Aktioner
 

Demonstration ved
Det Hvide Hus:
Fokus på Palæstina og Irak

International aktionsdag 20. april

Titusinder forventes at deltage ved den store demonstration ved Det Hvide Hus på den internationale aktionsdag mod krigen.

Hovedkravene vil være:

'FRIT PALÆSTINA! Ingen ny krig mod Irak'
'Stop angrebene på arabiske og muslimske folk. Forsvar de borgerlige rettigheder' og
'Penge til job, uddannelse, sundhed og boliger - ikke til racistisk krig'.

Blandt hovedtalerne vil være den tidligere justitsminister Ramsey Clark, grundlægger af International Action Center. Fra Mumia Abu-Jamal vil der være et budskab på bånd.

Demonstrationen ved Det Hvide Hus, der er organiseret af antikrigskoalitionen ANSWER, vil være den internationale antikrigsdags centrale begivenhed i USA. Men der vil være aktiviteter i omkring 100 byer.

Koalitionen Free Palestine Alliance-USA (FPA) har begyndt en mobilisering til demonstrationen foran Det Hvide Hus, hvor den indgår i ANSWER-koalitionens arrangement. I en udtalelse fra FPA hedder det:

'Når vi i tusindvis fra hele landet samles ved Det Hvide Hus denne dag, vil vi sende et klart budskab om, at vi holder Bush-regeringen ansvarlig for det blodbad som er begået mod vort standhaftige folk i det heroiske Jenin, Nablus, Bethlehem, Ramallah, Doura, Qakqilia, Tulkarem, Rafah, Jabalia, og i hver eneste by og lejr i vort elskede land.

Vi anråber alle om at stå skulder ved skulder sammen med dem, som klart og ubetinget stiller sig solidarisk med vort folks stædige kamp for befrielse. Når vi samles ved Det Hvide Hus, slutter vi os sammen med millioner over hele verden, som gentagne gange har erklæret, at det især var den amerikanske regerings 'grønne lys' og politiske ly, der tillod krigsforbryderen Sharon at udløse sit folkemorderiske angreb på Palæstinas byer, landsbyer og flygtningelejre.

Ved Det Hvide Hus kræver vi øjeblikkeligt stop for al amerikansk hjælp til Israel, idet vi giver vores støtte til det palæstinensiske folks ret til selvbestemmelse'.
(Se hele udtalelsen her - engelsk)

Demonstration den 20. april vil også føre frem til en stor manifestation den 22. april mod krigsforbryderen Ariel Sharon, som sammen med George Bush efter planen skal tale på Washington-Hilton-hotellet ved det årlige møde for AIPAC - den amerikansk-israelske komité for offentlige anliggender.

Der vil den 20. april også blive demonstreret i bl.a. Mexico City, i Oaxaca og Tabasco i Mexico, i Santo Domingo, Den Dominikanske Republik, i San Salvador, El Salvador, i Santiago, Chile, Managua, Nicaragua, Buenos Aires, Argentina, i Madrid og Baskerlandet i Spanien, i Wellington, New Zealand - og I København, Danmark med Fredsmarchen fra Den amerikanske ambassade via Folketinget til Rådhuspladsen kl. 13 - ca. 17.30.

Yderligere information se ANSWER

-End-