19.
oktober: 2 års uafbrudt fredsvagt foran Christiansborg går i sortAf
FredsVagten /v Christiansborg 19. oktober 2003 er det
2 år siden Lars ringede til Bo og sagde: Nu har regeringen bestemt at sende
Niels Juel (korvet) ud for at hjælpe amerikanerne, nu begynder vi! Og det
gjorde vi, i vores modstand mod amerikanernes ensidige opfattelse af deres ret
til at føre krig for DERES værdier, og danskernes støtte dertil.
Og der var en bred følelse af frustreret afmagt over deres skalten med
det globale samfunds tryghed, så hurtigt kom der tilslutning til FredsVagtens
alternative måde at udtrykke protesten mod Danmarks skamfulde rolle som
officielt krigsførende nation.
Læs nærmere på
www.fredsvagt.dk/historien.php 2-årsdagen
vil vi "fejre" ved at klæde os i sort.
2 år
har Danmark puddel-logret for de amerikanske høge. 2 år har Danmark
støttet op om de dødsens farlige amerikanske ledere, som knap nok
er demokratiskt valgt i deres eget hjemland, og slet ikke i det verdenssamfund
de mener sig i retten til at bestemme over. At det danske folk ikke kan gennemskue
disse utroligt hykleriske løgne i den danske, den engelske og ikke mindst
den amerikanske regering, er dybt dødeligt tragisk. Derfor vil vi holde
dagen i sort. Bush, hans høge og hans pudler har et problem. Det
var kviksand og ikke olie de fandt i Irak. Krigens logik kører ubønhørligt.
Ballade tiltrækker ballademagere. Og Irak er hovedløst blevet en
magnet for islamiske krigere der gladeligt ofrer sig selv for at ydmyge USA. Til
stor skade for den irakiske civilbefolkning Vestens krigsherrer påstod at
ville hjælpe. Jo længere besættelsen varer, jo større
er sandsynligheden for at Irak ender med at få et islamisk totalitært
styre. Skæbnens grusomme ironi. Den danske regering og endnu (?)
en majoritet af det danske folk, holder blindt med disse bibelske fundamentalister;
Bush og co., der stik mod enhver rettænkning selv truer med masseødelæggelsesvåben.
Og som har kontrol over en masseødelæggelse der er større
end alle andres tilsammen. Og som, om nogen, har format til at true verdensfreden.  Klik
og forstør
FredsVagten er i sagens natur splittet. På
den ene side vil vi gerne fejre vores stolthed over at holde protesten mod dette
krigeriske vanvid gående så længe. På den anden side vil
vi naturligvis hellere gå hjem og lukke, da det ville være et udtryk
for at samfundets konsensus havde fundet et mere fredsommeligt leje. Denne
indre konflikt løser vi ved at iklæde hele vagten sort. Såfremt
man møder op til begivenheden bedes man iagttage den rette ydmyge holdning
overfor det forhold at det er en sørgelig dag. På FredsVagten
vegne Bo Richardt Dagmarvej 5 3060 Espergærde (+45)
4913-1887 bojak@bludo.dk
- End - _____________________ARKIV
TIDLIGERE AKTIONER |