USA kan få FN med på
Irak-krig

af IVER HOUMARK ANDERSEN og CHARLOTTE AAGAARD
Information 20. august 2002

Modstanderne af ny Irak-krig skal være varsomme med at satse på FN som bremseklods, siger forskere

Modstanderne af en krig mod Irak satser i stadig højere grad på at presse USA til at forelægge sagen for FN’s Sikkerhedsråd i håb om, at rådet vil stemme nej.
Men det er en meget farlig strategi, siger seniorforsker Dan Plesch fra det anerkendte britiske Royal United Services Institute for Defence Studies, RUSI, til Information.
Det kan nemlig meget vel tænkes, at et flertal af rådets medlemmer vil stemme for en militær aktion mod Irak.
Adskillige europæiske regeringer, heriblandt Tyskland og Frankrig, har erklæret, at de ønsker grønt lys fra FN’s Sikkerhedsråd, før de kan støtte en krig.
Og det argument støttes af mange andre fortalere for en fredelig løsning på problemet Saddam Hussein.
»Men det er en meget farlig hat at lægge sine æg i«, siger Dan Plesch.
»Modstanderne af en krig risikerer at blive fanget af deres egen argumentation, for som Sikkerhedsrådet er sammensat i dag, ville USA formentlig kunne få flertal for en krig«.

Ni stemmer for krig
Blandt de fem faste medlemmer af rådet kan USA umiddelbart kun regne med opbakning fra Storbritannien.
Frankrig, Kina og Rusland er alle modstandere af krig, men ifølge Plesch vil Rusland på grund af sin store afhængighed af vestlig økonomisk hjælp stemme for, når det kommer til stykket.
Og det efterlader Frankrig temmelig isoleret, hvor den franske regering formentlig vil afstå fra at bruge sin vetoret, mens Kina på sin side har tradition for at undlade at stemme i spørgsmål om militær intervention i andre lande.
Blandt rådets 10 midlertidige medlemmer, regner Plesh med opbakning til en krig fra det konservativt styrede Norge, samt fra de økonomisk afhængige lande; Colombia, Irland, Bulgarien, Mexico og Mauritius.
Det giver i alt ni stemmer for en krig, hvilket er præcis det antal, som kræves, for at FN’s Sikkerhedsråd kan tage beslutninger om »væsentlige spørgsmål«.

Timing afgørende
Irak-specialist Toby Dodge fra Royal Institute of International Affairs, RIIA, ligeledes i London, mener, at timingen er altafgørende for, om USA kan få Sikkerhedsrådet med på en krig.
»I øjeblikket ville USA ikke kunne skaffe flertal. Der er stadig en lang række diplomatiske muligheder, som endnu ikke er udtømt«, siger han med henvisning til de igangværende forhandlinger om at få FN’s våbeninspektører tilbage til Bagdad.
»Hvis inspektørerne ikke får lov at vende tilbage, eller hvis Saddam Hussein lægger hindringer i vejen for dem igen, så er situationen en anden, og det er stemningen i Sikkerhedsrådet også«, siger han.
Som situationen ser ud lige nu, tror Toby Dodge imidlertid slet ikke på, at en krig mod Saddam Hussein vil komme på Sikkerhedsrådets dagsorden.
»Det er højst usandsynligt, at præsident George Bush og hans folk vil tage FN med på råd, uanset hvad USA’s allierede i Europa siger. Den nuværende amerikanske administration nærer en slet skjult foragt for FN. De tror simpelthen ikke på organisationen,« siger han.

USA’s drejebog
Dan Plesch mener, at USA i Irak-spørgsmålet følger en nøje planlagt pr-drejebog, som i første omgang går ud på at stå alene med sin politik og køre uden om FN.
Når USA så »storsindet« accepterer at få en FN-godkendelse, før bombeflyene sendes på vingerne, vil det internationale samfund drage et kollektivt, men nøje koreograferet lettelsens suk over, at supermagten igen er villig til at tage resten af verden med på råd.
Og så vil »kritikerne have malet sig op i et hjørne, hvor de bliver nødt til at støtte en FN-sanktioneret krig«.
For at undgå den situation anbefaler Plesch krigsmodstanderne at udvikle en mere sammenhængende politik og foreslår, at de begynder med at kræve de allerede eksisterende FN-resolutioner om afvæbning af Irak gennemført.

- End -