Aktioner
 

Retssagen mod
PIT STOP PLOUGHSHARES

Dag til dag-rapporter fra retsalen - indtil den brød sammen 7.11.2004

Irland: Fly-ødelæggere 'handlede i forsvar for andre'

Hjemmeside
www.peaceontrial.com

Fotoserie Pitstop Ploughshares

Før den ulovlige invasion og bombning af Irak trængte fem medlemmer af den pacifistiske bevægelse Katolske Arbejdere ind i Shannon-lufthavnen og afvæbnede ikke-voldeligt et amerikansk krigsfly (tilhørende den amerikanske flåde) om morgenen den 3. februar 2003.


The Pit Stop Ploughshares: Deirdre Clancy, Nuin Dunlop, Karen Fallon, Ciaron O'Reilly & Damien Moran blev fængslet mellem 4 og 11 uger i Limerick Prison.
De kom for retten i marts 2005 anklaget for kriminelt hærværk på to punkter til Eur. 100 og $U.S.2.5 millioner.
De kan idømmes op til 10 års fængsel.

Retssagen i marts brød sammen dag 6, hvor dommeren kendte, at retssagen skulle gå om, afsatte juryen og instruerede pressen om ikke at afsløre grundene til at den blev stoppet.

Den 24. oktober startede den nye retssag ved retten i Dublin.
Den 7. november fik den en dramatisk afslutning:
Dommeren sendte jury'en hjem, da det blev afsløret, at han ikke kunne opfattes som upartisk p.g.a. personlige forbindelser til George W. Bush og hans nære kreds.

Her følger materiale fra retssagen dag for dag på dansk -
oversat og redigeret af Ulla Røder

Se også
Pit Stop Ploughshares retsagen i Dublin, Irland
Af Ulla Røder



Støttemanifestation ved den irske ambassade i København 30. oktober

Peace on Trial - Fred på anklagebænken
Retssagens 1. dag i Dublin
24. oktober 2005

På den første dag i den ny retssag arrangerede støtter til Pit Stop Ploughshares en fredsvagt og march ved retssalen

Se
Billedreportage Indymedia


En opsummering fra 'Ireland On-Line'
25. oktober 2005
– retssagens 2. dag i Dublin

De fem anklagede erklærede den første dag overfor en jury i Dublin distrikts Kriminalret, at de ville forsvare sig med, at de handlede i forsvar for andre.

Redskaberne de brugte til at afvæbne flyet med havde Keltiske symboler indgraveret og slogans, som:

”Hvis de kommer for de uskyldige uden at træde over dit legeme, forbandet være din religion og dit liv”, ”Krigen ender her” og ”Sæt en stopper for massedrab krig”.

Mr. Conor Devally SC, anklager sagde idet han åbnede sagen, at der var ”ikke nogen større sag” vedrørende sagens fakta, men mere hvorvidt de fem mente, de havde en ”lovlig grund”.

Alle anklagede havde erklæret sig ikke-skyldige i to anklager hver om at have forårsaget ødelæggelse uden lovlig grund på et af flådens fly tilhørende USA's regering og til glasdør paneler, ejendom tilhørende Luftfartsselskabet Air Rianta i Shannon lufthavn den 3. februar 2003.

Juryen hørte, at flyet var et C40 eller 737 fly, som kunne transportere last og personel, og tidligere var ankommet til Shannon fra Forth Worth i Texas. De fem anklagede er Damien Moran og Ciaran O'Reilly, som begge bor på South Circular Road, Rialto, Dublin og arbejder med hjemløse; Nuin Dunlop, en amerikansk statsborger og advokat boende på Walkinstown Road, Dublin 12; Karen Fallon, en skotsk marinebiolog boende på South Circular Road, Rialto; og Deidre Clancy, redaktør fra Castle Avenue, Clontarf, Dublin.

Sergeant Michael O'Connell fortalte Mr Devally, at han var på sikkerhedstjeneste i en vedligeholdelses-hangar i Shannon lufthavn, som husede den amerikanske flådes flyvemaskine.

Ca. kl. kvarter i fire om morgenen hørte han glas, der blev knust og så fem personer, én med en stor økse og de andre med hamre, som gik ind i hangaren. Han løb hen imod dem og råbte: ”Stop”.
Sgt. O'Connell sagde han holdt sine arme ud, men de fire løb udenom ham hen til flyet. Han ”påbød dem at stoppe” og kaldte Shannon politi for hasteassistance.

Sgt. O'Connell sagde han var: ” forfærdet (på engelsk: ”terrorised”) ved deres tilstedeværelse” og hørte dem sige ord, som måtte have inkluderet ”Gud”.

Ciaran O'Reilly ”slog en økse mod flyets næseparti”, imens Damien Moran ramte siden af motoren med en hammer. De tre kvinder var bag flyet og ramte udstødningsrøret og et billede af et Texas-flag med tre runde hamre og en oppustelig trefarvet hammer.

Sgt. O'Connell sagde han kæmpede med begge mænd og klarede at tage deres våben fra dem. De gjorde ikke yderligere modstand. Kvinderne overrakte deres hamre og alle fem knælede i en cirkle med en rosenkrans for at bede bøn.

Sgt. O'Connell var enig med hr. Michael O'Higgins - forsvarer fra Dunlop og Clancy - i at de fem var ”høflige og samarbejdende og ikke viste nogen ond hensigt”.

”De kom for at afruste flyet”, sagde hr. O'Higgins, til hvilket Sgt. O'Connell svarede: Jeg vil sige de kom ind for at udøve hærværk. Der blev fundet ting lagt som et ”alter” ved siden af flyet inkl. kopi af biblen og koranen, rosenkranse, en krans for muslimsk bøn og fotografier, der angiveligt afbildede effekterne på børn fra den tidligere krig i Irak.

Den amerikanske fly kommandant James Nichols, som ankom til Irland med flyet før ødelæggelserne blev udført, var enig med hr. Roderick O'Hanlon SC, der forsvarede Moran og O'Reilly i, at det ikke var muligt at flyve sikkert med dette fly efter episoden.

Kommandør Nichols sagde, at han ikke var bekendt med flyets mission efter dets stop i Shannon, men blev enig med hr. O'Hanlon, at han var klar over fra den tidligere retssag, at flyene's originale mission var at flyve til NAS Sigonella, en amerikansk militærbase på Sicilien.

Forespurgt om han var opmærksom på, at der i månederne, der førte op til krigserklæringen mod Irak, blev flyttet et betydeligt antal amerikanske tropper gennem Shannon via Sicilien til Mellemøsten, sagde Kommandør Nichols: "Jeg har ingen førstehånds viden, men det kunne være en grund, ja”.

Kriminalbetjent John Duffy fra Ennis politistation fortalte hr. Brandan Nix SC, der forsvarer Karen Fallon, at så vidt han vidste, blev ingen amerikanske fly kontrolleret i Shannon lufthavn ”af politiet eller hæren i republikken Irland”.

Hr. Nix refererede til fly i Shannon som ”krigsfly” under kontrol af ”øverstkommanderende George W. Bush” og spurgte, om kriminalbetjent Duffy nogen sinde havde set Gulf Stream Jets i Shannon, som ifølge rygter i pressen medtog fanger direkte til Guantanamo Bay.

Kriminalbetjent Duffy sagde, at han aldrig havde set sådant et fly, men da han blev yderligere presset om hvorvidt han ”nogen sinde havde taget sig en drink” og havde hørt ”sladder”, protesterede hr. Devally mod den form for krydsforhør.
Hr. Nix bad hr. Devally om “at holde mund og sætte sig ned” og sagde, at “krigen” og ”brugen af vores land” var relevant for denne sag.

Høringen fortsætter for dommer McDonagh og en jury på fem mænd og syv kvinder.

Opsummering af Mark Conroy- lærer
Torsdag den 27. oktober 2005
Den tredie dag
(Baseret på gengivelse fra Indymedia)

Det meste af dagen gik med lov-argumenter omkring det tilladelige i at føre bevis fra 'alteret', som de kvindelige forsvarere havde sat op ved det ødelagte fly. Der var også argumenter om hvorvidt fotografier, efterladt på gerningsstedet af børn som døde under de ”allieredes” bombekampagne, kunne vises eller ej.

Disse beviser har anklageren rejst tvivl om. Det er blevet anført, at hvis disse fotos bliver vist, kan det ødelægge statens sag – selv hvis det ville vise sandheden om situationen på irakisk grund. Forsvaret mener, at de ved at vise disse fotos kan fremlægge beviser for, hvad der gik gennem de forsvarendes tanker, da de udførte deres aktion – især, at de mente, at de beskyttede liv og ejendom i Irak.


Måske som et resultat af global opvarmning, splittede solen stenene i 'the Four Courts' i dag. Den var imidlertid ikke anklaget for kriminel ødelæggelse og gik ned upåvirket i vest . Imens inde i retten gik de 5 Pit Stop Ploughshares deres dag 4 i retten.

Referat fra den fjerde dag.
af Mark Conroy - lærer
Fredag den 28. oktober 2005.


Pitstop Ploughshares med ærkebiskop Desmond Tutu

For en begyndelse fortsatte diskutionen om tingene, der var efterladt ved 'gerningens' alter. De omhandlede fotografier vil blive tilladt at blive – og er nu blevet vist til juryen – altså fotografierne af de døde irakiske børn.

Senere (interviewet kan ikke høres tydeligt)… Kriminalbetjent Houlihan blev spurgt om han kendte til Geneve konventionerne og andre love som er indeholdt i Irsk lov, og som gør det kriminelt at bombe civile og føre krig der diskriminerer (tilføjet af mig mellem civile og militær mål). Kriminalbetjent Houlihan sagde, at han kendte konventionerne.

Hen blev derefter spurgt, hvordan det kunne lade sig gøre, at det kom op til et tidspunkt, hvor 90.000 tropper havde passeret gennem Shannon til Irak, og at politiet Siochana ikke havde foretaget nogen undersøgelser. Kriminalbetjent Houlihan sagde, at politiet Siochana ikke havde modtaget nogen klager. Det blev påpeget, at folk, som var til stede i retten havde indgivet klager. Kriminalbetjent Houlihan sagde, at han ikke selv havde set klagerne.

Der blev ikke tid til at introducere det første af forsvarets vidner (Ciaron) og juryen blev instrueret at skulle antage at de forsvarende var uskyldige i anklagerne og påstandene og at det er op til anklageren at bevise uden nogen rimelig tvivl at “forbrydelsen” var begået med “kriminel hensigt”, ikke med “lovlig undskyldning for at redde liv”.

Ciaron skal i vidne skranken i morgen.

Ploughshares den 5. dag.
Af retsreferenten.
Fredag den 28. oktober 2005.

Ciaron O'Reilly afgiver vidneudsagn i en kort session in retten.
For at kunne give jurymedlemmerne fri til den forlængede weekend, blev det en kort session. Forsvaret havde givet en opsummeret åbning af deres sag i går eftermiddag. I dag startede Ciaron hans udsagn i vidneskranken, men afbrydelser med lov argumenter betød at han skal returnere der igen på tirsdag også. Det følgende er en opsummering baseret på retsnotater.

Ciaron O'Reilly blev kald til vidneskranken kl. 10.07 denne morgen til et to timers lang forhør og krydsforhør.

Først blev han spurgt af hans egen advokat om at opgive hans alder og hvor han stammede fra samt hans baggrund. Hr. O'Reilly informerede retten at han er fra Brisbane i Australien, født i 1960 (han holdt sin 40 års fødselsdag under den første retssag i marts).

Han remsede hans uddannelser op, hvordan han var blevet interesseret og involveret i Catholic Worker-bevægelsen (Katolske Arbejdere er en international bevægelse, overs.) mens han var på universitetet og havde væet i Catholic Worker kollektiver, der tager sig af fattige, hjemløse, i Brisbane, New York, Los Angeles, Washington D.C. og Philladelphia. Han fortalte om, hvordan i den sidste del af 1990 han blev vidne til opbygningen til 'Golf krigen i 1991' mobiliseringen af tropper og indsættelsen af B-52 bombefly.

