Aktioner
 

Powell ikke velkommen!

Demonstrationen ved udenrigsministeriet

Protest mod provokatoriske anholdelser

Pressemeddelelse
Stop Terrorkrigen

Den amerikanske udenrigsminister blev mødt med protester under sit besøg forskellige steder i København. På trods af at rektoren for Frederiksberg Gymnasium personligt iscenesatte en hyldestmodtagelse af Powell "son en rockstjerne", fik et par demonstranter alligevel aflveret budskabet: Powell har blod på hænderne!

FredsVagtens 'Frihedsgudinde' med den lille havfrue på slæb viste sig også ved demonstrationen ved udenrigsministeriet

I forbindelse med initiativet Stop Terrorkrigens demonstration foran et politispækket udenrigsministerium torsdag eftermiddag anholdtes 2 demonstranter. De forsøgte at hejse et flag over for ministeriet på halv stang til ære for de dræbte irakere som følge af den amerikanske aggressionskrig. Anholdelserne var en helt unødvendig provokation og magtdemonstration fra politiets side

Demonstrationen samlede nogle hundrede deltagere, der råbte slagord som 'USA ud af Irak' og 'Danske tropper hjem NU'-

Den vedtog følgende

Udtalelse fra protesten mod Powell 29. april

Den amerikanske udenrigsminister Colin Powells besøg hos dronningen, stats- og udenrigsministeren torsdag skal signalere det tætte samarbejde, der består mellem USA og Danmark i den ulovlige aggressionskrig og besættelsen af Irak.

Mens lande som Spanien og Norge trækker deres tropper ud af Irak på grund af den voldsomme folkelige modstand mod besættelsen, viderefører den danske regering den politik, der har gjort Danmark til en af USA's nærmeste krigspartnere.

I stedet for at trække de danske tropper hjem nu planlægger regeringen sammen med USA at udvide den danske militære rolle i Irak, meddeler Anders Fogh.

USA og besættelsesmagten er i store vanskeligheder i Irak på grund af den folkelige modstand, der går på tværs af politiske og religiøse skel.
Derfor ønsker USA at internationalisere konflikten ved at give FN en større rolle.

Colin Powell og Per Stig Møller brygger en plan sammen om at udvide antallet af lande, som deltager i besættelsen i kraft af en FN-resolution, som også skulle 'legitimere' en ny irakisk overgangsregering efter 30. juni.

Vi fordømmer denne plan, som ikke vil stabilisere Irak eller stoppe modstanden mod besættelsen.

Der er kun en løsning på Irak-spørgsmålet: at USA trækker sine tropper ud og besættelsen ophører - og at overlade ansvaret for Iraks fremtid til irakerne selv.

Vi fordømmer den danske regerings deltagelse i det amerikanske felttog for olie og herredømme - og kræver at Danmark følger Spaniens og Norges eksempel.

Derfor siger vi:
Colin Powell ikke velkommen -
De danske tropper skal ud af Irak!

Således vedtaget af demonstrationen

Se også

U
SA og Danmark ud af Irak!
Af Carsten Kofoed
Komiteen for et Frit Iraks tale ved udenrigsministeriet

Krigstilhængernes nysprog
Af Mikael Hertoft
Enhedslistens tale ved udenrigsministeriet

- End -

_____________________

ARKIV TIDLIGERE AKTIONER