Demo mod Israels invasion af Gaza
 

Efter protesten mod Israels invasion af Gaza ved den israelske ambassade

Politiet indfangede tilfældige demonstranter

Af Per Selmer

Supplement til Niels Farstrup og Martin Lindbloms artikel
søndag aften 2009.01.04

Foto fra demonstrationen ved ambassaden: HG kpnet

Om politiets indfangning af tilfældige demonstranter og andre på hjemvejen på Hellerup Station søndag aften 2009.01.04 kl. 18.30
Foto fra demonstrationen ved ambassaden: HG kpnet

Efter demonstrationens afslutning var jeg blandt de tilfangetagne på Hellerup station. Jeg gik på det tidspunkt alene, fordi den kammerat, jeg havde været sammen med, på grund af kulden var gået hjem lige før Annisettes afsluttende sang.

Da jeg på hjemvejen var kommet til Hellerup Station og gik langs med stationsbygningen imod nedgangen til perrontunnelen lidt længere mod nord, kom pludselig et par store køretøjer med høj hastighed sydfra ad Ryvangs Alle og drejede til venstre omtrent vinkelret ind mod stationsbygningen på det sted, hvor jeg befandt mig. Det har måske været den slags, I kalder "letpansrede mandskabsvogne, de såkaldte transitter", i hvert fald var det, såvidt jeg kunne se, en slags store lukkede lastbiler med et tungt jerngitter på størrelse med en fabriksport monteret som påkørselstruende våben på forenden.

Da jeg troede, de havde til hensigt at mase mig og andre på fortovet ihjel mellem jerngitteret og stationsbygningens mur, og da jeg på grund af knæene ikke kunne løbe meget hurtigt mod nord de sidste 10-15 meter til perrontunnelen, flygtede jeg i stedet op på trappestenen til en mindre dør på siden af stationsbygningen.

Ét eller få sekunder senere var der mange mennesker på trappestenen, og en af jerngitterlastbilerne stod med gitteret imod os tæt øst for trappestenen, mens politibetjente i hjelm og visir spærrede syd og nord. En af betjentene beordrede os til at sidde ned på trappestenen; da jeg spurgte -Er jeg anholdt?, svarede han ikke. Der kunne dog ikke være tvivl om den fysiske realitet, at vi var taget til fange; klokken var da 18.30.

Desværre nåede jeg ikke at tælle, hvor mange tilfangetagne der var på og lige omkring trappestenen, men vi var måske 10-15 personer, de fleste så ud til at være et par generationer yngre end jeg, nogle i teenagealderen og nogle formentlig i tyverne. Ikke alle havde overhovedet været til demonstrationen, en pige fortalte for eksempel, at hun sammen med en kammerat var kommet for sent, og de derfor kun havde nået at gå et lille stykke fra Hellerup Station ned ad Ryvangs Alle, før de opdagede, at demonstrationen var forbi, og begyndte at gå tilbage til stationen.

Efter et stykke tid begyndte politibetjentene at føre de tilfangetagne fra trappestenen væk én ad gangen. Da det blev min tur, blev jeg ført omkring 10 meter væk, hvor jeg ved siden af et par holdende biler blev visiteret i alle lommer. På det tidspunkt kunne man se, at der var blevet stillet et ståltrådshegn op i en stor bue fra stationsbygningen ud på stationspladsen, så vi var fanget indenfor dette hegn.

Langs indersiden af hegnet stod nogle børn, så vidt jeg kunne se i 10-12 årsalderen; de var øjensynlig også taget til fange. Udenfor hegnet stod mennesker, som ikke var blevet fanget, og derfor var på så fri fod, som man kan være det under de i nutiden herskende forhold. Nogle af dem fotograferede; man må håbe, de har fået nogenlunde tydelige billeder, selvom det var blevet mørkt.

 

Anholdt af politiet ved Hellerup Station efter demonstrationen ved Israels ambassade 4. januar 2008 Foto: Freddy Hagen - kulturudveksling.dk

Anholdt af politiet ved Hellerup Station efter demonstrationen ved Israels ambassade 4. januar 2008
Foto: Freddy Hagen - kulturudveksling.dk

Efter at have gennemrodet alle mine lommer, satte betjenten plastichåndjern på mig bag ryggen og førte mig hen til en lang række af tilfangetagne, hvor hver fange sad på jorden imellem den bagvedsiddendes spredte ben, alle med plastichåndjern om håndleddene bag ryggen. Da jeg dels på grund af knæene, dels på grund af plastichåndjernene, ikke kunne sætte mig, hejsede betjenten mig ned mellem den senest ankomnes ben. Hurtigt efter blev mange flere anbragt foran mig.

I begyndelsen gik det nogenlunde, men efter et stykke tid gjorde det meget ondt i knæene, så jeg rystede og forsøgte at bevæge knæleddene, hvilket jeg dog ikke kunne i den påtvungne stilling. Manden foran mig, en flink fyr i 30-årsalderen, råbte til betjentene at den gamle havde ondt; et par gange kom de og kiggede, og til sidst flyttede de mig hen til stationsbygningens mur, lige i nærheden af trappestenen hvor jeg først var blevet fanget. Her kunne man læne sig til muren og bevæge knæene lidt. Her sad også nogle få andre fanger, men de fleste var i den lange række.

Efter "et stykke tid" - uret og mobilen kan man jo ikke se med hænderne lænket på ryggen – blev vi ført til en vogn, som skulle transportere os til en politistation. Men først efter endnu en gennemrodning af alle lommer; så fik man et papir, vistnok med notater fra den betjent, som havde udspurgt om navn, adresse, person-og telefonnummer, stukket i frakkelommen, uden selv at kunne se det. Tidligere, oppe på trappestenen, havde jeg hørt en betjent sige til en anden, at de skulle skrive 18.40 på sedlerne; det er 10 minutter senere end den faktiske tilfangetagelse, som jeg før plastichåndjerne nåede at se var 18.30.

I vognen var vi syv personer, og vi blev bevogtet af to betjente. De 7 fanger var et barn, en gammel og 5 unge. De to betjente var en kvindelig, som virkede relativt civiliceret, og en mandlig, som på et tidspunkt ret groft masede en tilfangetagen dreng ned i et mellemrum mellem sæderne foran i vognen; grovheden ville muligvis være fortsat, hvis ikke en meget modig og bevidst pige havde sagt, at hun var i stand til at genkende betjentens ansigt og om nødvendigt ville anmelde ham.

På politistationen et sted på Amager blev vi først stillet ind i en slags gård, hvor vi var låst inde bag en elektisk gitterport. Så blev jeg ført ind i bygningen, hvor jeg for tredje gang den dag blev undersøgt i alle lommer, denne gang endnu mere grundigt end de to første gange, for efter at plastichåndjerne var klippet af, skulle de have frakken helt af mig, tog alt ud af lommerne og lagde det på bordet, fotograferede mig og gav mig derpå frakken og tingene igen. Til sidst førte en betjent mig udenfor bygningen en anden vej, end jeg var kommet ind, så jeg ikke kunne se hvad der skete med de andre fanger, og sagde at jeg var løsladt, og at der ikke var nogen sigtelse.

Jeg spurgte:

-Hvad blev jeg taget til fange for?

-Politiloven.

-Er det det samme som politivedtægten?

-Nej, politivedtægten findes ikke mere. Politiloven er noget forebyggende.

Det blev jeg ikke klogere af.


Reportage fra demonstrationen her

Stop Israels statsterrorisme i Gaza NU!


- End -

___________

ARKIV TIDLIGERE AKTIONER