Han kom til Irland i 2002 og arbejdede her i et Catholic Worker fællesskab, og fik et abejede med unge heroin afhængige, og arbejdede senere i et 'vådt ly' ('wet shelter') med hjemløse folk med alkohol-afhængighed. Han sagde, at han i begyndelsen havde troet at Irland var et neutralt land, men havde hørt om, og senere havde set amerikansk militær trafik i Shannon lufthavn. Han nævnte at han havde mødt folk, som havde overvåget det amerikanske militærs brug af Shannon lufthavn.

Da han blev spurgt om han hensigt med at gå til hangaren, sagde hr. O'Reilly, at i løbet af opbygningen til angrebet på Irak, havde han mødt folk, som havde været i irak, som Michalel Birmingham, Farh Mokhtareizaadeh og Kathy Kelly. De følte et behov for at forberede en ikke-voldeligt reaktion og tilbragtte 4 dage sammen i Glanstal Abbey i Co.Limerick.

De valgte mellem at tage til Irak eller at gøre noget i Irland. De ingen i gruppen taler arabisk, blev det besluttet, at de kunne gøre mest gavn her, og valgte at foretage en afrustning i Irland.

Hr. O'Reilly blev spurgt om han mening om situationen i Irak på dette tidspunkt.

Han sagde, at han ikke mente at Gulf krigen i 1991 virkelig var sluttet, at massebombardementerne tidligt i 1991 var blevet erstattet af periodiske men regelmæssige bombeangreb og forkrøblende sanktioner påtvunget af den Amerikanske flåde, som havde resulteret i over 500.000 børns dødsfald.

Hr. O'Reilly sagde at som dele af 'alteret' udenfor hangaren havde medbragt bånd – et af hvilke var John Pilger's dokumentarfilm ”Paving the Price” og anden information for at vise, hvad der skete i Irak.

Han sagde at fotografierne ved 'alteret' var fotografier af børn der var blevet dræbt og såret under bombninger eller ødelagt fra sanktioner.

Anklageren protesterede, men blev fortalt, at moderen til et af børnene på billederne forventedes at være i retten i næste uge, for at vidne hvis nødvendigt. Forespurgt om grunden til 'alteret' sagde hr. O'Reilly, at det var først og fremmest for at mindes og ære de døde. At Bibelen og Koranen var der for at fjerne den tanke at de hellige tekster støttede krigen, og at frugt og blomsterne var der for at representere livet.

Hr. O'Reilly blev spurgt om hans indtrængen i SRS hangaren i Shannon. Han sagde, at da de kom til hangarens hoveddør, lykkedes det dem at løfte den tunge rulledør ca. 6 tommer, lige netop nok til at dukke under og se et jet fra den amerikanske flåde indenfor; at de sprøjtemalede et citat af Phil Berrigan, en nylig bortgået fredsaktivist; markerede hangaren med ”Pitstop for Død”, derved 'kaldte den for, hvad den var'.

Hr. O'Reilly sagde, at de følte, at dette var en nødsituation, og at formålet med deres aktion var at uskadeliggøre flyet, da det var en del af krigen som allerede havde dræbt så mange, og var ved at dræbe endnu flere, og at de havde ”handlet for at bevare liv”, social infrastruktur og ejendom”.

Hr. O'Reilly sagde at de var opmærksomme på flyet i hangaren, da det var godt oplyst, da de kravlede under døren. Han sagde, at han havde været ommærksom på, at politiets Siochana's Særlige Afdeling bevæbnet med Uzis havde været tilstede i lufthavnen, og at de trængte forsigtigt ind, men ikke fandt meget sikkerhed da de kom ind, og han så end ikke betjenten i hangaren før efter han havde påbegyndt afrustningen af flyet.

Hr. O'Reilly sagde, at han havde brugt en hakke til at afruste flyet med, og at den havde en inskription med et citat fra Catholic Worker's grundlægger Dorothy Day ”Hvis de kommer for de uskyldige uden at træde over dit legeme, forbandet være din religion og liv”.
Da han blev bedt om at forklare dette, sagde hr. O'Reilly, at det var en understregning af ansvaret for at hjælpe andre.

Han sagde, at han vidste at akitionen ville 'jorde' flyet (altså holde flyet på jorden), og at efter 5-6 minutters slag mod flyet, vidste gruppen at det var fuldstændigt jordet. ”Vi dannede en cirke for bøn, og lade redskberne udenfor cirklen, så politiet Siochana ikke skulle gribe ind når de ankom”. For så vidt angår betjenten, der allerede var i hangaren, sagde hr. O'Reilly, at de havde beroliget ham og forsikret ham, at de var en ikke-voldelig gruppe, og havde inviteret ham til at deltage i afrustningsaktionen.

Hr. O'Reilly sagde, at de ikke gjorde modstand overfor politiet, som kom for at arrestere dem.

Hr. O'Hanlon, (en senior advokat for forsvaret) spurgte hr. O'Reilly om en udtalelse, der blev givet under et politi interview, hvor hr. O'Reilly havde refereret til afrustning af et våben, og han havde svaret, at det var et amerikansk krigsfly, del af den styrke, der er ansvarlig for lidelserne i Irak.
Hr. O'Reilly bekræftede denne reference.

Hr. O'Hanlon spurgte, hvad hr. O'Reilly troede effekten af handlingen kunne være. Hr. O'Reilly sagde, at den påtænkte effekt var at redde liv.

Han blev spurgt om det var hans ærlige mening, hvis han prøvede at stoppe en kriminel handling og redde livet ved denne aktion i Shannon. Han svarede ”Ja, det er korrekt”.

Efter at have forklaret, hvordan han havde mødt de andre medlemmer af gruppen, blev hr. O'Reilly spurgt, om han havde været klar over det amerikanske militærs brug af Shannon på dette tidspunkt af hans aktion.

Hr. O'Reilly sagde, at han personligt var blevet klar over det, og også havde mødt andre folk, herunder Edward Horgan og Tim Hourigan, og var klar over deres overvågning og klager over kriminaliteten de havde fremsat i relation til amerikansk militærs brug af Shannon.

Klokken 20.32 begyndte Conor Devally S.C. krydsforhøret på vegne af anklageren.
Han spurgte om formålet med 'alteret' og blev fortalt, at det primært var for at mindes de der allerede var døde.

Han spurgte om det havde en symbolsk værdi, og om de forsvarende troede at det ville blive fundet.
Hr. O'Reilly svarede, at det havde symbolsk værdi, at han havde håbet, at det ville give anledning til at lufthavns personalet, politiet eller andre ville reflektere over, hvad der foregik.

Hr. Devally spurgte, om han forventede at 'alteret' ville blive fundet af politiet Siochana.
”Formentlig af dem eller lufthavns personalet” svarede den forsvarende.

Hr. Devally nævnte for ham at de ”gik derind bevæbnede med hammere”.
”Jeg vil sige vi var udstyret, ikke bevæbnet”, svarede hr. O'Reilly.

Hr. Devally spurgte en serie af spørgsmål, nogle gentagne gang, hvor han spurgte om brugen af hammere uden inskriptioner ville have gjort den samme ødelæggelse til flyet, hvilket blev bekræftet.

Hr. Devally spurgte, hvorfor de havde taget tid til at lave alteret, og havde påført hangaren et slogan.
Mr. O'Reilly sagde, at der var en nedrustnings handling og også en grund til refleksion, og at skriften på hangaren var for at ”navngive den for, hvad den er”.

Hvem skulle læse dette?, spurgte anklageren.
”Personalet i lufthavnen, politiet Siochana og soldater, der bevogtede lufthavnen”, svarede hr. O'Reilly.

Hr. Devally spurgte om det at ramme flyet med en hakke var en voldelig handling. Hr. O'Reilly sagde , at det var ikke en voldelig handling, hvis flyet var en del af forberedelser til krig.

”Mener du en moralsk betydning af ordet vold?” spurgte hr. Devally.
”Min forståelse er at det refererer til krænkelser af folk”.

Der var nogen debat omkring betydningen af dette ord, som endte med, at Ciaron sammenlignede det med en brandmand,d er bruger en økse for at brække døren in til en brændende bygning, og forklarede, at han ikke ville betragte dette som en voldelig handling.

Hr. Devally spurgte om hr. O'Reilly havde forventet at blive arresteret.
Hr. O'Reilly sagde, at han havde håbeet ikke at blive arresteret, og havde håbet at politiet Siochana i stedet ville have taget del i aktionen, på samme måde som soldater og politiet i Tyskland havde taget del, da folk begyndte at hamre Berlin muren ned.

Hr. Devally spurgte hr. O'Reilly gentagne gange, om han forventede at blive arresteret (måske 7-10 gange), og idet han fik et lignende svar hver gang, somme tider inkluderet hr. O'Reillys udtalelser, at fra hans viden om menneskelig karakter, at sommetider vil folk reagere på en invitation til at gøre det rette.

Spurgt endnu engang sagde han, at han mente, at krigen kunne blive stoppet, hvis folk tænkte over situationen og handlede ud fra deres samvittighed, og at det var sket tidligere, at politiet havde taget del i aktioner.

Da han blev spurgt om han tænkte, at der var en mulighed for at blive arresteret, som Mary Kelly var blevet det ugen før i Shannon, sagde hr. O'Reilly, at der var alle slags muligheder, som havde åbnet sig for ham, at de måske blev arresteret, at de måske blev skudt og andre muligheder denne nat. Han sagde, at hvis han tænkte, at hans aktion ikke havde nogen mulighed overhovedet for at skabe en forandring, eller måske gøre at folk stoppede op og begyndte at tænke, at så ville han ikke have gjort det.

Gennenm en lang række spørgsmål hr. Devally spurgte om den virkelige intention var at blive arresteret, at få en retssag og bringe publicity til 'sagen' og at 'sætte krigen for retten' – en frase citeret fra et interview fra 'Democracy Now'!, hvor Amy Goodman interviewede Ciaron.

Hr. O'Reilly sagde, at aktionen var for at redde liv, og at referencen til ”Krig for Retten” (”War on Trial”) refererede til en række aften møder, offentlige foredrag i Dublin, in Trinity College, under dette navn, og publiseret på en webside af samme navn, refererende til hændelser udenfor retten, at dommeren holder 'foredrag' eller 'events' inde i retten, ikke hr. O'Reilly. Han tilføjede, at websiden senere var blevet ændret til ”Fred for Retten” for at undgå forvirring, og at hr. Devally's bemærkninger om det i marts måned, havde haft nogen indflydelse herpå, og at der er flere foredrag under denne tittel igen i TCK om aftenerne.

Da han blev spurgt om, hvorfor de ikke var flygtet fra scenen, sagde hr. O'Reilly, at folk i ploughshares aktioner tager ansvar for deres aktioner, og spørger andre folk om at tage ansvar for deres aktioner.

Hr. Devally fremlagde for de forsvarende, at hans aktioner var politisk motiverede. Hr. O'Reilly svarede, at hans aktioner var religiøse, åndelige og moralsk motiverede.

Hr. Devally sagde, at Mr. O'Reilly var uenige med det amerikanske militærs brug af Shannon, mente det var grundlovsstridigt og kritiserede manglen af politimæssig aktion.
Hr. O'Reilly sagde, at han tænkte, at flyet skulle have værre inspiceret.

I relation til politiinterview, sagde hr. Devally, at hr. O'Reilly havde sagt, at han ikke troede, at det var en ægte søgning for sandheden, og havde betegnet det som et dække over kriminelle handlinger i Shannon.

Af J. Mornihan – søndag den 30. oktober 2005 kl. 12.35
Supplerende retsreferater

Det følgende er for at supplere de tidligere rapporter og er baseret på noter jeg har taget i retten. Akustikken i retslokalet er ikke den bedste. Jeg tager fuldt ansvar for fejl og misforståelser, der alle er utilsigtede.

Efter forhold, der var rejst i fravær af juryen, var blevet diskuteret, blev retten sat igen kl. 11.34

Betjent O'Hanlon

Krydsforhøret af betjent O'Hanlon fortsatte. Betjenten beskrev hvordan de fem forsvarende sad i en cirkel med redskaber i en bunke. De forsvarende var til en vis grad samarbejdsvillige.

