Afrika
 

Malis tuareg-oprør

Af Jeremy Keenan
New Internationalist

Om tuaregernes gentagne opstande og islamistiske terrorister i Mali og Sahel

Se
Hvordan Washington hjalp med at fostre det islamiske oprør i Mali


Tuareg-oprørsbevægelsen MNLA - på billedet - blev fortrængt af islamistiske terrorister

Tuareg folket er en befolkningsgruppe på omkring 2 millioner mennesker, der udgør den oprindelige befolkning i en stor del af det centrale Sahara og Sahel. Den største del, omkring 800.000, lever i Mali, efterfulgt af Niger og med mindre grupper i Algeriet, Burkino Faso og Libyen.

Der har været fem oprør i Mali siden uafhængigheden,  og desuden tre i Niger og sporadisk uro i Algeriet. Det seneste Tuareg-oprør i Mali fra MNLA (Mouvement National de Libération de l’Azawad), startede i januar 2012.

MNLA bestod af en blanding af tuareger, der var vendt tilbage fra Libyen omkring oktober 2012, af oprørere der havde nedlagt våbnene efter oprøret 2007-09og andre,  der var deserteret fra Malis hær. Deres antal anslås til at være omkring 3.000. Midt i marts havde de drevet Malis dårligt ledte og dårligt udrustede styrker ud af det meste af det nordlige Azawad uden at møde den store modstand.

Som følge af denne ydmygelse af Malis hær gjorde soldater i Kati nær Bamako mytteri, en hændelse der førte til, at en junta bestående af yngre officerer tog magten i landet. I løbet af en uge var de tre nordlige provinsers hovedstæder Kidal, Gao og Timbuktu i oprørernes hænder og den 5. april erklærede MNLA Azawad som uafhængig stat.

Azawads uafhægighedserklæring fik ingen form for international støtte. En af årsagerne til dette var alliancen mellem MNLA og Ansar-el-Dine, en nydannet jihad gruppe ledt af en velkendt tuareg, Iyad ag Ghaly og en anden jihad gruppe Jamat Tawhid Wal Jihad Fi Garbi Afriqqiya (Movement for Oneness and Jihad in West Africa – MUJAO). Begge grupper var forbundet til og støttet af AQIM. I maj var det disse tre grupper og ikke MNLA, der støbte de politiske og militære kugler i Azawad.

I slutningen af juni brød spændinger mellem MNLA og islamisterne ud i åben kamp, hvilket resulterede i, at MNLA blev drevet ud af Gao og blev stadig mere marginaliseret politisk set.

Siden da har islamisterne indført et strengt sharia styre i Azawad, særligt i Gao, Timbuktu og Gidal.

Vilkårlige henrettelser, amputationer, steninger, og andre uhyrligheder, såvel som ødelæggelsen af ’det hellige skrin’ i Timbuktu, der er på  UNESCO  verdensarvsliste, bliver efterforsket af Den internationale Straffedomstol (ICC). Frem til august 2012 var  hen ved en halv million mennesker enten flygtet eller forflyttet.

Se også

DRS og Algeriets 'statsterrorisme'
Af Jeremy Keenan

Originalartikel med kildehenvisninger

How Washington helped foster the Islamist uprising in Mali

Oversat af Stop Terrorkrigen fra New Internationalist Magazine


- End -