Ramsey Clark Brev til FN
Støt ikke et angreb på Irak

Det følgende brev fra tidl. justitsminister Ramsey Clark er blevet sendt til alle medlemmer af FN´s sikkerhedsråd med kopier til generalforsamlingen.

Ramsey Clark
Født 1927 - , fhv. amerikansk justitsminister (1967-1969). Udnævnt af præsident Johnson. Har markeret sig som energisk forkæmper for civilret og frihed.
Fra 1969 beskæftiget med undervisning (jura). Senere aktiv i anti-Vietnam krig bevægelsen. I 1974 demokratisk kandidat til senatet uden at blive valgt.
Derefter forsvarsadvokat i New York jævnsides med politisk aktivitet.
Har skrevet Crime in America (1970).
(Kilde: The Columbia Encyclopedia, Sixth Edition. 2001.)

September 20, 2002

Secretary General Kofi Annan
United Nations New York, NY

Kære Generalsekretær Annan,

George Bush har til hensigt at invadere Irak medmindre han bliver bremset af FN. Andre internationale organisationer ... deriblandt EU, Den Afrikanske Union, OAS, Den Arabiske Liga, endvidere lande der har været modige nok til at gøre indsigelse imod supermagts aggression, internationale fredsbevægelser, politiske ledere og den offentlige mening i selve USA ... må gøre deres indsats til gavn for freden. Hvis selv FN undlader at modsætte sig en amerikansk invasion af Irak, vil det miste sin ære, integritet og eksistensberettigelse.

Et militært angreb på Irak er klart kriminelt; helt i modstrid med FN´s befolkninger og deres påtrængende behov; uforsvarligt udfra enhver juridisk eller moralsk begrundelse; irrationelt i lyset af kendsgerninger; ude af proportioner i forhold til eksisterende traktater vedrørende krig og vold; og et farligt eventyr, der indebærer risiko for vedvarende konflikt i hele regionen og videre langt ud i fremtiden. Den mest
omhyggelige analyse må gennemføres til afklaring af hvorfor verden er genstand for sådanne trusler fra dets eneste supermagt, der så sikkert og betydningsfuldt kunne føre os ind på vejen til fred, og som grundlag for FN´s bestræbelser på at undgå den menneskelige tragedie som et nyt omfattende angreb på Irak indebærer, og den kraftige tilskyndelse til gengældelsens terrorisme, som den ville skabe.

1. Præsident George Bush kom til magten besluttet på at angribe Irak og
ændre dets regering

George Bush er hastigt på vej til at gøre sin krig uundgåelig og umiddelbart forestående. Efter at han sidste fredag erklærede, at han ikke troede på at Irak ville acceptere FN inspektørerne, reagerede han på Irak´s omgående og uforbeholdne accept ved at omtale enhver tillid dertil som udtryk for et "falsk håb", og ved at love at angribe Irak alene, hvis FN ikke handler. Han er besat af ønsket om at føre krig imod Irak og med magt at installere sin kandidat til at overtage regeringsansvaret i
Irak. Flere dage efter den mest krigeriske henvendelse der nogensinde er forelagt FN ... et angreb uden fortilfælde i FN´s charter på lovlighed og fredsbestræbelser ... bekendtgjorde USA, at det havde til hensigt at ændre sine angivne mål i Irak gennem de sidste elleve år fra gengældelse for trusler og angreb på det amerikanske luftvåben, som dagligt illegalt invaderer Irak´s luftrum. Hvor alvorlige kunne disse trusler og
angreb have været, hvis ingen amerikanske fly nogensinde var blevet ramt? Alligevel blev hundreder af mennesker dræbt i Irak af amerikanske raketter og bomber, og ikke kun i den såkaldte "fly-forbuds-zone", men i selve Baghdad. Nu erklærer USA det for sin hensigt at ødelægge større militære installationer i Irak som forberedelse til invasion, et utvetydigt løfte om forestående aggression. Hver dag udløses der trusler og yderligere propaganda for at trænge modstanden imod George Bush´s tilskyndelser til krig tilbage. Optrapningen vil fortsætte indtil de amerikanske tanks ruller frem, medmindre ikke-voldelig overtalelse sejrer.

2. George Bush fører De Forenede Stater, FN og alle lande i retning af
en lovløs verden af permante krige.

George Bush har i sin "Krig imod terrorisme" hævdet sin ret til at angribe et hvilkensomhelst land, organisation eller befolkning først, uden advarsel og efter eget forgodtbefindende.

Han og medlemmer af hans administration har proklameret at de gamle begrænsninger, som lovbestemmelser har søgt at pålægge regeringers aggression og undertrykkelse af deres befolkninger, ikke længere er i overensstemmelse med national sikkerhed. Terrorisme er en sådan fare, siger de, at nødvendigheden tvinger USA til at slå først for at ødelægge mulighederne for terrorhandlinger fra udlandet, og til at acceptere vilkårlige arrestationer, tilbageholdelser, forhør, kontrol og behandling af mennesker udenfor og indenfor USAs grænser. Lovlighed er blevet til en fjende af offentlig sikkerhed. "Nødvendighed er tyranners argument."
"Nødvendighed fører aldrig til en god overenskomst."