Han fremlagde de forskellige dele fra 'alteret' et efter et. Lys, lysestager (eller røgelsespinde?), hamre inklusive en oppustelig af slagsen, Koranen, Bibelen, to sæt bønnekranse, billeder af børn, to videotapes, en rygsæk, en økse, en universaltang. Rygsækken, sagde han, tilhørte Ciaron.

Betjenten var enig med Senior Advokat Nix i, at fotografierne var oprørende og at skaden kunne ses helt klar og tydeligt. Vidnet læste nogle af de ord og citater højt til Senior Advokat O'Higgins (nogle gange ikke særligt tydeligt), der var skrevet bag på billederne:

Imellem de hørbare citater var: “Key facts 1991… økonomiske sanktioner i Irak…Februar 19.. fem ugers bombninger + et antal (hundrede) dage … afslutning af krigen – tilbagetrækning af Irakiske soldater… sanktioner fortsatte med FN Sikkerhedsråd permanente medlemmer Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien, USA's godkendelse …Irland for tiden medlem… Første 9 måneder af sanktionerne … 1996 Oil for Food programmet startede … Uniceff 5.200 børn dør i Irak… 1998 … forlanger våbeninspektører sparket ud … 2002 George W Bush truer Irak, våbeninspektører blive ikke givet tilladelse til at komme ind … Generalforsamling … Amnesty … 3 ledere … opsiger, Denis Halliday, Hans von Sponeck, Ramsey Clark … 1.7 millioner Irakere er døde under sanktionerne mod Irak .. gammel kampagne for at få afsluttet de økonomiske sanktioner”….

Vidnet identificerede et kort over Irak bag på billederne og læse navnene højt på byer der var inklusive Baghdad. Han var enig med Advokaten, at ”Hellige Steder” var trykt på kortet.

Vidne for anklageren – kriminalbetjent M Houlihan

Torsdag morgen gav også kriminalbetjent Sgt. M. Houlihan vidneforklaring til anklageren om et interview med Ciaron og Damien tidligt om morgenen; begge to havde anerkendt rigtigheden af deres udtalelser, men havde nægtet at underskrive dem, sagde han.

Betjent Quinn var gået ud for at få deres “erklæring” (the statement of faith). (bemærk: denne erklæring blev læst højt for juryen af anklageren i begyndelsen af retssagen sidste mandag).
Som svar til anklagerens Advokat, nævnte kriminalbetjenten dato, tid og indhold af forskellige interviews med Ciaron, Danien og Karen mens de var under arrest. Han forklarede at Damien havde sagt at Dublin Catholic Worker havde leveret en 'erklæring' (the statement of faith), at han vidste at han var blevet arresteret for mistanke om kriminel ødelæggelse af et jetfly i Shannon lufthavn, at det jetfly var USA Regerings ejendom, at han havde underskrevet 'erklæringen', at han fuldt og helt troede på denne 'erklæring'. Ciaron, sagde vidnet, var blevet anklaget den 3. Februar.

Da anklaget havde Ciaron sagt: "Jeg tror fuldt og fast på, at jeg havde en lovlig grund til at gå ind på grunden for at redde …. og andres liv."
Han havde underskrevet udtalelsen. Ciaron O'Reilly havde også sagt: ”Vi tog til Shannon lufthavn for at stoppe en forbrydelse – ikke for at begå en sådan”.

Kriminalbetjenten var enig med Advokaten at ingen af de forsvarende skabte problemer. Krydsforhør af Senior advokat O'Hanlon. Som svar til forsvarets Advokat O'Hanlon (for Ciaron og Damien), sagde kriminalbetjent Houlihan at han ikke havde spurgt Ciaron om formålet med ‘alteret' (som de havde sat op i Shannon lufthavn), men havde skrevet et notat med Ciaron's samtale med betjent Swift under hvilken han (kriminalbetjent Houlihan) havde været tilstede.

(Ifølge hans notat havde Ciaron sagt det var værktøj og ikke våben havde godkendt at der var videotapes og at han (Ciaron) var bekendt med disse videotapes. Han (Ciaron) havde sagt at han mente det var et amerikansk krigsfly og at dette var en trussel (omfattende) et massivt bombardement (forventet) i de kommende uger.

Krydsforhør ved Senior Advokat Nix

Hr. Nix erindrede vidnerne om, at den 21/2/04 ankom US Chief of Staff Donald Rumsfeld i Shannon lufthavn og henvendte sig direkte til soldaterne i lufthavnen. Kriminalbetjent Houlihan: Det så jeg ikke. Hr. Nix spurgte kriminalbetjenten om han kunne bekræfte, at Karen Fallon var en ganske lille dame. Dette kunne kriminalbetjent Houlihan godt anerkende.

Krydsforhør ved Senior Advokat O'Higgins

Senior Advokat O'Higgins fokuserede ved krydsforhør af kriminalbetjent Sgt. Houlihan for en stund på Deirdre Clancy's udtalelse til politiet in hvilken hun havde udtalt ”Jeg anmoder kraftigt politiet om at undersøge den virkelige forbrydelse”.

Som svar på spørgsmålet, samtykkede betjenten at der var en pligt for politiet til at undersøge alle forbrydelser og, at hvis folk var under angreb og politiet ikke reagerede (på klagerne) måtte folk forsvare dem selv.

Hr. O'Higgins citerede et langt stykke fra Irsk lov om beskyttelse af civilbefolkningen i krigs tid. Han pointerede, at (tillæg til) Geneve Konventionerne var optaget i Oireachtas (Irsk lov) i 1998 (se nedenfor). Idet der blev refereret til Artikel 51 stk. 2 i særdeleshed (se nedenfor) fik han bekræftelse på, at det forslog følgende: Hvis denne undersektion var blevet krænket, skulle sagen være undersøgt.

Hr. O'Higgins spurgte kriminalbetjent Houlihan: ”Overvejede De eller Deres kollegaer at foretage et interview med de amerikanske soldater (i Shannon) på noget tidspunkt mellem maj måned 2002 og marts 2003?”
Kriminalbetjent Houlihan: ”Nej. (Der var) aldrig en specifik klage”.
Hr. O'Hanlon: Kender De Edward Horgan… foretog en aktion
Kriminalbetjent Houlihan: Der var ikke nogen specifikke klager. Måske der var senere i 2004.

Betjenten fortsatte, at der i denne senere klage var nævnt et fly, som havde landet i Shannon, der var et TV dokumentations program, som fortalte at folk blev ført ombord i dette fly til Guantanamo Bay. Piloten blev ikke interviewet af politiet.

Efter dommeren stillede spørgsmål til relevansen af hændelser i 2004 blev Juryen sendt ud mens de rene lovmæssige argumenter fortsatte. Da genoptaget fik hr. O'Hanlon bekræftet af kriminalbetjent Houlihan, at politiet skulle behandle alle ens, og hvis politiet i et tilfælde alene undersøger den ene side, ville folk være fristede/nødt (til at tage aktion selv).

Han antydede for kriminalbetjenten, at politiet ikke foretog en god undersøgelse (efter klagerne) I 2004 – de talte blot med nogle få folk på stedet. Dommeren afbrød og nævnte ”ex-post factum” bevis og foreslog at Advokaten ikke kunne fortsætte at forfølge en aktion efter hændelsen.

Efter lov argumenter endnu engang, i fravær af juryen, fortsatte krydsforhøret.
Hr. O'Hanlon: Undersøger politiet nogen gange (en potentiel forbrydelse) som resultat af snik-snak.
Kriminalbetjent Houlihan: Normalt er der en specifik klage. Hr. O'Higgins: Kender De Tim Hourigan? Kriminalbetjent Houlihan: (Ja)
Hr. r O'Higgins: Kender De Edward Horgan?
Kriminalbetjent Houlihan: (ja).

Tim og Ed blev anmodet af Advokaten om at identificere sig i retten og gjorde dette. Advokaten mindede kriminalbetjentene om, at han havde modtaget klager fra begge personer i 2002 og var han opmærksom på et langt brev fra Tim til DPP og en telefonisk klage i januar 2003.

Kriminalbetjent Houlihan: Der var en specifik klage fra disse herrer. Jeg ved ikke om flyet (som de havde klaget over) blev gennemsøgt. Dokumentet omhandlende flyet blev checket. Forespurgt om der ingen grund var til at mistænke andet end hvad der var i dokumentet svarede kriminalbetjenten: ”Jeg undersøgte det ikke”.

Hr. O'Higgins: Havde De eller andre betjente efter Deres kendskab gjort nogen overvejelser med hensyn til, hvorvidt civile rettigheder måske var (krænket af fly der brugte Shannon lufthavn)?
Kriminalbetjent Houlihan: Det kan jeg ikke svare på. Der er en Ledelse/Regering der.

Hr. O'Higgins: Havde vagterne nogensinde et møde og spurgte: ”Vil den civile befolkning blive bombet?”.
Kriminalbetjent Houlihan: Jeg var aldrig til et sådant møde.
Der var ikke noget forslag, sagde han, til at interviewe disse militære typer (der passerede gennem Shannon).

Senior Advokat Nix spurgte kriminalbetjenten om hammeren med slogans på. Kriminalbetjenten bekræftede at de var internationale fredstegn og PX i betydning af enten PAX, der betyder fred eller Pax Christi, der betyder Kristen Fred.

Anklageren gik herefter over til bevisførelse, at hr. Michael Schmitt en teknisk ekspert havde anslået Euro 2.615.000 som omkostninger til reparation.

Efter frokost var der lov argumenter i fravær af juryen og juryen blev derefter sendt hjem for resten af dagen.

Tillægsprotokol i af 18. juni 1977 til Genève-konventionerne af 12. august 1949 vedrørende beskyttelsen af ofre i internationale væbnede konflikter

Artikel 51 Beskyttelse af civilbefolkningen

1. Civilbefolkningen og individuelle civile skal nyde almindelig beskyttelse imod farer, der opstår som følge af militære operationer. For at gennemføre denne beskyttelse skal følgende regler, der supplerer de øvrige gældende folkeretlige regler, overholdes under alle omstændigheder.

2. Civilbefolkningen som sådan såvel som individuelle civile må ikke gøres til genstand for angreb. Det er forbudt at foretage voldshandlinger eller fremsætte trusler om vold med det primære formål at sprede rædsel blandt civilbefolkningen.

3. Civile skal nyde den i dette afsnit hjemlede beskyttelse, medmindre og så længe de tager direkte del i fjendtlighederne.

4. Vilkårlige angreb er forbudt.
Vilkårlige angreb er:
a. sådanne som ikke er rettet mod et udtrykkeligt militært mål;
b. sådanne som benytter kampmetoder eller kampmidler, som ikke kan rettes mod et udtrykkelig militært mål;
eller c. sådanne som benytter kampmetoder og kampmidler, hvis virkninger ikke kan begrænses således som foreskrevet af denne Protokol; og følgelig i hvert enkelt tilfælde er af en beskaffenhed, at det vilkårligt vil ramme militære mål og civile eller civile genstande.

5. Følgende former for angreb betragtes blandt andre som vilkårlige:
a. et bombardement, uanset metoder og midler, der behandler som et enkelt militært mål et antal klart adskilte og tydelige militære mål beliggende i en storby, en by, en landsby eller andet område, der indeholder en lignende koncentration af civile eller civile genstande
og b. et angreb, som må forventes at medføre tilfældige tab af civilpersoners liv, skade på civile, ødelæggelse af civile genstande eller en kombination deraf, som betydelig vil overstige den forventede konkrete og direkte militære fordel.

6. Angreb i form af repressalier mod civilbefolkningen eller civile er forbudt.

7. Tilstedeværelsen eller flytning af civilbefolkningen eller individuelle civile må ikke benyttes til at gøre visse steder eller områder immune over for militære operationer, i særdeleshed i forsøg på at beskytte militære mål mod angreb eller for at beskytte, lette eller hindre militære operationer. De stridende Parter må ikke lade civilbefolkningen eller individuelle civile flytte i et forsøg på at beskytte militære mål mod angreb eller for at beskytte militære operationer.

