| Frihedskamp er ikke terror |
Rettigheder er i dyb kriseAf Patrick Mac Manus
Retten til modstand er alle rettigheders grundlag. Uden den, var ingen andre rettigheder blevet til. Sådan var det i historien og sådan vil det være ind i vor fremtid. I den tid, der er gået, er menneskers ret til at yde modstand mod illegitime magtforhold, herunder væbnet modstand, blevet overskygget og fortrængt af den såkaldte 'krig mod terror'. I disse år bliver retten til åben international solidaritet i stigende grad forhindret og forfulgt. Bevægelser fra besatte områder, fra forfulgte mindretal, fra samfund præget af afgrundsdyb ulighed og statslige overgreb er i dag stemplet som terroristiske. En række stater har intensiveret en intern undertrykkelse, som er blevet tilført ny legitimitet under dække af 'krigen mod terror'. Folkeligt oprør er en historisk kendsgerning og i visse tilfælde: en fortsat nødvendighed. En nødvendighed, der indtræffer når alle andre handlingsmønstre er utilgængelige. Dette er der fortsat flere tilfælde af, som nægtes i lovgivningens nuværende perspektiv. Selv en retslig frifindelse af Fighters & Lovers, eller af Foreningen Oprør i den kommende sag, vil ikke kunne ophæve en global 'krig mod terror' og dens langsigtede og uacceptable konsekvenser. Der er en "sidste udvej". Over statsretten ligger en anden ret. En global ret til at støtte menneskets modstand mod umenneskelige vilkår. At denne menneskeret nu kan anses som lovstridig, vil og kan ikke andet end medføre en stigende selvvalgt og nødvendig 'illegalitet'. Det er en virkelighed, der efterhånden tager form. Menneskeretten og retten til modstand er selv vokset frem af dybe konflikter i historien. Det er en konflikt, der fortsætter i vor tid. I sit navn fanger Fighters & Lovers grundlaget i enhver modstand: modstand er kampen for og kærlighed til alle, der rejser sig. Politiken 23. september 2008 - End - |