| Malerkampagnen |
Rastløs og retsløsBag tremmer
Udover arbejde og skole (som der i begge tilfælde
er 1 måneds ventetid på) har denne forsorg sørget for, at der
er mulighed for fritidsaktiviteter. På papiret ser det mægtig fint
ud, men i praksis er det lige så tvetydigt som resten af fængslets
reglement. Gummiparagraffer, uskrevne regler og favorisering synes nemlig at være
uundværlige værktøj i forsorgens arbejde mod resocialisering.
Fangernes post uddeles på mange måder.
Nogle vagter uddeler selv posten i cellerne, andre lader fangerne hente deres
post på kontoret, mens andre igen slet ikke bekymrer sig om noget så
banalt som fangernes kommunikation med deres familie og venner. Fangernes mulighed for at kontakte pårørende telefonisk er også underlagt den enkelte vagt. Nogle vagter benægter kategorisk og mod bedre vidende, at denne mulighed eksisterer. Andre synes at et opkald (på mellem 5 og 20 minutter) om ugen er rimeligt, mens en anden gruppe vagter synes, at der i hvert fald skal gå 14 dage mellem opkaldene. De tidligere omtalte fritidsaktiviteter består blandt andet af motionshold (som der er 3 måneders ventetid til). Der er en fodbold til gårdturen, som konfiskeres en uge ad gangen, hvis fangerne ikke kan finde ud af at "bruge" den - f.eks. kommer til at skyde den over hegnet. Og så er der bordtennis. I hver afdeling er der to bordtennisborde til 120 fanger - og man kan spille ½ time i tidsrummet fra 18.30 til 20.30. Man skal ikke være matematisk skruet sammen for at regne ud, at det ikke er hver aften, man kan spille. Det bord, som Peter
og jeg benytter, har været i stykker længe, muligvis i flere år,
men kan anvendes anstændigt, hvis man lægger noget under det ene hjul.
Således har vi altså brugt bordet tilfredsstillende i ca. 60 dage.
Men forleden aften fik vi at vide, at nu var bordtennis indstillet, for en kvik
vagt havde opdaget, at det var i stykker. Hun ville således have bordet
til reparation, hvilket vi, højlydt, undrede os over (for det havde åbenlyst
været i stykker meget længe). Vi brokkede os, fordi vi godt ved, hvor
lang tid det tager at få ting repareret i Vestre Fængsel LG Se
også: Kommunistisk Politik 11, 2003 _____________________ |