8. Enhver krænkelse af disse forbud skal ikke frigøre de stridende Parter fra deres retlige forpligtelser over for civilbefolkningen og civile, herunder forpligtelsen i medfør af artikel 57 til at træffe sikkerhedsforanstaltninger.

Ploughshares dag 6
Onsdag den 2. november 2005.

Videooptagelse

Karen og Damien blev afhørt om formiddagen. Anklageren kørte mest på at bevise, at aktivisterne havde foretaget aktionen som et publiciti stunt.

Hele anklagemyndigheden prøvede at få det hele indsnævret til et spørgsmål om publicitiy.

Aktivister forsvarede sig med at de havde til hensigt at forsvare liv i Irak og havde været inspireret at handle i solidaritet med folk i Irak.

Om eftermiddagen blev diskuteret, hvorvidt forskelige beviser kunne tillades at blive ført.

Retssagen fortsætter i morgen.

Jury giver dom mandag den 7/tirsdag den 8.

Jury skal afsige dom i Shannon 5 retssagen i Dublin Four Courts.

Presse meddelelse

Jufyen i retssagen mod de fem Catholic Worker fredsaktivister er klar til domsafsigelse denne mandag den 7 november i Dublin Four Courts. Deirdre Clancy, Damien Moran, Nuin Dunlop, Ciaron O'Reilly, og Karen Fallon har været anklaget for to forhold af kriminel ødelæggelse fra deres afrustnings aktion af et af den amerikanske flådes fly lige inden USA's invasion af Irak, den 3. februar 2003. De kan se frem til op til ti år i fængsel, hvis de bliver dømt.

Juryen vil så høre de afsluttende udtalelser fra anklageren og forsvarets advokater….

Dette vil ske efter dommer Donagh MacDonagh har afgivet en kendelse om hvorvidt de anklagdes lovlige forsvar kan bruges.

Dommeren vil så formane juryen og sende dem ud og overveje en enstemmig dom. Hvis de ikke kan nå enstemmighed vil de blive anmodet om at returnere med et 10-2 flertal for at dømme eller frikende.

Retsagen begyndte den 24. oktober og de 12 jurymedlemmer har hørt argumenter fra de fem anklagede Retten har hørt udsagn fra de fem anklagede om deres ærlige overbevisninger for at have deltaget i at uskadeliggøre flyet. Om onsdagen hørte juryen udsagn fra Irak kamp veteran Jimmy Massey om, hvordan han var vidne til brud på Geneve Konventionerne, inkl. de diskriminerende drab på mindst 36 uskyldige civile i Baghdad. Samme dag forklarede hr. Geoff Oxley OBE en pensioneret Royal Airforce Gruppe Kaptajn og militær ekspert, retten at forsynings fly med materiel var et legitimt mål i krigstid go at skrotningen af et amerikansk flåde- fly C-40A ville starte en uforudsigelig kæde af begivenheder, som ville hjælpe til at redde liv og ejendom.

Der blev også hørt udsagn fra Kathy Kelly, to gange nomineret til Nobels Fredspris og medstifter af Voices in the Wilderness) en gruppe fra 1996 startet for at stå solidarisk med den Irakiske civilbefolkning og for at bryde sanktionerne ved at levere essentielle medikamenter, talte om hvordan hun mødte de fem anklagede ved den årlige 'Feile Bhride' fredsskabende konference i Co.Kildare en uge for de handlede i Shannon og to dage før hun returnerede til Baghdad, Irak.

Torsdag hørte juryen den tidligere FN assisterende General Sekretær Dennis Halliday vidnede om destruktionen af Irakiske liv, sundhed og infrastruktur som et resultat af de Forenede Nationers økonomiske sanktioner, som han betegnede som ”folkedrab” før han opsagde sin stilling som FN's Humanitære co-ordinator i 1997.

Flere informationer

http://www.indymedia.ie/newswire.php?story_id=72668

Ploughshares rapport fra retten, dag 6 og 7.
Af referent i retten


4 forsvarende og 2 tidligere vidner fra militæret blev hørt.

Tirsdag fortsatte Ciarons sin forklaring, og Dammen Moran vidnede, ikke alene med at forklare, hvad han gjorde og hvorfor, men på forespørgsel af anklageren, demonstrerede unge Damo den korrekte måde at holde og bruge en hammer!

Om onsdagen, blev der ført 4 vidner. Først gav en pensioneret RAF gruppe kaptajn ekspert forklaring om den effekt, som det at forstyrre militære forsyningslinier havde på en krigsindsats. Derefter fortalte Jimmy Massy retten om hans tid i Kuwait og Irak som ansat sgt. i det amerikanske søværn på tidspunktet omkring aktionen.

Karen Fallon tilbragte 50 minutter i vidne skranken og fortalte, som det er, og Deidre Clancy begyndte hendes forklaring, som fortsætter i morgen. Rapport er baseret på vores notater.

Tirsdag den 1. november 2005

Distrikts Retten, Retssal 23. Four Courts
Dommer Donagh McDonagh præsiderede.

DPP (Statsadvokaten) mod Deidre Clancy, Nuin Dunlop, Karen Fallon, Damien Moran og Ciaron O'Reilly.

En del af morgenen blev brugt på lovmæssige argumenter og andre sager i fravær af juryen, som ikke kan refereres lige nu.

Juryen blev tilladt igen kl. 10.42 efter en kendelse fra dommeren om disse sager.

Hr. Devally SC, (anklageren) spurgte hr. O'Reilly om planlægningsperioden i klosteret, og om hvem der havde fået ideen at bringe 'alter' tingene.

Hr. O'Reilly sagde, at det var gruppen blevet enige om, og han kunne ikke huske 2½ år senere, hvem der havde haft mest indflydelse på den beslutning.

Hr. Devally spurgte hr. O'Reilly om han var ældre end de andre, hvilket hr. O'Reilly bekræftede.

Hr. Devally: Vil de betragte Dem som værende mere erfaren?
COR: Det må du spørge dem om. De er alle meget uafhængige mennesker.
Hr. Devally: Du er meget beskeden, men du må sikkert have en ide om, hvorvidt de betragter dem som mere erfaren eller ej.

COR: Du bliver nødt til at spørge dem, hvad de mener.

I en række spørgsmål spurgte hr. Devally så hr. O'Reilly om at bekræfte, at hr. O'Reilly havde tilbragt tid i forskellige lande i Catholic Workers fællesskaber.

Ciaron bekræftede, at han det havde han, og som svar på spørgsmål bekræftede han også at han havde været engageret i fællesskaber og aktioner i Australien, USA og Storbritannien.
Hr. Devally fortsatte med at foreslå, at hr. O'Reilly, der var ældre og mere erfaren, havde været den toneangivende i at beslutte formen af aktionen, og havde samlet tingene til denne.

Hr. O'Reilly var ikke enig heri.

Hr. Devally spurgte om Ciaron kunne tage æren for at have bragt nogen af tingene til 'alteret'. ·Hr. O'Reilly svarede, at efter at og et halvt år var hans erindring ikke så klar med hensyn til hvem, der havde bragt hvilke genstande.

Hr. Devally: En eller anden havde en rygsæk indeholdende fotos og hamre. De var ikke nye, var de? Du købte dem ikke hos en lokal isenkræmmer. Din gruppe bragte dem.
COR: Ja, det gjorde vi.
Hr. D: Var det din ide at bygge ‘alteret'?
COR: Jeg havde enten foreslået det eller accepteret et forslag fra en eller anden i stedet. Det var ved enighed.

Hr. D: Du fortalte juryen, at du ikke ville have gjort dette, hvis du tænkte at der ikke var en mulighed for at ændre folk hjerter i denne sag.
COR: Det er korrekt.
Hr. D: Det var en del af planen, at disse ting skulle gøre dette?
COR: Det ville give og vise sammenhængen og den ånd, hvori vi handlede.
Hr. D: Må jeg foreslå, at du lagde dem der, og vidste at Politiet Siochana ville tage dem, og at de ville udgøre en baggrund for retssagen.

COR: Det er ikke årsagen.

I relation til at gå adgang til lufthavnsområdet gennem et hul i hegnet og ind til SRS hangaren, Hr. Devally foreslog Hr. O'Reilly, at han (O'Reilly) vidste at han ikke havde tilladelse til at gå ind.
Hr. O'Reilly svarede, at han havde ment det var lovligt at gå derind og handle under international lov og Nürnberg principperne. Da spurgt om hangar nød døren, sagde Hr. O'Reilly, at han havde overvejet situationen, som værende en nødsituation.
Hr. Devally spurgte om Hr. O'Reilly havde foretaget lignende handlinger tidligere, hvilket blev bekræftet.

Hr. O'Reilly bekræftede også at have taget den over hegn og andre forhindringer i andre anledninger.
Uden at nævne aktionernes detaljer, spurgte hr. Devally, om Hr. O'Reilly havde følt sig motiveret af det synspunkt, at disse tidligere handlinger var at ”prøve at forhindre nogle fjendtligheder”
Hr. O'Reilly svarede at dette var korrekt, at i det første tilfælde, var der en fjendtlighed, som dræbte mange mennesker inklusive børn, og at den anden også var for at undgå en massakre på børn.

Da han blev spurgt om han mente han havde en lovlig grund og hvis ja, hvorfor?

Hr. O'Reilly sagde, at han mente at han have lovlige grunde, og hans mening var til dels baseret på at have været i retten i Liverpool i 1996. Hr. Devally afbrød, men blev nægtet, og Hr. O'Reilly fortsatte hans svar.

Hr. O'Reilly beskrev at have været i Retten i Liverpool i retssagen med kvinderne (Seeds of Hope Ploughshares) som afrustede et Hawk fly, som var ved at blive solgt til det Indonesiske militær til brug i East Timor, som Indonesia bombede på det tidspunkt.

Hr. O'Reilly informerede retten, at disse kvinder var blevet frifundet af en jury som mente, at de havde en lovlig undskyldning.

Hr. O'Reilly nævnte også en sag, (der involverede nogle af de samme kvinder) der var frikendt efter de havde ødelagt dele af Trident atomvåbensystemet i Skotland, idet retten i det tilfælde dømte, at Trident Våbensystemet var ulovligt i sig selv. ·Hr. O'Reilly sagde, at disse domme havehjulpet ham til at forme hans opfattelse af, at det ikke var kriminelt at ødelægge et jetfly tilhørende den amerikanske flåde.
Hr. Devally spurgte om hr. O'Reilly personligt kunne bekræftet at have handlet lovligt i tidligere handlinger.
COR: Ja, lejlighedsvis, jeg har været fundet skyldig i andre retskredse, men jeg mener stadig, at jeg var uskyldig.

Hr. D: Så Deres synspunkt har ikke været godtaget af retten i dine sager?
COR: Ikke endnu.
Hr. D: du har været dømt i andre retskredse for lignende handlinger.
COR: Dette er en forskellig sammenhæng. Irland har en forfatning i hvilken artikel 28 og 29 forbyder det amerikanske militærs brug af Shannon for denne krig, og den specifikke lovlige situation her er forskellig.

Hr. Devally foreslog hr. O'Reilly, at han tog forberedt af sted med disse ting for at foretage aktionen og gå i retten med dem.

Hr. O'Reilly svarede, at han vidste, at det var en mulighed, men havde også håbet at det kunne have hændt, at aktionen havde sat gang i en større modstand mod krigen.
Da hr. Devally foreslog, at det var mere end en sandsynlighed at de ville ende i retten, svarede hr. O'Reilly, at denne nat havde der været mange muligheder inkluderet at være blevet skudt af politiet med Uzis eller at være blevet arresteret før de havde nået flyet.
Da spurgt om hans håb om at ændre folks hjerter siger hr. O'Reilly, at på grund af hans kristne tro og viden om menneskelig natur, mente han, at det altid var muligt for folk at ændre, men at frygt ofte stod i vejen, det være sig frygt for at miste deres arbejde eller andet, og at han havde hørt om og observeret tilfælde, hvor politiet i lignende situationer havde valgt at ændre deres måder og havde modsat sig.
Da udspurgt om han var klar over, at den irske Regering havde givet tilladelse til det amerikanske militær at bruge lufthavnen, svarede O'Reilly, at han forstod, at 'The Dail' ikke havde godkendt deltagelse i krigen, og politikerne nærmere spandt på sagen, og at Regeringens holdning var grundlovsstridig. Hr. Devally forslog, at hr. O'Reilly, idet han var dybt uenig med den irske Regering, havde gået ind i lufthavnen for at vise hans uenighed.

