1. maj 2002 Fra alle verdenshjørner:
"Stop Terrorkrigen!"1. maj udtalelse fra
Stop Terrorkrigen - et netværk for
fred 1. maj i år står i skyggen af at en stor ulykke
farer hen over vor klode - den såkaldte "krig imod terror", som
USA og dets allierede lancerede i det forgangne år. Bush og Co. ønsker
at vi skal stirre os blinde på de 3.000 skæbner, der endte så
brat i New York og Washington den 11. september sidste år - og ikke se de
35.000 børn, der døde samme dag verden over p.g.a. fattigdomsrelaterede
sygdomme. Så mange dør der hver eneste dag. Så kan Bush og
Co. fortsætte med at bekæmpe verdens fattige i stedet for at bekæmpe
verdens fattigdom. Stop den israelske krig imod palæstinenserne! Sharons
krig mod palæstinenserne og besættelsen af Palæstina er blevet
støttet og opmuntret af USA. Den israelske statsterrorisme kaldes også
'krig mod terror'. Den israelske aggression må bringes til opgør
øjeblikkelig. Ingen militær aggression
overfor Irak! En ny fase i 'krigen imod terror' truer: militær
aggression overfor Irak. USA - der har de største lagre af de mest destruktive
våben menneskeheden nogensinde har kendt - vil indlede en ny storkrig mod
Irak "for at forhindre det i at få masseødelæggelsesvåben".
Op til halvanden million irakere er allerede døde som følge af de
umenneskelige sanktioner - heraf mere end en halv million børn under fem.
En ny storkrig mod Irak vil være en ny forbrydelse mod det irakiske folk
og mod alle verdens folk. Fra Afghanistan til Filippinerne:
Yankee, Go Home Mindst 60 lande er blevet nævnt som mulige
mål for Bush og Co.s terrorkrig. USA opbygger militærbaser over hele
kloden i terrorbekæmpelsens navn: I Afghanistan, Centralasien, Kaukasus.
I Andes-regionen og i Colombia. USA står bag et (mislykket) kup mod en folkevalgt
præsident i Venezuela. I den gamle koloni Filippinerne vender amerikanske
soldater tilbage i tusindvis under samme påskud
Derfor lyder
det 1. maj fra Afghanistan til Filippinerne, fra Colombia til Mellemøsten,
fra New York til København: Stop
USA's krig! Yankee - Go Home! Se også
Til regering
og folketing |