Pit Stop Ploughshares
 

Pit Stop Ploughshares retsagen i Dublin, Irland

Af Ulla Røder

De fem fra Pit Stop Ploughshares: Fred på anklagebænken

Pit Stop Ploughshares Deidre Clancy, Nuin Dunlop, Karen Fallon, Ciaron O'Reilly og Damien Moran, der før den illegale invasion og bombning af Irak - tidligt om morgenen den 3 februar 2003 fandt vej ind på den Irske Shannon lufthavn og afrustede uden brug af vold et amerikansk B-52 krigsfly, er igen i gang med deres retssag.

De fem fra Pit Stop Ploughshares

De har tidligere i 2003 tilbragt 4 - 11 uger i varetægt i Limerik fængsel, men blev senere løsladt med strenge kautionsbestemmelser om at skulle melde sig på den lokale politistation flere gange om ugen. Aktivisterne skal forsvare to anklager for hærværk for henholdsvis 100 Euro og 2.5 mio. Euro.

De kan risikere en straf på maksimum 10 år, hvis de bliver fundet skyldige.

Deres retssag som første gang var for i marts i år, hvor den kollapsede, da forsvaret bad dommeren om at afsætte juryen. Dengang ville dommeren ville ikke give årsagen til et sådant skridt, fordi han måtte sikre at en ny retssag vil blive fair og retfærdighedens vil ske fyldest. Nu må vi så håbe dette vil ske.

Sagen begyndte den 24. oktober og forventes at fortsætte til den 2. november.

Deres forsvar er, at de forsøgte af beskytte liv og at de overholdt loven ved på ikke voldelig vis at forhindre Irsk deltagelse i krigen i Irak.

Under retssagen i marts havde aktivisterne bl.a. fremlagt en erklæring fra Kelly Dogherthy - en veteran fra Irak. Doghterty vidnede om brutaliteten og kriminaliteten i USA's besættelse af Irak. Hendes erklæring satte en stopper for USA's brug af Irlands lufthavn og anmodede Irlands regering om at give asyl til militærnægtere.

Der er demonstration udenfor retten, hvor sympatisører viser plakater med billeder af det tragiske resultat af invasionen og besættelsen af Irak. Desuden afholdes der forskellige offentlige møder i forbindelse med retssagen.

Pressen synes at have mistet interessen siden sagen sidst var for i retten, men der er billeder, støtteerklæringer og debat at hente på http://www.indymedia.ie/newswire.php?story_id=72630

Du kan følge retssagen dag for dag på:
http://www.peaceontrial.com/

125.000 amerikanske tropper, våben og cruise missiler og våbendele har passeret gennem Shannon lufthavn I 2003. 10.000 soldater fra USA passerer stadig gennem Shannon hver måned, mange af dem har foretaget turen retur fra Irak i ligposer.

Der har tidligere været en lignende retssag i Irland, hvor Mary Kelly fik en betinget dom på 2 år for også at have afrustet et B-52 krigsfly i Shannon Lufthavn.

Scot Ritter udtalte i denne anledning: "Mary Kellys kamp er ikke om en enkelt person; Det er om en nation: Irland. Det er om et fællesskab: Europa; Det er om et større fælles skab: det internationale samfund. Det handler om International lov. Har du brug for et samlet råb? Mary Kelly er et samlet råb. Hun har gjort noget modigt. Hun har gjort noget til forsvar af højere principper. Hun behøver jeres hjælp".

De fem aktivister behøver også jeres hjælp og opbakning under deres retssag. En dansk delegation har i sympati med Pit Stop Ploughshares aktivisterne været ved den Irske Ambassade - og samtidig sendt en protest mod retssagen og Pit Stop Ploughshares aktivisterne en støtteerklæring her fra Danmark.

Her til sidst må jeg gentage de utallige anmodninger til den danske Regering om at stoppe Danmarks deltagelse i den fortsatte vold og besættelse af Irak og trække de danske tropper hjem!

Men jeg sender også en anmodning til jer alle, om at holde modstanden mod krigens vold og meningsløshed oppe. Husk hver eneste dag, at alle borgere har internationale pligter , som overskrider de nationale forpligtelser til lydighed, som den enkelte stat har dikteret.

Se også

Protest ved den irske ambassade til støtte for Pit Stop Ploughshares

Retssagen mod PIT STOP PLOUGHSHARES

- End -

_____________________

ARKIV TIDLIGERE AKTIONER