Hr. O'Reilly sagde, at han gik ind og handlede primært ud fra en moralsk forpligtelse at modsætte sig en total krig.

Der var en masse repetition om dette, hvor anklageren forslog at handlingen var en protest, og den forsvarende svarede igen og igen, at hovedårsagen var en moralsk forpligtelse til at modsætte sig krig og drab.

Da spurgt om han havde taget loven i hans egne hænder, svarede h r. O'Reilly, at han ødelagde et af den amerikanske flådes krigsfly, som var en den af det militære maskineri, som bombede uskyldige mennesker, at han handlede for at overholde loven, grundloven, hans kristne tro og Nürnberg Principperne.

Dette blev repeteret tregange, og til sidst sagde hr. O'Reilly, at den irske regering havde stillet faciliteter til rådighed for krigen, men havde ikke undersøgt flyene.

Hr. Devally spurgte, om hr. O'Reilly havde søgt lovmæssig bistand, så vel som at søge åndelig vejledning i et kloster. Hr. O'Reilly sagde, at han ikke havde søgt specifik lovlig rådgivning, men havde fundet informationer selv og fået fotografier og information fra Irak via Cathy Kelly, der havde været der med gruppen Voices in The Wilderness.

Hr. Nix, S.C. (den krydsforhørende advokat, der repræsenterede Karen Fallon) spurgte Ciaron et hypotetisk spørgsmål med en aktuel vinkel: ”Hvis du vidste, at staten lovligt har placeret børn i en institution, hvor de blev misbrugt, ville du gøre noget og prøve at hjælpe børnene, selv, selv hvis de havde været placeret der lovligt.

COR: Ja.

Hr. Nix spurgte derefter om refleksions og vejledningsperioden i Glenstal Abbey før aktionen. Hr. O'Reilly forklarede, at de var bekymrede over situationen og søgte åndelig vejledning og tid til at reflektere.

Da spurgt om Catholic Workers var en religiøs orden, sagde hr. O'Reilly, at de var baseret på tro, men ikke en religiøs orden, nærmere levede de som almindelige folk (lay-people evt. lægfolk eller indviede), der forsøgte at hjælpe de fattige og modsætte sig uretfærdighed.

Da spurgt om ordet 'profeti', som i profetien af Isak (at smede sværd om til plovskær) sagde hr. O'Reilly, at den forbandt fortiden, nutiden og fremtiden, som når nogen ser et stort antal amerikansk militær i ørken uniformer i Shannon lufthavn, så ved du at de er på vej til en ørken krig. ·
Spurgt om hans betalte arbejde, hr. O'Reilly meddelte retten at han arbejdede i et husvilde herberg, som accepterede folk med alkohol problemer, der ellers, da de ikke var tilladt at komme i 'tørlagte' alkoholfri herberg, ville være overladt til at leve på gaden.

Hr. Nix spurgte derefter om hr. O'Reilly havde overholdt alle hans kautionsforpligtelser, hvilket han bekræftede.

I relation til, ‘alteret', sagde hr. O'Reilly, at det var for at huske de døde.

Han fortalte, at han havde set filmene inklusiv John Pilgers video ”Paying the Price”, og var blevet informeret af disse, så vel som ved at læse aviserne og se nyhederne, og var klar over, at selv efter den irakiske hær var blevet sparket ud af Irak, at ikke-flyvningszonen var blevet bombet jævnligt af amerikanske og britiske jetjagere, og at den civile irakiske infrastruktur havde været konstant bombet også. Han sagde også, at han havde set den tidligere Assisterende Generalsekretær for de Forenede Nationer, Dennis Halliday på den film og på BBC og RTE, og havde set ham i Shannon Lufthavn to dage før afrustningsaktionen, og vidste at hr. Halliday havde opsagt hans stilling i FN.

Hr. O'Reilly sagde, at de gentagne bombetogter efter den officielle våbentilstand havde dræbt tusindvis af folk, og på aktionstidspunktet i februar 2003 var der et en massiv opbygning af militær, og at han mente at krigen var nært forestående, og at der ville blive enorme masseødelæggelser - 'kollateral ødelæggelse', hvilket ville betyde at enormt mange civile ville blive dræbt af militæret, der ville blive opgjort om en 'uheldig side effekt', og at han frygtede for de diskriminerende drab af civile.

Hr. Nix: Hvad er formålet med et 'alter'.

COR: At huske de døde, hvad enten de er døde i et trafikuheld eller andet, i denne sag var vores specifikt for at mindes de døde i Irak.

Da spurgt af hr. Nix, om han havde hørt om et sted kaldt Fallujah, og at USA's militær stolt havde jævnet det med jorden, sagde hr. O'Reilly, at han havde mødt folk fra Fallujah.

Hr. Nix. : I relation til Trident retssagen du nævnte, var kvinderne fundet uskyldige?

COR: Ja, dommeren afsagde dom at de var uskyldige.

Hr. Nix: Ved siden af alteret var der også en oppustelig hammer, hvad handlede den om?

COR: Det er et symbol på populær irsk kultur.

Hr. Nix: Og en hakke, et landbrugsredskab, der er en økse på den ene side og en plov på den anden.

COR: det er et have redskab.

Hr. Nix: En solid sag. Du vil kunne rive en tornet busk op med rødderne med sådan en.
Hr. O'Reilly sagde at det var symbolsk og tilsvarende et plovskær. · Der var en hurtig reference til stifteren af Catholic Worker, der er blevet overvejet at gøre til helgen … (fik ikke fat i det hele).

Hr. O'Higgins S.C.[kryds forhørende advokat repræsenterende Nuin Dunlop og Deirdre Clancy] spurgte om Hr. O'Reilly;'s motiver.

Hr. O'Reilly bekræftede, at det var hans motivation at beskytte liv, folk og ejendom, og det var hans helt ærlige overbevisning at hans aktion var et forsøg på at gøre dette.

Da spurgt om han havde nogen professionel viden om Geneve Konventionerne, sagde hr. O'Reilly, at han var opmærksom på, at de forbød mange ting inklusive bombninger af civile områder, de gav lovlig beskyttelse af civile i krigstider, såvel som deres ejendom og miljø.

Hr. O'Higgins refererede til en tidligere udtalelse af hr. O'Reilly, at hr. O'Reilly havde prøvet at stoppe en forbrydelse. Hr. O'Higgins spurgte hvilken forbrydelse der blev henvist til.
Hr. O'Reilly sagde, at det var bombningerne og drabene af civile og ødelæggelserne af den sociale infrastruktur, og at som han så det var krigen ulovlig, og ligegyldigt om ulovligheden af krigen som sådan, var bombningerne af civile og infrastrukturen i sig selv ulovlig; at han mening var dannet fra informationer om hændelserne de foregående 12 år, om bombardementerne, de mange tusinder civiles død, måske 50.000 dræbt direkte fra bombninger inklusiv disse der døde af tyfus, kolera da vand og kloaksystemerne var blevet bombet. Han sagde, at han var klar over at USA's militær ikke var på Irakisk jord i den periode, at FN's våbeninspektører var i gang med at undersøge for masseødelæggelsesvåben programmer, og at der var restriktioner på Iraks almindelige eksport, olie, under olie for mad programmet, og sanktionerne, som betød mangel på livsvigtige almindelig medicin eller kapacitet for at kunne reparere eller vedligeholde nødvendig infrastruktur sådan som elektricitet og vand.

Han sagde også, at han havde været opmærksom på, lige før den 3. februar, Bush administrationens udtalelser om: mulig første anvendelse af atomvåben mod Irak, at dette ikke var udelukket og generelt at USA aldrig udelukker brugen.
Hr. O'Reilly sagde, at igennem 1990'erne havde 'Koalitions styrkerne' fortsat med at bombe Irak, i tusindvis af bombetogter, og at der var en eskalation af aktivitet af hærstyrker på jorden forud for invasionen den 20. marts 2003, så vel som retorikken 'Shock and Awe' talte for brug af overvældende skyts for at skabe et hurtigt sammenbrud af Irak.

Dommeren spurgte hr. O'Reilly, hvorfor han ikke var gået gennem retssystemet.

Hr. O'Reilly svarede, at han var klar over, at andre folk havde indleveret klager til politiet Siochana, og at han mente at politiet Siochana ikke hørte efter, han sagde også at der var en fornemmelse af at det hastede og at retssystemet bevæger sig langsomt, og påpegede det faktum, at det havde taget 2½ år at stille ham selv for retten.

Kl. 12.20 blev Damien Moran kaldt til boksen.

Han gav detaljer om at være født i Galway, opvokset i Offaly og havde taget en BA i Engelsk og Geografi på UCG, og efter det havde arbejdet på et hotel for at tjene penge for enten at besøge hans tante, en nonne i Rwanda eller at tage til Haiti. Han besluttede at tage til Haiti, og talte om hans frivillige arbejde, besøgte hospitaler i et lille fattige land, før han returnerede til Irland i 2001 for at tage en H. Dip i UCD.

Han sagde, at efter hans erfaringer fra Haiti, besluttede han at uddanne sig til at blive en katolsk præst og sluttede sig til 'the Holy Ghost Fathers' præsteskole i Kimmage, og blev optaget der indtil maj 2003.

Da udspurgt om hans viden om hændelserne i Irak, sagde hr. Moran, at han havde hjulpet med at sætte en lille Amnesty International gruppe op på præsteskolen i Kimmage, og var involveret i Pax Christi, og havde også mødt en Irakisk læge Dr. Zahir Allihali på St. James' Hospital, og som et resultat af at have talt med ham havde skrevet breve til Regeringen og Udenrigsministeriet og udtrykt chok over sanktionerne og dødsfaldene i Irak. Brevet var fremlagt som bilag. Brevet blev læst op i retten og det refererede til ekspertudtalelser om, at sanktionerne forårsagede tusinder af børns død, om 150 daglige dødsfald, og var en krænkelse af FN's Menneskerettighedskonvention. Brevet bad også Regeringen og Ministeriet om at tage omgående handling for at få bragt en ende på sanktionerne og meddelte at vores fejl ikke at have gjort dette indtil dato var en skændsel.

Hr. O'Hanlon spurgte om brevet repræsenterede hans ærlige holdninger, til hvilket hr. Moran svarede, at det var han ærlige overbevisning at 150 børn døde hver dag, som et resultat af sanktionerne og destruktionen af den civile infrastruktur.

Hr. Moran sagde, at 'alteret' var for at mindes de døde, og mindede retten om at det var (om tirsdagen) allehelgenes dag. Han opremsede tingene, der var brugt i 'alteret' til at mindes de døde og betydningen af de enkelte ting.

I relation til filmene sagde han, at han havde set dem før han tog til Shannon, og at de viste effekterne af sanktionerne og bombningerne, og viste Dennis Halliday, en irer som havde været assisterende General Sekretær for De forenede Nationer, og leder af Olie for Mad programmet, og havde smuglet medicin in i Irak for at hjælpe børn, i strid med de sanktioner han var sat til at overvåge. Hr. Moran sagde, at han havde hørt hr. Halliday tale 2 dage før aktionen i Shannon.

Da udspurgt, hvorfor han var gået ind i lufthavnen, sagde hr. Moran, at han havde handlet for at redde liv og ejendom ved at mindes de døde og bede om tilgivelse for deres død, ved at uskadeliggøre en del af krigsmaskineriet, en essentiel del af forsyningerne, der supplerede krigen.

