Aktioner
 


8. MAJ 2014 KL 14

HASTEPROTEST VED DEN UKRAINSKE AMBASSADE

Toldbodgade 37 A, 1253 København K


Af Folkebevægelsen mod Nazisme FMN


Den 8. maj er det 69 år siden, Hitlertyskland  kapitulerede og 2. Verdenskrig var slut i Europa. Den blodtørstige nazisme, der udløste krigen og brutalt undertrykte folkene, var slået ned. Nazismen og fascismen skulle aldrig komme igen.

8. maj 2014 må det konstateres at højreekstremisme, fascisme og nazisme igen har fået mulighed for at udvikle sig – og i dag som i går betyder nazisme og højreradikalisme åben terror mod arbejderbevægelsen, mod venstreorienterede og indvandrere i nationalismens misbrugte navn.

Den 2. maj gennemførte en bande naziterrorister en massakre på mere end 40 personer i fagforeningsbygningen i Odessa, Ukraine, der blev brændt ned og beskudt.

Den ukrainske regering beordrede den 3. maj hæren til at gå til angreb mod befolkningen i Østukraine, der har rejst sig i protest mod de nuværende magthavere i Kiev, der kom til magten i februar ved et voldeligt kup, støttet af USA, NATO og EU.

Nazismen og fascismen rejser igen hovedet. Der er en tydelige sammenhæng mellem Breiviks terror i Norge, til knivoverfaldene på 8. marts-demonstranter i Malmø og mordbranden i Odessa.

Det er en sørgelig kendsgerning, at mainstreampressen også i Danmark mørklægger og undlader at afsløre og fordømme den fascistiske terror, der finder sted  i Ukraine.

Derfor indkalder Folkebevægelsen mod Nazisme til en hasteprotest ved den ukrainske ambassade og kræver at den fascistiske terror stoppes og de nazistiske terrorister straffes.


Fordøm mordbrand og naziterror!

Stop fascisterne i Ukraine!

Aldrig mere nazisme!

 

Ebbe Riis Klausen

talsmand for Folkebevægelsen mod nazisme og redaktør af det antifascistiske tidsskrift Håndslag

6.5. 2014


Se også

No nazis ...


Leder, Håndslag 2, 2014


- End -