Afrika
 

DRS og Algeriets 'statsterrorisme'

Af Jeremy Keenan

Om baggrunden for islamistisk terror i Mali og Sahel som påskud for intervention

Se
Hvordan Washington hjalp med at fostre det islamiske oprør i Mali


Mokhtar Belmokhtar - AQIM-leder, som har fået og taget ansvaret for gidseltagningen på olieanlægget Tigantourine i Amenas, Algeriet Mindst 39 udlændinge på anlægget blev dræbt sammen med en algiersk sikkerhedsvagt og 23 islamister

I januar 1992 var parlamentsvalget (i Algeriet) meget tæt på at blive vundet af Saluts Islamiske Front, hvilket ville have betydet dannelsen af den første demokratisk valgte regering i verden under islamisk ledelse. Med grønt lys fra USA og Frankrig annullerede de algierske generaler valgresultatet, hvilket i realiteten var et militærkup.

Dette førte næsten øjeblikkeligt til borgerkrig, (kendt som ’Den beskidte krig’), der varede op igennem 1990’erne, angiveligt mellem islamisterne og hæren, hvor man anslår, at 200.000 mennesker blev dræbt.

I 1994 lykkedes det for Algeriets hemmelige politi (DRS) at infiltrere de væsentligste af de bevæbnede islamiske grupper (GIA) i en sådan grad, at selv deres leder, Djamel Zitouni, var DRS-agent. I virkeligheden var mange af de drab og massakrer på civile, der skete, enten begået af DRS,  maskeret som islamister eller af GIA elementer, der var smidt ud af organisationen og var under DRS’s beskyttelse.

John Schindler, en tidligere højtstående amerikansk efterretningsofficer og medlem af  det nationale sikkerhedsråd, og nu professor i national sikkerhed ved ’US Naval War College’, blev whistle-blower og afslørede, hvordan Algeriet skabte terrorister og brugte ’statsterrorisme’.

Han skrev i 1990:
GIA var skabt af DRS. Ved at bruge metoder til infiltration og provokation satte de ekstremisterne i miskredit. En stor del af GIA’s ledelse bestod af DRS agenter, der drev gruppen ud i død og massemord, en skånselsløs taktik, der godt og grundigt miskrediterede GIA islamisterne i næsten hele befolkningen i Algeriet. De fleste af dets operationer var DRS’s værk, også bølgen af bombeterror i Frankrig i 1995. Nogle af de mest markante massakrer på civile var udført af militære specialtropper, maskeret som mujahediner eller af GIA-grupper under DRS’s kontrol.”

Omkring 1998 var myrderierne blevet så slemme, at mange islamtilhængere tog afstand fra GIA og dannede Salafist-gruppen Groupe Salafiste pour le Prédication et le combat (GSPC), men det stod snart klart, at også den hurtigt blev infiltreret af DRS.
Selvom ’Den beskidte krig’ aftog efter 1998 er den aldrig stoppet helt. GSPC som i 2006 skiftede navn til ’Al Qaeda in the Islamic Maghreb’ (AQIM) opererer stadig i både det nordlige Algeriet og i Sahara-Sahel området.

På mange måder er der ikke meget, der har forandret sig siden 1990’erne, idet DRS stadig skaber terrorister og bruger ’falsk flag’ hændelser  og ’statsterror’ som grundlæggende metoder til kontrol.

DRS har bestemt ikke ændret sig: Dets leder General Mohamed Mediène, som blev trænet af KGB og i sin tid kaldte sig selv ’Algeriets gud’ blev udnævnt i 1990 og besidder stadig posten. Han anses for at være den mest magtfulde mand i Algeriet.

Når det kommer til Al Qaeda i det islamiske Maghreb, er dets ledere i Sahara og Sahel området - Abdelhamid Abou Zaid, Mokhtar Belmokhtar og Yahia Djouadi, der har mange alias’er – enten agenter for DRS eller tæt forbundet med organisationen.


Se også
Malis tuareg-oprør
Af Jeremy Keenan

Originalartikel med kildehenvisninger

How Washington helped foster the Islamist uprising in Mali

Oversat af Stop Terrorkrigen fra New Internationalist Magazine


- End -