 COKE
er dødspatruljens drik
Af Ron Ridenour
"Coca
Cola came to Colombia seeking lower wages.
They got just what they came for
…but the workers
didn´t like the sound of their children´s
hungry cries,
so they said we´ll join the union and they began to organize.
So
Coke called up a terrorist group called the AUC …
These thugs went to
the plant killed two union men told the rest,
`you leave the union or we´ll
be back again´ …
Some folks say it's the nectar of the Gods
but
Coke is the drink of the Death Squads …" Teksten er skrevet
af folkesangeren David Rovics - statsborger i USA - der rejser verden rundt, også
i Danmark, med sine moralske, politiske og musikalske budskaber.
Politikens
Niels Stensgård skrev d. 21/11/99: "Flasken er blevet billedet på
den amerikanske drøm - 'The Real Thing'."
For
Rovics, ligesom for mig og millioner af andre mennesker i verden, er Coca Cola
symbolet for egoisme, chauvinisme, krig for penge, junkfood og miljøbeskadigelse. De
står bag mord  Coca
Colas colombianske tapperier står bag mordene på mindst otte fagforenings-organisatorer
samt en hustru til én af disse, hævder SINALTRAINAL, nærings-
og nydelsesmiddelarbejdernes fagforening.
Fagforeningens anklager bakkes op
af Colombias LO (CUT) og flere fagforeninger i USA, bl.a. USWA (Metalarbejderne),
kommunikationsarbejderne, havnearbejderne, blikkenslagere og rørlæggere
på vestkysten, servicearbejdernes afdeling 73 samt flere forbund i Latinamerika,
Canada, Belgien, Holland, Frankrig og Tyskland.
Men hvad med Danmark? Er
der nogen interesse her for etiske spørgsmål, for begrebet solidaritet,
for at Coca Cola står som symbol for USA's økonomiske og militære
verdensherredømme?
Træ-Industri-Bygs afdeling 27 i Valby er måske
den eneste danske fagforening, som bakker deres 'brødre og søstre'
i Colombia op.
"Vi mener, at Coca Cola Danmark/Carlsberg må
tage afstand fra volden mod og undertrykkelsen af ansatte, der søger at
organisere sig fagligt," siger Jens Borking, næstformand i TIB,
afd. 27.
I marts stoppede afdelingen salg af Coca Cola, indtil forholdene
bliver forandret, og opfordrede alle fagligt organiserede til at boykotte Coca
Colas produkter. Der er andre afdelinger, som ikke sælger Coca Cola, men
som lader være med at fortælle højt hvorfor.
Forbundslov
I
flere forbunds love er der lignende formål som i SiD's stk. 13, der lyder:
"At medvirke til styrkelse og fremme af det internationale faglige samvirke
- herunder for fred i verden, for faglige rettigheder og en ny økonomisk
verdensorden."
Da jeg er medlem af SiD, tog jeg emnet op på generalforsamlingen
på Bornholm d. 31 marts.
Mit forslag til dagsorden lød således:
"Jeg opfordrer medlemmerne til at beslutte, at SiD-Bornholm ikke køber
eller sælger Coca Cola og dets produkter."
Jeg begrundede
forslaget med det nedenfor nævnte:
Jeg fortalte, at der er mange andre
store virksomheder, man kunne tænke sig at lave boykot-kampagner mod, men
at man skal vælge én eller få for at blive effektiv, og at
Coca Cola er en af de værste. Jeg tilføjede, at boykot-kampagner
har været effektive i nogle situationer, f.eks. af fransk vin i forbindelse
med Frankrigs afprøvning af atomvåben, af Dow Chemical for at dræbe
vietnamesere med napalm og af Shell for at støtte Sydafrikas apartheidsystem.
Og
nu er der boykot af alle israelske produkter, fordi Israel undertrykker et helt
folk, palæstinenserne, og ignorerer FN's resolutioner endnu mere, end Saddam
Hussein gjorde. SiD støtter boykotten, hvilket der dog ikke er mange, der
lægger mærke til. Omfattende boykot Faktisk
er Coca Cola nu konfronteret med en omfattende verdens-boykot. Verdens Sociale
Forum erklærede d. 22/7/03 en international aktionsdag mod Coca Cola, og
dermed markeredes retssagen mod Coca Cola, der er rejst af USWA og ILRF (Institut
for internationale arbejderrettigheder) to år tidligere i Miami, Florida.