Da udspurgt om han var klar over tilstedeværelse af flyet, sagde hr. Moran at han havde set det gennem en sprække i hangar rulledøren, og havde fra mærkerne genkendt det som det samme fly, der havde været afrustet tidligere. Han sagde at han trådte op i flyet og startede med ….da han vidste at hvis han ødelagde det, ville flyet være ude af stand til at lette. Da spurgt om politiet Siochanas tilstedeværelse, sagde hr. Moran, at da han hamrede så han betjenten ankomme og bad gruppen stoppe med at slå mod flyet. Hr. Moran bad ham tage del og fortsatte sit forehavende i ca. 5-7 minutter, før han sluttede sig til de andre forsvarende i en cirkel med hamrene placeret udenfor cirklen. Han var enig med betjenten i at de ikke udgjorde nogen trussel mod betjenten. Hr. O'Hanlon refererede derefter til hr. Morans udtalelse at han handlende af samvittighedsgrunde for at forhindre en større forbrydelse i Shannon lufthavn, og spurgte om meningen. Hr. Moran sagde, at han havde set militær fly i Shannon, og ved en lejlighed 150 soldater i ørken udrustning, og havde klaget til politiet i Siochana, det blev ikke taget seriøst. Han sagde han havde klaget over bl.a. ting som 1954 forsvars loven, og Minister Cowen havde opgivet en masse restriktioner om fremmede tropper der bar uniform og bragte våben gennem Shannon.

Hr. O'Hanlon: På et tidspunkt sagde du at du så frem til at få din sag lagt frem foran en jury. Var det dit formål?

Damien Moran: Nej. jeg mener, hvis man ser på datoen for den udtalelse, så var det den 21. marts 2003, og jeg var allerede arresteret. Jeg fortalte kriminalbetjent Sgt. Houlihan, at jeg havde handlet lovligt, med lovlig undskyldning for at forsvare liv, opretholde loven og jeg fortalte ham om frigivelsen af kvinderne i Liverpool retssagen.

Under det videre forhør, sagde hr. Moran, at det var hans ærlige overbevisning, at hans handling var et forsøg på at redde liv og at han stadig bevarer det standpunkt i dag. Han afslog ethvert forslag, at det var et publicity stunt, og pointerede, at han havde ingen kontrol over medierne, men han tænkte, at det ville være en ret for det irske folk at vide, hvorfor aktionen var gjort.

Kl. 12:46 begyndte hr. Devally S.C. at krydsforhøre.
Han spurgte om gruppens tid i Glenstal. Hr. Moran sagde, at hans onkel havde været en munk der i 16 år. Hr. Moran sagde at før aktionen, havde han været til demonstrationer i Shannon, inkl. en, hvor 2 amerikanske fly var dirigeret om til Prestwick tidligt i december.

Hr. Devally spurgte om det var i Hr. Morans tanker i Glenstal at udføre denne aktion. Hr. Moran sagde, at de ikke vidste, at der ville være et militær jetfly der, da de gik in eller ej, men hvis de fandt et, at de ville ødelægge dette.

Hr. Devally spurgte hvilken hammer, der havde været brugt og om hr. Moran havde købt den.
Hr. Moran sagde, at han brugte den røde hammer og at han ikke havde købt den, men havde modtaget den efter at have set den på fredskonferencen, og at det havde været brugt i Liverpool aktionen af de kvinder som var blevet frigivet.

Hr. Devally bad hr. Moran vise retten, hvad han havde gjort med hammeren. Hammeren blev udleveret til hr. Moran.

Hr. Moran sagde at han ikke havde et fly i retslokalet at demonstrere på. · Dommeren sagde, at han i hvert fald ikke skulle demonstrere med den samme energi, hvis den fløj ud af hans greb og sårende nogen. Hr. Devally spurgte hr. Moran om at vise hvordan han brugte hammeren igen.

Hr. Moran svarede,"Well, ganske simpelt, jeg holdt hammeren sådan tog den bagud og så fremad ”bang” …der var en stille latter i retten.
Hr. Devally Du beskrev efterfølgende denne handling som ikke-voldelig. Hr. Moran: Efterfølgende?
Hr. Devally Ja, i udtalelsen

Hr. Moran: Ja.
Hr. Devally. Du ødelagde en dør
Hr. Moran: Ja
Hr. Devally Vil du beskrive det som ikke-vold?
Hr. Moran: hvis jeg brød ind for at røve stedet, ville det være voldeligt, men det her er forskelligt. I brød ind for at nå til flyet.

Hr. Devally Så, det beror på omstændighederne da?
Hr. Moran: Ja, meget forskellige omstændigheder, der havde været 26.000 soldater gennem Shannon i de 6 uger forud for vores aktion.

Hr. Devally refererede derefter til aktionen en kvinde nogle få dage tidligere end denne aktion havde foretaget og spurgte om hr. Moran var klar over, at hun var blevet arresteret, om hr. Moran tænkte det var muligt, at han ville blive arresteret.

Hr. Moran sagde, at han tænkte det var en mulighed, at han havde håbet at folk i lufthavnen ville tage del, men at han var forberedt på at blive arresteret og gjorde ikke modstand ved arrestationen.

Frokostpause.

Efter frokostpausen.

Hr. Devally fortsatte med at krydsforhøre hr. Moran.
Hr. Moran sagde, at han havde været til demonstration i Shannon lufthavn inkl. i december 2002 og januar 2003, og at disse demonstrationer, som alle andre havde været fredelige demonstrationer. Da udspurgt om formået, sagde han, at det var for at få hørt oppositionen til det amerikanske militærs brug af Shannon lufthavn: at såre og dræbe andre folk og blive såret og dræbt selv.

Hr. Devally spurgte om det var hr. Morans intention at blive hørt og derved overbevise andre om at ændre deres standpunkt.

Hr. Moran sagde, at primært tog han ansvar for sine egne handlinger, og at han ville nærmere beskrive det at tale som at invitere andre til at reflektere end som at overtale dem. Han sagde, at de fleste folk ved en demonstration allerede var imod krigen og brugen af Shannon. og at han havde henvendt sig til politiet og klaget, og var klar over at Shannon Fredslejr, som holdt øje og overvågede informerede offentligheden. Anklageren gav en lang og ikke produktiv sammenligning med Woodquay protester før han spurte, om hr. Moran prøvede at give en positiv andel, til hvilket hr. Moran svarede, at han prøvede at hjælpe med ikke-voldelige løsninger og at hjælpe folk til at se, ”at det ikke behøvede at være sådan, med så mange folk, der blev dræbt på en umoralsk og ulovlig måde”.
Da udspurgt om hans aktion var at bringe opmærksomhed til brugen af Shannon lufthavn på en måde uenig i, sagde h r. Moran, at dette var allerede gjort af andre, så som folk i Shannon Freds lejr.

Da udspurgt om hans aktion var en del af bestræbelserne på at holde Shannon i nyhederne, sagde hr. Moran at han var ikke i stand til at opgøre noget resultat, han måske havde været til den effekt. Han sagde, at han havde handlet ud fra hans kristne tro, pligt overfor hans brødre og søstre, hvad enten de var folk på Haiti, de hjemløse i Aungier St, det irakiske folk eller amerikanske soldater, og at hans primære motivation ikke var at rette opmærksomhed på noget som helst andet end at redde liv.

Efter mere repetition af lignende spørgsmål, sagde hr. Moran at, ja han gik til demonstrationer i Shannon for at hjælpe med at drage opmærksomhed på ting. Han tilføjede at han også gik der for at informere sig selv ligesom andre Ed Horgan og Tim Hourigan havde gjort det med deres viden og afdække skjulte ting.

Der var derefter endnu en kort diskussion som at beskrive aktionen, hvor hr. Devally refererede til det som ødelæggelse mens hr. Moran foretrak at kalde det uskadeliggørelse af flyet og at gøre den uegnet til flyvning.

Hr. Devally spurgte om marcherne havde været ineffektive. Hr. Moran sagde, at en af dem havde gjort at 2 amerikanske militær flyvninger var blevet omdirigeret, og at det havde undermineret den amerikanske regerings stilling. og havde en vis effekt i form af presse dækning, men med et sprog som 'Shock og Awe' sagt på den tid, var der en truende følelse af fare. Denne blev forstærket af, hvad han blev fortalt af Kathy Kelly, som han havde mødt en uge tidligere og som fik ham til at reflektere over, hvad han skulle gøre.

Hr. Devally refererede derefter til hr. Morans udtalelser mens han var i varetægt, at han havde handlet for at redde liv og ejendom – sit eget såvel som andres. Hr. Devally spurgte, hvordan hr. Morans aktion var at ”redde sit eget liv”.

Hr. Moran svarede at krigen kunne ske i et hvilket som helst land, og efterfølgende var dette blevet demonstreret i London, Bali og Madrid, og at han frygtede at Shannon ville blive et mål.

Hr. Devally. Du frygtede at nogen måske ville angribe Shannon?

Hr. Moran: Den frygt er der stadig.
Hr. Devally Frygtede du det dengang i februar 2003.

Hr. Moran: Ja
Hr. Devally Gjorde du det til et mål?
Hr. Moran: Et mål for fredsfrø. ·Hr. Devally Du var bange for en voldelig aktion?
Hr. Moran: Ja
Hr. Devally Ville det være lovligt, hvis nogen gjorde dette?
Hr. Moran: Det ville det ikke.

14: 35 Brendan Nix S.C (advokat for med forsvarende Karen Fallon) begynder krydsforhøret. ·Hr. Nix: Efter din afrustningsaktion var du overrasket over de døde og destruktionen?

Hr. Moran: Jeg var ikke overrasket over de 100.000 døde mennesker.

Hr. Nix: men var du chokeret.

Moran: Ja.

Hr. Nix spurgte om hr. Morans tante, en nonne, der bor i Rwanda, og blev fortalt at hun havde kort returneret til Irland på tidspunktet for folkemordet i Rwanda, men er nu tilbage i Rwanda.

Hr. Nix spurgte om a relation i Glenstal, og blev fortalt, at en onkel til Moran havde været a munk i Glenstal i 16 år.

Hr. Nix spurgte om hr. Morans rejse til Haiti, og fik at vide, at det var på forespørgsel af hr. Morans tidligere skoleleder og nonne.

Hr. Niks spurgte om Aristide var præsident på Haiti, på det tidspunkt af hr. Morans besøg? Hr. Moran bekræftede dette, og at Aristide var blevet fortrængt i et kup bakket op af USA på det tidspunkt.
Hr. Nix spurgte om Hr. Moran var opmærksom på de tidligere diktatorer på Haiti "Papa Doc" Duvalier og "Baby Doc" Duvalier. Hr. Moran antydede, at han var klar over disse, men at der ikke havde været nogen amerikansk invasion at skulle af med i Duvaliers regime.

14:38 Michael O'Higgins S.C. (Advokat for medforsvarende Deirdre Clancy og Nuin Dunlop) begynder krydsforhøret.

Hr. O'Higgins: Du var i retten, da vi diskuterede Geneve Konventionerne med betjenten fra Co. Clare. Havde du nogen forståelse af det på tidspunktet for din aktion.
Hr. Moran: Ja, Geneve konventionerne blev bragt ind efter 1 og 2. Verdenskrig for beskyttelse af troppernes rettigheder, og den civile befolkning og for at indsættelse af et sæt regler for engagement.

Hr. O'Higgins: det kriminaliserer brud på konventionen, gør det ikke?

Hr. Moran: Det var min forståelse af det.
Hr. O'Higgins: Refererede du til at beskytte folk fra disse forbrydelser?

Hr. Moran: Ja. Gud forbyde, at det skulle ske her.
Hr. O'Higgins: Du refererede til de forfærdelige angreb i Madrid og London, selvfølgelig var disse lande Spanien og Storbritannien medlemmer af koalitionen. Angrebene skete på spredte tider og steder, og et angreb kunne ske her, men ikke nødvendigvis i Shannon, men i en bus i Dublin eller et tog i Galway, er det din pointe?

Hr. Moran: Ja, krig er en form for terrorisme, og Irland deltog i den.

Hr. O'Higgins: Og du frygtede, at dette kunne være sådan du personligt kunne blive angrebet.
Hr. Moran: Ja.

