Rigsadvokaten ikke har fundet et bevis på partiets benyttelse af vold i sit virke af en meget simpel grund: Der eksisterer ikke et bevis eller en  skygge af bevis på dette. Hvis de despotiske regimer i den islamiske verden ikke fik succes igennem fem årtier med at fabrikere et sådant opspind, trods deres ressourcer og ekspertiser i dette felt, hvorledes skulle det så nu være muligt for andre? Specielt når Hizb ut-Tahrir har en traditionsrigdom i det intellektuelle og politiske arbejde, og er udbredt gennem sine bevidste medlemmer, sin stærke aktivitet og sine ideologiske standpunkter i mange lande. Det er således ikke et hemmeligt parti, men er derimod aktivt iblandt folk og står forrest med en effektiv tilstedeværelse, og en gennemslagskraftig indflydelse i de aktuelle begivenheder, især i muslimernes lande, som er partiets egentlige arbejdssfære.

   Imidlertid nævner Rigsadvokaten i sin pressemeddelelse, at partiet ”synes at ønske oprettelsen af en såkaldt kalifat-stat, først og fremmest i muslimske lande”, hvilket er upræcist. Det skyldes, at partiet ikke efterstræber oprettelsen af Khilafah-staten uden for de muslimske lande. Hverken i Danmark eller andre lande. En sådan vag formulering kan, som bekendt, medvirke til at lade sagen stå åben og være genstand for fremtidig politisering i tjeneste for politikernes lyster og overbud. Dette bekræftes af Rigsadvokatens beslutning, som anført i den omtalte pressemeddelelse, om at iværksætte en permanent indberetningsordning, hvor Politiets Efterretningstjeneste og politikredsene løbende rapporterer om partiets aktiviteter med henblik på at vurdere grundlaget for en forbudssag. Dette påminder os om metoder anvendt af tyranniske regimer, der modstår tanker og holdninger med forfølgelse, chikane og overvågning for at skræmme folk, samt forhindre dem i at udtrykke deres overbevisninger og holdninger og forsvare deres interesser og rettigheder.

   Skønt Rigsadvokaten forsøgte at være objektiv i sin undersøgelse, trods det politiske og mediemæssige pres, udøvet af en række danske partier for at forbyde partiet, så rettede han sig efter regeringens officielle politik. Denne politik består i at forvandle muslimernes tilstedeværelse i dette land, og deres intellektuelle og politiske virke til et sikkerhedsmæssigt spørgsmål. Således at man kan legitimere overvågning af muslimerne i deres moskeer, institutioner og skoler, og endda i deres boliger og arbejdspladser.

   Rigsadvokaten peger i sin pressemeddelelse på, at det for mange ikke-muslimer kan forekomme vanskeligt at acceptere, at der ikke er en mulighed for at forbyde partiet.  Årsagen hertil er, at mange politikere og medier i dette land i de seneste år konstant har spredt løgne om Islam, bagvasket Profeten (saaws), forvrænget Qur’anens love og Khilfah-systemet og ført smædekampagne mod Hizb ut-Tahrir. Disse politikere og medier har ikke været ærlige over for befolkningen og fremlagde ikke kendsgerningerne som de er. De havde heller ikke mod til at debattere Islams tanker og love – som Hizb ut-Tahrir kalder til – på en objektiv og anstændig måde. I stedet tyede de hele tiden til trusler om forbud mod partiet, og fængsling, retsforfølgelse og bortvisning af dets medlemmer, og de udsteder trusler og sanktioner mod dem, der udtrykker sympati og opbakning til partiet, hver gang partiet ytrer sandheden og opklarer Islams holdning til muslimernes vitale sager for at beskytte deres identitet.

Og hver gang partiet mobiliserer folk i forsvaret af Islam, Profeten, Qur’anen og muslimernes rettigheder. Og hver gang partiet tilkendegiver sin kritiske holdning til den danske regerings aggressive politik overfor den islamiske verden og dennes uretfærdige lovstramninger mod muslimerne i Danmark. Og hver gang partiet afslører jødestatens forbrydelser i Palæstina, og USA’s og de allieredes forbrydelser i Irak og Afghanistan. Og hver gang partiet kritiserer muslimernes regenters konspiration med de vestlige kolonistater mod muslimernes interesser. I denne sammenhæng har partiet ustandseligt sat fokus på det kolonialistiske, grimme ansigt på den amerikanske, britiske og danske politik i muslimernes lande, især i Irak o Afghanistan: En afskyelig besættelse, blodsudgydelse mod uskyldige, plyndring af ressourcer, samt oprettelse af marionetregimer for at kue den islamiske ummah og stramme grebet om denne, så den ikke oprejser sig, forener sig og befrier sig fra Vestens hegemoni.

   Men takket være Allahs nåde, og dernæst de standhaftige mænds og kvinders bestræbelser, så er befolkningerne i den islamiske verden nu begyndt at se frem til oprettelsen af Khilafah-systemet i en stat, der repræsenterer muslimerne reelt. En stat, der implementerer de islamiske love og systemer, som udspringer fra deres livssyn og overbevisninger. En stat, der varetager deres anliggender med sandheden og retfærdigheden, samt tilendebringer mørke årtier under politistater – monarkier, republikker og militærstyrer – der er loyale over for Vesten, men fjendtlige over for deres befolkninger.

   Hizb ut-Tahrir vil fortsætte sin ihærdige, standhaftige efterstræbelse med en ukuelig vilje for at befri den islamiske ummah fra Vestens hegemoni og marionetregimer, og for at etablere en Khilafah-stat, hvis loyalitet tilkommer Allah, Hans Sendebud og muslimerne. En Khilafah, der sandfærdigt legemliggør Islam – tankemæssigt, lovgivningsmæssigt og politisk – som stat og samfund, samt højner Islams status via levering af det islamiske budskab til hele verden.

﴿ وَمَن يَتَوَكَّلْ عَلَى اللهِ فَهُوَ حَسْبُهُ. إِنَّ اللهَ بَالِغُ أَمْرِهِ. قَدْ جَعَلَ اللهُ لِكَلِّ شَيْءٍ قَدْراً ﴾
”Og Allah vil være nok for den, der sætter sin lid til Ham. Sandelig, Allah gennemfører Sin sag.
Allah har visselig sat et mål for alle ting” (OQM. Al-Talaq  65: 3)

Fadi Abdullatif
Medierepræsentant / Hizb ut-Tahrir – Danmark

Se også
Denmark finds no basis to ban Hizb ut-Tahrir

- End -