| Fredspolitik |
FNs generalforsamling kræver øjeblikkelig israelsk tilbagetrækningFNs generalforsamling har med 114 stemmer for og 4 imod den 5. august
vedtaget en resolution, som fordømmer de illegale israelske militæraktioner
i Østjerusalem og resten af de besatte områder. Resolutionen forlanger
øjeblikkelig tilbagetrækning af de israelske besættelsesstyrker
til positionerne før september 2000. Generalforsamlingen opfordrede også til en øjeblikkelig hjælpeindsats for at modvirke den stadig mere desperate humanitære situation af nød og underernæring, som Israel har påført det palæstinensiske folk. Den understregede også, at alle parter må sikre civiles sikkerhed og respektere globalt accepterede normer og international humanitær lov. Den forlanger øjeblikkelig og uindskrænket adgang for lægelige og humanitære organisationer til den palæstinensiske civilbefolkning. Resolutionen opfordrer til at støtte genopbygningen af den palæstinensiske økonomi, og udtrykker støtte til genopbygningen af de palæstinensiske myndigheder og til en reform af de palæstinensiske institutioner, indbefattet afholdelsen af demokratiske og frie valg. Resolutionen blev vedtaget som konklusion på en daglang debat om generalsekretær Kofi Annans nylige rapport om begivenhederne i Jenin og andre palæstinensiske byer, som i den proamerikanske presse er blevet udlagt som en frikendelse af Israel for massakren i Jenin. Rapporten blev af mange delegerede kritiseret for ikke at anvende ordet massakre - og den endelige resolution kritiserede Israels afvisning af at tillade en grundig FN-undersøgelse af begivenhederne i Jenin. Den endelige resolutionstekst var stærkt
modereret i forhold til et palæstinensisk tekstudkast, som blev trukket
tilbage for at samle maksimal opslutning om kritikken af Israel. General
Assembly resumes emergency special session on Occupied Palestinian Territory Netavisen 6. august 2002 -End-
|