14:42 Vidnet træder af. Juryen bliver sendt ud. Resten af dagen blev brugt i et langt lov argument.


(fortsættes)….

Shannon 5 . Retssagsdag 8
– Jury skal afgive dom på mandag/tirsdag.

morenuse, lørdag den 5. november 2005 – 9.06 am
Af retsreporter.

Den 8. dag i Pitstop Ploughshares retssag i Dublins Four Courts bestod alene af juridiske argumenter i juryens fravær, mest angående, hvorvidt juryen må betragte et 'lovlig undskyldning'-forsvar i den forbindelse, at aktivisterne foretog ødelæggelse af en anden persons ejendom for at redde liv og ejendom.

Deirdre Clancy, Damien Moran, Nuin Dunlop, Ciaron O'Reilly, og Karen Fallon har været anklaget for to forhold af kriminel ødelæggelse fra deres afrustnings aktion af et af den amerikanske flådes fly lige inden invasionen af Irak, i Shannon lufthavn den 3. februar 2003. De kan se frem til op til ti år i fængsel, hvis de bliver dømt.

Den præsiderende dommer på sagen hr. Donagh MacDonagh, som tilfældigvis er en grand/grand søn af den 1916 revolutionære og 'Easter Rising' proklamation underskriver Thomas MacDonagh, vil afgive hans dom, hvorvidt juryen kan overveje de anklagedes lovlige forsvar på mandag morgen den 7. november …

Juryen vil så høre de afsluttende udtalelser fra anklageren og forsvarets advokater….

Dommeren vil så formane juryen og sende dem ud og overveje en enstemmig dom. Hvis de ikke kan nå enstemmighed vil de blive anmodet om at returnere med et 10-2 flertal for at dømme eller frikende.

Juryen er blevet bedt om at medbring en taske så de kan klare en overnatning, så dommen forhåbentlig vil blive afsagt inden eftermiddag på tirsdag den 8. november.

Retten har hørt udsagn fra de fem anklagede om deres ærlige overbevisninger for at have deltaget i at uskadeliggøre flyet. Juryen hørte også udsagn fra Irak kamp veteran Jimmy Massey om, hvordan han var vidne til brud på Geneve Konventionerne, inkl. de diskriminerende drab på mindst 36 uskyldige civile. Geneve Konventionerne Act. 1962 indeholder de internationale regler for deltagelse i krig indenfor Geneve Konventionerne. Hr. Geoff Oxley OBE en pensioneret Royal Airforce Gruppe Kaptajn og militær ekspert forklarede retten at forsynings fly med materiel var et legitimt mål i krigstid go at skrotningen af et amerikansk flåde- fly C-40A ville starte en uforudsigelig kæde af begivenheder, som ville hjælpe til at redde liv og ejendom.

Tidligere FN assisterende General Sekretær Dennis Halliday vidnede om destruktionen af Irakiske liv fra de Forenede Nationers økonomiske sanktioner, og om hvordan US/Storbritannien engageret i en opblødningsproces med luftbombardementer mindst 6 måneder før den officielle invasion den 20. marts 2003. Kathy Kelly, medstifter af Voices in the Wilderness) en gruppe fra 1996 startet for at stå solidarisk med den Irakiske civilbefolkning og for at bryde sanktionerne ved at levere essentielle medikamenter, talte om hvordan hun mødte de fem anklagede ved den årlige 'Feile Bhride' fredsskabende konference i Co.Kildare en uge for de handlede i Shannon og to dage før hun returnerede til Baghdad, Irak.

Den daglige fredsmarch, for at mindes de døde i Irak fra 'Spiret' (et monument i Dublin) – til The Four Courts, vil fortsætte mandag og tirsdag. ….

Der er flere oplysninger på:
http://www.indymedia.ie/newswire.php?story_id=72668

http://www.peaceontrial.com

Ploughshares Retssagsdag 8
(let forkortet)
af abihanuse, lørdag den 5. november 2005.

Bestod af lov argumenter i juryens fravær angående, hvorvidt juryen må betragte en 'lovlig undskyldning' at foretage ødelæggelse af en anden persons ejendom som et forsvar. Dommer MacDonagh vil afgive hans kendelse på mandag morgen.

Juryen vil så høre de afsluttende udtalelser fra anklageren og forsvarets advokater….

Dommeren vil så formane juryen og sende dem ud og overveje en enstemmig dom. Hvis de ikke kan nå enstemmighed vil de blive anmodet om at returnere med et 10-2 flertal for at dømme eller frikende.

Juryen er blevet bedt om at medbring en taske så de kan klare en overnatning, så dommen forhåbentlig vil blive afsagt inden eftermiddag på tirsdag den 8. november.

Den daglige freds march for at mindes de døde i Irak fra 'Spiret' (et monument i Dublin) – til The Four Courts, vil fortsætte mandag og tirsdag. ….

http://www.peaceontrial.com

Retssagens sidste dag

FOR ANDEN GANG: Dommeren vil ikke blive opfattet som upartisk i offentligheden

Af anonym retsreporter

CW5's væsentligste juridiske forsvarsargumenter over for anklagerne blev her til morgen erklæret ubrugelige af Dommer Donagh, som derpå temmelig pludselig blev tvunget til at 'trække i snoren' og sende juryen hjem efter at hans forhold til en vis Hr. Bush blev afsløret for retten af forsvarets advokat.

Sidste fredag var den niende dag af retssagen og DPP havde udfærdiget en erklæring at CW5's hele hovedforsvar 'Lovlig Undskyldning' (”lawful excuse”) under loven om Kriminel ødelæggelse 1991 (som ændret i 1997) (Criminal Damage Act, 1991) skulle kendes ubrugelig og ikke kunne forelægges for juryen.

(Dette er den lov bestemmelse (sektion 6.2.c) som retfærdiggør aktionen – dvs. gjort med en ærlig overbevisning at man handler for at redde liv og ejendom, selv hvis denne overbevisning skulle være forkert antaget).

Det første, der skete nu til morgen 10.30 var, at dommer Donagh Mc Donagh afsagde sin dom om dette:
Han sagde, at deres hensigt klart var at forvolde ødelæggelse, at der ikke var noget spørgsmål om ansvarsfritagelse, at sproget i den pågældende sektion stort set er lig med den britiske lovgivning, og at der findes adskillige autoritative sager som fortilfælde, der kan refereres til. Mens alle i retten ville acceptere, at de handlede efter ærlig overbevisning (subjektivt), så var det op til dommeren at bestemme det objektive spørgsmål - dvs. hvorvidt de havde en LOVLIG (juridisk) undskyldning

Dommer McDonagh sagde, at nøglespørgsmålet er ”Blev det gjort for at beskytte andre?” Han sagde, at hr. Oxley, Royal Air Force eksperten – vidne indkaldt af forsvaret sidste uge, ikke havde givet noget bevis der SPECIFIKT indikerede, at CW5's aktion havde reddet/beskyttet nogle BESTEMTES liv eller ejendom
(Hr. Oxley sagde faktisk, at dette ville være fuldstændigt umuligt at vide på grund af den komplekse og forvirrede natur' krig har, men at ikke desto mindre at - i rene militære termer - et angreb på et sådant forsyningsfly fra en angriber ville blive anset for legitimt og nyttigt fra en forsvarende styrkes synsvinkel).

'McDonagh fortsatte med at sige, at den implicerede forbindelse derfor var ”for 'tappet', 'tåget' og fjern, når den blev vurderet objektivt” (undskyld oversættelsen, men engelske sproglege er ikke altid sjove når man skal oversætte hurtigt)

McDonagh fortsatte med at sige, at derfor havde han besluttet, at det ikke var en LOVLIG undskyldning, og at forsvaret ikke kunne bruges af juryen.
Dommeren sagde yderligere, han ”ikke ville diktere jury at afsige en skyldig dom”.

Mc Donagh gik derefter videre og afsagde en kendelse på det andet juridiske hovedargument for forsvaret, der retfærdiggør brug af magt for at forhindre en forbrydelse eller fredsforstyrrelse eller for at beskytte ejendom. Dette er indeholdt i sektion 18 af 'the Non-Fatal Offences against the Person Act, 1997 (loven om de ikke-fatale forbrydelser mod personen – 1997).

Ingen af parterne i sagen havde bedt om en afgørelse på dette spørgsmål, og anklageren havde synes at have indrømmet dens brugbarhed, særligt i lyset af den meget ligefremme udtalelse fra hr. Jimmy Masey, en tidligere amerikansk Søværns Sgt., som under ed sidste uge tilstod hans medvirken i brud på Geneve Konventionerne for beskyttelse af borgere i krigstid (da hans 45 mands deling indførte skyd-for-at-dræbe ordrer mod civile, der resulterende i drab på 30 irakiske civile under en 3 måneders tur, som startede på tidspunktet for land-invasionen i marts 2003) og det faktum, at de fleste af de CW5 forsvarende i deres udsagn viljefast proklamerede deres intention om netop at forhindre sådanne forbrydelser, som de havde forudset.

Det var også blevet helt klart fastslået med politividnerne, at sådanne forbrydelser helt sikkert er mulige at føre for retten i den helt samme distrikts ret, i kraft af de (irske) Geneve Konventioner Act. 1962, som bringer anklager af forbrydelser foretaget, hvor som helst, når som helst, af hvem som helst, imod dette sæt af international lov, klart indenfor denne retskreds' håndhævelsen af hjemlig lov i dette land.

Disse ubehagelige juridiske fakta gav dommeren sig nu til at slette med den begrundelse at det ”ville være et brud på loven”, hvis man læste hele loven i dens sammenhæng, fordi den handler om ikke-skadevoldende angreb, som at true folk med sprøjter osv. Den forbrydelse, der søges forhindret herved, skal være en af dem, der er nævnt i den anden sektion af samme lov, og den skal være 'territorial' (der blev ikke givet nogen begrundelse for dette; meget overbevisende argumenter var præsenteret for det modsatte).
Derfor fremgik det meget tydeligt (skønt det ikke direkte blev udtalt sådant) at dette forsvar også blev nægtet de anklagede, og at jury'en ikke ville kunne træffe sin afgørelse i forhold til denne argumentation.

Dommer McDonaghs juriske logik antyder tilsyneladende, at hvis Massey og hans mænd havde brugt sprøjter i stedet for en M-16 mod de civile irakere, eller måske kun havde angrebet dem i stedet for at myrde dem, så ville Catholic Workers kunne fremsætte et juridisk forsvar overfor juryen i Dublin, der gik ud på at man ville forhindre truslen fra sprøjter - mens truslen fra bomber ikke kan fremlægges som argument!

Der var derefter en kort pause for forsvaret til at fordøje disse ubehagelige nyheder, en effektiv 'tabula rasa' (udradering) af hele forsvaret fra dommerens side.

Der fulgte derefter en meget energisk forsvars-erklæring om at genindkalde hr. Oxley for at udfylde det hul, dommeren havde fundet i hans bevis, og som dommeren brugte til at udelukke det juriske argument 'lovlig undskyldning' . Ved udfærdigelsen af denne begæring brugtes sætninger som ”uhyrligt angreb på retfærdigheden”, ”meget uretfærdigt” og ”at der blev sat procedurer over interesse i retfærdighed” osv.

DPP (anklageren) modsatte sig denne anmodning og dommeren udsatte sin beslutning, og fastsatte, at nu skulle de afsluttende retsindlæg høres - efter at retten blev hævet for frokost.

Lige under dette punkt henvendte forsvarererne - hr. Michael O'Higgins, SC for Deirdre Clancy og Nuin Dunlop -sig til dommeren for at informere ham om, ”at en sag er her til morgen blevet bragt til vores kendskab, som kan have betydning for hele sagen, som må tages op først. Jeg afventer yderligere instruktioner”.

Dommer McDonagh svarede ”Jeg afventer det med tilbageholdt åndedræt” og gik til frokost styrket af denne gode vittighed.

Kl. 14.30 blev retten sat igen - uden at jury'en var til stede. Den var heller ikke indkaldt om morgenen under de juridiske drøftelser.