Organisationerne anklager Coca Cola for systematisk at have benyttet paramilitære
grupper til at kidnappe, torturere og myrde fagligt aktive på firmaets fabrikker,
især to colombianske tapperier: Panamerican Beverages og Bebidas & Alimentos.
Fagforeningerne
beskylder også regeringen, ledet af Alvaro Uribe, for at samarbejde med
dødspatruljerne og for at sende hærens soldater til USA's "School
of the Americas" i Fort Benning, Georgia, hvor der trænes i brug af
tortur, så soldaterne er rustede til at bekæmpe fagligt aktive og
modstå organisationernes kamp for kollektive overenskomster. Distriktsdommer Miamis
distriktsdommer har besluttet, at sagen kan føres i USA mod tapperierne,
fordi den colombianske stat kunne være medskyldig i anklagerne på
grund af hærens nære forbindelser til de paramilitære grupper.
Dommeren
afviste dog, at sagen kan føres mod selskabet i USA, fordi loven frikender
moderselskaber over for datterselskabernes handlinger.
Men "blot et ord
herom fra Coca-Cola ville stoppe terrorkampagnen mod faglige ledere", mener
ILRF's talsmand Terry Collingsworth.
 Coca
Colas arbejdere i Colombia er kun en del af ofrene for privatvirksomheders grådighed.
I 2002 blev 184 colombianske faglige folk myrdet, flere mord mod fagligt aktive
end i alle andre lande. Igennem de sidste 15 år er ca. 4.000 fagligt aktive
blevet myrdet af regeringsvenlige dødspatruljer.
Ofte bliver arbejderne
dræbt, når de vinder overenskomstforhandlinger eller står midt
i en forhandling med ejerne. Et eksempel er Adolfo de Jesús Múnera
López, som blev fyret fra Coca Colas Barranquilla-fabrik for "undergravende
virksomhed." Landets højeste domstol erklærede, at Múnera
var blevet fyret illegalt og skulle genansættes. Næste dag, d. 31/8/02,
blev han skudt ned for øjnene af sin mor.
Sådanne tilfælde
er set på flere af Coca Colas tapperier, og derfor vil USWA og ILRF gerne
have tapperi-ejerne retsforfulgt med henvisning til USA's anti-terror love, der
straffer for at give materiel støtte til terrorister. Dødspatruljen
AUC (Det Forenede Forsvar for Colombia), er så groft voldelige, at U.S.
State Department klassificerer organisationen som en paramilitær terrororganisation.
Dødspatruljernes
mord har ført til et fald af faglige medlemmer fra 2.500 til 500 på
tapperierne.
Ved flere lejligheder er dødspatruljer kommet til en arbejdsplads
med våben og har truet arbejderne til at forlade fagforeningen eller blive
skudt.
I marts måned i år begyndte 30 arbejdere en sultestrejke
på otte Coca Cola-fabrikker i protest mod mordene og truslerne om mord og
for en kollektiv overenskomst.
De sultestrejkende stoppede aktionen d.
27 marts, efter at tapperiets ledelse gav en usædvanlig indrømmelse:
Ledelsen fik udarbejdet en avisreklame, hvis formål var at tage modet fra
AUC's dødstrusler mod de strejkende. AUC havde sendt en pressemeddelelse
ud med dødstrusler og krav om, at 65 arbejdere og deres familier skulle
rejse ud af landet.
Indrømmelsen og de strejkendes sejr kom blandt
andet, fordi mange tusinde studenter i USA organiserede solidariske aktioner i
marts og i nogle tilfælde stoppede salget af Coca Cola på skoler.
Der var også faglige aktioner i USA og flere lande i Europa. Andre
grunde til at boykotte Coke 1. Coca Cola og tapperierne har brugt
de samme voldelige metoder i flere andre lande, især i Guatemala i 1970-80'erne,
samt i Brasilien, Filippinerne og Zimbabwe.
2. I november 2000 indrømmede
Coca Cola i Atlanta, at de havde diskrimineret sorte arbejdere i USA, og betalte
192,5 millioner dollars i erstatning.