Forsvarets senio advokat hr. Rod O'Hanlon (for Ciaron O'Reilly og Damien Moran) procederede nu for at tage hul på det mystiske ”emne”, der var blevet bragt på banen tidligere – idet han fortalte dommer McDonagh, at forsvaret var blevet gjort opmærksom på, at han - Dommer McDonagh - havde deltaget i Bush's indsættelsesceremoni i 2001 og havde været inviteret til den igen i 2004. Hvis dette var tilfældet, kunne der være tale om afgive en kendelse om, at han diskvalificerede sig selv. På dette tidspunkt lo dommer McDonagh højlydt – og alene.

Hr. O'Higgins henvendte sig derefter til ham for en bekræftelse af detaljerne om dette, som forsvaret havde kendskab til, særligt at han (McDonagh) mens han var advokat havde haft en telefonsamtale med Houston, Texas, i eller omkring 1995 og var blevet fotograferet stoltserende ved af George W. Bush - på det tidspunkt Texas guvernør - og at han siden jævnligt havde været inviteret til og faktisk deltaget i Bush's indsættelses ceremoni i 2001. Han var desuden blevetinviteret til genindsættelsen i 2004 af hr. Tom DeLay, men havde været forhindret i at deltage på grund af andre opgaver

Dommer McDonagh bekræftede alt dette og sagde: ”De har absolut helt ret”.

Forsvaret fortsatte derefter med at give en anmodning, at dommeren afsatte juryen, fordi det var muligt at han i det offentlige omdømme ikke ville blive holdt for upartisk i forhold til de anklagede – sammenholdt med den kendsgerning at Mr. Bush - med hvem dommeren synes at være på personlig venskabelig fod - er impliceret i denne sag, i det mindste indrekte, på en særlig måde. Det blev yderligere pointeret, at hvis det var et jurymedlem, som havde en sådan forbindelse med en af sagens parter, ville denne person efter al sandsynlighed være blevet forkastet 'af samme grund', hvis en sådan information var kommet frem, da juryen blev valgt.

Anklageren modsatte sig ikke denne ansøgning, men henviste til to autoritative sager for dommeren. Først refererede han til House of Lords dom i Pinochet sagen, hvor beslutningen om at udlevere blev ændret, fordi en dommer havde en indirekte forbindelse til Amnesty International, som havde taget del i processen med det formål at give udtalelser, skønt ikke strengt taget var en part i sagen (Amicus Curiae brief). Den anden sag var 'The Dublin Well-Woman Centre mod SPUC”. Senio advokaten for anklageren (the DPP), hr. Conor Devally mente, at disse sager indikerede, at det ikke ville være nødvendigt for dommeren i denne sag enten at trække sig eller afsætte juryen.

Dommeren beordrede nu en kort udsættelse for at overveje sin stilling, før han vendte tilbage kl. 15.05 og usammenhængende kaldte juryen ned for at afsætte dem, hvorefter retssagen kollapsede.

McDohagh's ansigt viste nu tydelige tegn på ophidselse, og han gav ikke juryen nogen begrundelse for dette mærkelige resultat - på trods af dens åbenlyse skuffelse over at have udholdt 14 dages stress uden grund.

Da juryen fratrådte ( med en del mumlen og skulderrysten) udsatte McDonagh meget hurtigt sagen. De anklagede skulle fortsætte under de samme kautionsbestemmelser og møde i hans ret igen på fredag i retssal nr. 8.
Han løb derefter praktisk talt ud af retten – med ekkoet af forsvarsadvokatens ”Very good, Milord” prellende af på hans ryg.

NB: Denne nøgterne rapport er baseret på samtidige noter og personlige observationer fra forfatteren i distrikt ret 23 i dag. Transmission Slut.
Overs. Ulla Røder


Ulla Røder / Kommentar og rettelse 1. november 2005

Jeg har fået et mail der gør mig opmærksom på nogle fejl i tidligere udsendte, som jeg her lige vil benytte lejligheden til at få rettet.

Jeg beklager disse fejl, som jeg ikke havde været opmærksomme på. Det viser sig, at det ikke var et B-52 fly, men et Boeing 737, som Ploughshares-aktivisterne skadede.

Citat fra Indymedia:
Hr. Devally spurgte så om flyet. "Dette fly var mærket som et fly fra den amerikanske flåde".
COR: "Korrekt".
P: "men herudover - udenpå så det ud som ethvert andet Boeing 737. Det havde ingen våben monteret på vingerne eller luger til at kaste bomber fra".
COR: "Det er et transport fly, det bærer våben indeni".

Anklageren forsøger at så tvivl om, at det var et krigsfly ved at påpege, at det lignede et civilt Boeing fly. Men det var altså et krigsfly. Anklageren selv erkender, at det bar den amerikanske flådes mærker.

I en rapport sidste uge var skrevet noget, som ikke er helt rigtigt. Det var ikke en økse, Ciaron anvendte til at skade flyet, men et landbrugsredskab: "ryddehakke" står der i min ordbog - "mattock" på engelsk.

Kommentarer sendt til websiden vedrørende sagen:

Af Slanted Media, Lørdag den 29. oktober 2005.

Tak for rets-rapporten, Men der var nogle interessante ting, som også skete i går (Torsdag), som ikke er blevet taget op af Indymedia, relaterende til en af senior advokaternes grilning a et medlem af politiet Siochana om forpligtelsen for vagter til at undersøge brud på international lov i relation til forbrydelser mod menneskeheden under en irsk lov.

'Grillningen' foregik i ca. 45 minutter, og skete foran juryen, men det irske Times Today nævnte det ikke. I stedet blev nævnt anklagerens skøn over ødelæggelserne i overskrifterne og som det væsentlige i sagen. Det var et fakta som tog omkring to minutter af gårdsdagens høringer. Dette skal forventes at være det fordomsfri irske ”dokumentations avis” – eller det er hvad jeg har hørt.

De tog også en sætning fra Ptistop's udtalelse ud af dets oprindelige kontekst og omformulerede det, noget som var designet til at få dem til at se ud som idioter og fanatikere. Dette, sammen med at udelade det lange krydsforhør af vagten om han forpligtelser til at undersøge mulige forbrydelser mod menneskeheden, fik mig til at drage den slutning, at denne ”dokumentations avis” i stigende grad er en avis for højrefløjen. Det er altid slemt når drejningen er udspekulerede. I det mindste er de højre 'frokostaviser' ærlige omkring, hvor de står.

Pitstop Ploughshares Retssag: Dag 5. Rapport fra Retten (Video).
af Observer2
Lørdag den 29. oktober 2005

http://radio.indymedia.org/news/2005/10/7485.php

http://www.peaceontrial.com

Tak for rapporten, nogle ekstra tanker. …
af redjade - broadband endelig! woo hoo! Lørdag den 29. oktober 2005 1:16am

Tak til retssags rapportøren. Meget vigtigt at få denne information online og tak for at gøre dette. Jeg er sikker på, at der er mange andre ting du hellere ville foretage dig i aften.

Mange ting at kommentere på i denne rapport, men en som ramte mig var:

'Hr. Devally spurgte om den virkelige intention var at blive arresteret, at få en retssag og bringe publicity til 'sagen' og at ”sætte krigen for retten” – en frase citeret fra en interview i Democracy Now! hvor Amy Goodman interviewede Ciaron'.

Som det var åbentlyst under den forrige fejlslagne retssag, holdt magthaverne og anklageren konstant øje med websiden og frygtede, hvad der ville blive sagt der. Temmelig patetisk når man tænker over det.

De har næsten gjort hele den irske presse tavs med deres 'sub judice' frygt spekulationer BS, og de dvæler ved en yderliggående webside som denne og Democracy Now! (amerikansk baseret) for at bevise at de forsvarende tilstår at have foretaget ødelæggelserne – hvilket de tilstår under alle omstændigheder.

Det anklageren frygter er, at det offentlige og en jury bestående af borgere i Irland må TÆNKE over HVORFOR disse fem vidunderlige mennesker måtte foretage denne handling (og vover at fortolke den Irske Grundlov selv).

Siden anklageren læser dette her lige nu, vær så venlig at tænke på dette: I dag din jury, som du ikke ønsker skal tænke på det virkelige verden, hvor folk bliver dræbt hver eneste dag i en uretfærdig, ulovlig og amoralsk krig – den jury tog hjem efter en lang udmattende dag, tændte TV'et og så, at jeg Lewis ”Scooter” Libby war anklaget for løgn/bedrag omkring Irak krigen.

Som Joshua Micah Marshall skrev i dag:
'Husk, I Lewis Libby arbejder ikke kun for Vicepræsidenten. Fra administrationens strart har det været en væsentlig grund til Libby's magt i det Hvide Hus, at han arbejder både for videpræsidenten (som leder af personalet i det Hvide Hus og National rådgiver i sikkerheds spørgsmål) og for USA's præsident (som assitstent for præsidenten)'.

http://www.talkingpointsmemo.com/archives/006882.php

Denne mand bør sættes i fængsel for bedrag om Irak krigen og de (forkerte) begrundelser for at gå i krig – OG han kunne være blevet anklaget for HØJFORRÆDDERI.

Disse fem forsvarende prøvede at stoppe krigen på deres egen lille måde OG de benægter ikke de handlinger de er blevet anklaget for.

I anklagere ønsker at få folk fængslet for at prøve at forhindre en forbrydelse, mens endelig i Amerika, nogle måske bliver fængslet for at udføre netop denne samme forbrydelse!

De jurymedlemmer gik hjem og så dette på TV i den forlængede weekend. Held og lykke til jer på Tirsdag.

Når man tager i betragtning de 100 tusinder af amerikanske soldater, som har passeret gennem Shannon på deres vej til at destruerer byer som Fallujah; når man tager i betragtning CIA's Guantanamo fly, som har været gennem Shannon med folk, der er sendt til og fra Guantanamo for at blive tortureret på steder som i Pakistan, Syrien og Ægypten; når man tager den Irske Grundlov i betragtning (!) og når man tager det simple faktum i betragtning, at en majoritiet af det irske folk fortsat er imod denne krig…..og også tager i betragtning et andet 'neutralt' land og den skam det har bragt over sig ved at gøre dets neutralitet til en 'løgn'. …


• PBS Documentary, FRONTLINE: Switzerland: The Train...

Beviser for at slave arbejder tog kørte gennem Sweitz er afgørende, men hvad med påstande om, at Jøder på deres vej til KZ lejre også kørte gennem Sweitz?

Efter måneders efterforskning fandt we tre vidner, som fortalte næsten den samme historie. De var ekstremt nervøse; En aggresivt udelukkede al kontakt med os fordi vi fremmanede spøgelserne fra en mørk og skamfuld tid. Men essensen af alle tre historier – plus vores interview med 'Elisabeth' – var den samme: Lange tog med forseglede kreaturvogne rullede ind i Zurich hovedbanegård midt om natten, transporterede italienske Jøder og andre fanger nord på.

Det har ikke været muligt at lokalisere nogen, som har været på de tvungne transporter gennem Sweitz under krigen. Der er yderligere undersøgelses arbejde, som kan blive gjort med samarbejde af de sweitziske, tyske og italienske regeringer. Men denne undersøgelse rejser nye foruroligende spørgsmål omkring Sweitz's neutralitet.
http://www.pbs.org/wgbh/pages/frontline/shows/nazis/train/

Så til anklagerens læsning i aften – overvej at mens krigens skabere er ved at foreberede sig til at ende i fængsel for at starte denne krig…. prøver du at sætte folk i fængsel for at prøve at forhindre denne.

Denne krig vil ende, måske ikke i morgen eller et år fra nu af, men den vil slutte.

Irland vil blive kendt som Irak krigens Schweitz – foregivende at være neutral mens det assisterede og fodrede slagteriet på daglig basis.

Du vil kunne se tilbage på din karriere år fra nu af vidende hvilken side du er på – men et arbejde er et arbejde – ikke sandt?

Oversættelse ved Ulla Røder


- End -

_____________________

ARKIV TIDLIGERE AKTIONER