3. Coca Cola betaler ingen eller
meget lidt skat i Danmark (og andre lande, der ofte betragtes som bananrepublikker
under USA's kontrol) på trods af, at profitten ligger mellem fire til fem
mia. dollars hvert år.
4. Coca Cola er kendt i USA for at bruge dobbelt
så meget korruption som gennemsnittet for store virksomheder. De har tabt
retssager og betalt erstatninger i mange bedragerisager i forbindelse med markedsføring
og regnskab. En tidligere finansdirektør, Mathew Whitney, lagde sag an
mod Coca Cola for at have begået bedrageri for 2 milliarder dollars, og
i maj 2002 betalte Coca Cola 8,1 millioner dollars i kompensation til 2.000 arbejdere
for underbetaling af løn.
5. USA's Federal Competition Commission
har dømt Coca Cola og 89 tapperier for at modarbejde den fri konkurrencepolitik.
6.
Der er anlagt adskillige sundheds- og sikkerhedssager mod Coca Cola, inklusive
for at have rotter og andre skadelige dyr i deres produktionsfaciliteter.
7.
I januar 2004 opfordrede American Academy of Pediatrics (børnelægernes
nationale forening) til at stoppe salget af Coca Cola (og alle andre sukkerrige
sodavand) i alle skoler. Folk, som drikker meget Coke, har større risiko
for sukkersyge, fedme og kræft. Californien har allerede sådanne forbud,
mens det samme er til diskussion i 20 andre statsparlamenter. Mange gymnasier
og universiteter er holdt op med at sælge Coca Cola efter stort pres fra
studenterne.
8. I Indien har regeringerne forbudt salg af Coke i flere
områder, blandt andet i parlamenternes cafeteriaer. Og man har forbudt Coca
Cola at bruge kildevand pga. forurening. Tilbage til
generalforsamlingen Hvad skete der med mine 120 SiD-kolleger?
Kun
én tog ordet. Han sagde, at den eneste, som ville være tilfreds med
sådan en beslutning, ville være mig, fordi flere SiD-arbejdere ville
miste job hos Carlsberg, hvis en boykot blev effektiv.
Jeg tænkte
på våbenindustriens arbejdere.
Ville det ikke være godt,
hvis de blev arbejdsløse og kunne omdanne våbenindustrien til noget
brugbart for mennesker, for fred, for broderskab, som fagforeningerne snakker
om?
Herefter kom den ny formand Gunnar Larsen på talerstolen. Han
bød mit initiativ velkomment og afviste det bagefter for at være
- som Carlsbergs mand sagde - imod danske arbejderes interesser og for at være
for snævert til at fremlægge for den danske befolkning.
Afstemningen
blev 9 for boykotforslaget og over 100 imod. I god tro Jeg
vil gerne tro, at Gunnar og Carlsbergs mand handlede i god tro, da de bedre end
mig ved, hvordan danskerne er: penge først, moral bagefter.
Sådan
er det sandsynligvis næsten alle steder, især i de rige lande, hvor
mange arbejdere har det så godt, som de har det, fordi mange flere arbejdere
i de fattige lande har det så dårligt, som de har det.
"Sådan
er det bare!"
Eller kan det være anderledes? Vi har lige
oplevet påske, og der er to milliarder erklærede kristne i verden.
Hvad ville Kristus have ment om dette her? Er det "for abstrakt", for
"langt væk"? Eller kan vi ikke holde en pause i vor travlhed med
"at tjene penge til sommerhus, for ..." og kigge lidt på vores
følelser, vores følelser for os selv med vore medmennesker.
Der
er også grunde af kød og blod til at værne om hinanden.
Hvis
verdens magthavere med deres profit-økonomiske system forsætter,
som de har gjort, er det oplagt, at flere og flere fattige vil lave opstand på
alle mulige måder. David Rovics synger: "Well
now that´s the situation
what are you gonna do …
We can let
Coke run the world and see what future that will bring
or we can drink juice
and smash the state
Now that´s the real thing" Se
også:
New
Yorkers can Coca-Cola
by Maria Engquist, ANNCOL Kommunistisk
Politik 11, 2004 - End - _____________________ARKIV
TIDLIGERE AKTIONER |