Heinrich Himmler, som gav det nazistiske Gestapo instruksen: "Skyd først, spørg senere, og jeg skal beskytte jer", bekræftes af George Bush. I lighed med det Tyskland, der blev beskrevet af Jorge Luis Borges i "Deutsches Requiem", har George Bush nu, i lighed med hvad det nazistiske Tyskland gjorde, "henvist (verden) til vold og tro på sværdet," . Og som Borges skrev, så svækkede det ikke troen på sværdet at Tyskland blev nedkæmpet. "Hvad der betyder noget er at vold ... nu hersker." To generationer af tyskere har afvist denne tro. Deres vedholdenhed i kampen for fred vil aftvinge kommende generationers respekt overalt.

FN´s befolkninger lever under truslen om tilsidesættelse af international lov og beskyttelse af menneskerettighed som følge af George Bush´s krig mod terrorisme og beslutningen om at invadere Irak.

Siden George Bush proklamerede sin "krig mod terrorisme", har andre lande hævdet retten til at slå først. Indien og Pakistan førte jordens og deres egne befolkninger nærmere til kernevåbenkonflikt end nogensinde siden oktober 1962 som en direkte konsekvens af amerikanske krav om ubegrænset ret til at forfølge og dræbe terrorister eller at angribe lande som beskytter dem, baseret på en ensidig beslutning uden at konsultere FN, uden domstolsafgørelse, eller fremlæggelse af kendsgerninger som
grundlag for påstanden om at dets sigte er terrorister og begrænset til disse.

Der er allerede en næsten epidemisk udbredelse af nationer, der proklamerer retten til at angribe andre nationer eller at optrappe krænkelsen af deres egne befolkningers menneskerettigheder under henvisning til George Bush´s magtanvendelse i krigen imod terrorisme. Mary Robinson har i sine lavmælte og modige erklæringer, i forbindelse med udløbet af hendes periode som FN højkommisær for enneskerettigheder, påpeget den "virkning som ringe i vandet", der er en følge af USA´s krav på retten til at slå først og af suspenderingen af beskyttelse af fundamentale menneskerettigheder.

Den 11 september 2002 hævdede Colombia, hvis nye regering har stærk støtte fra USA, "fornyet myndighed til at arrestere mistænkte uden arrestordre, og til at erklære zoner under militær kontrol," derunder også magtbeføjelser, der gør det lettere at aflytte telefoner og begrænse udlændinges adgang til konfliktzoner ... at tillade sikkerheds agenter at skaffe sig adgang til dit hus eller kontor uden arrestordre på alle tider af døgnet, hvis de mener at du er mistænkelig." Disse yderligere trusler imod menneskerettighederne opstår i forlængelse af post-september 11- "nødplaner" som planer om at oprette et netværk omfattende en million informanter i et land med næsten fyrre millioner indbyggere. Se New York Times, sept. 12, 2002, s. A7.

3. De Forenede Stater, ikke Irak, er den største enkelte trussel imod
FN´s uafhængighed og formål.

Præsident Bush´s påstand om at Irak er en trussel der retfærdiggør krig er falsk. Firs procent af Irak´s militære kapacitet blev ødelagt i 1991 ifølge Pentagon. Halvfems procent af de materialer og det udstyr, der er nødvendigt til fabrikation af masseødelæggelsesvåben blev ødelagt af FN inspektørerne under mere en otte års inspektioner. Irak var magtfuldt sammenlignet med de fleste af dets naboer i 1990. Idag er det svagt. Et barn ud af hver fire levendefødte i Irak vejer mindre end 2 kilo med udsigt til et kort liv, sygdom og hæmmet udvikling. I 1989 var der færre end tyve spædbørn, der vejede mindre end 2 kilo. Enhver potentiel trussel imod freden fra Iraks side er fjerntliggende, og meget mindre end den mange andre nationer og grupper repræsenterer, og kan derfor ikke retfærdiggøre et voldeligt angreb. Et angreb på Irak vil gøre gengældelsesangreb imod USA, og regeringer som støtter dets aktioner, meget mere sandsynlige i de kommende år.

George Bush proklamerer at Irak er en trussel mod FN´s autoritet, mens de af USA påtvungne FN sanktioner fortsat giver anledning til en stigende dødsrate i den irakiske befolkning. Dødsfald forårsaget af sanktioner har ligget på folkemordsniveau i tolv år. Irak har ingen anden udvej end hjælpeløst at bønfalde om at få gjort en ende på denne forbrydelse imod dets befolkning. FN´s rolle i sanktionerne imod Irak
kompromitterer og pletter FN´s integritet og ære. Dette gør det så meget mere
nødvendigt for FN nu at modsætte sig denne krig.

Inspektioner blev brugt som en undskyldning for at fastholde sanktioner i otte år mens tusinder af irakiske børn og gamle mistede livet hver måned. Irak er offer for kriminelle sanktioner, der burde have været ophævet i 1991. For hver person der er blevet dræbt under terrorist-aktioner i USA den 9/11, har fem hundrede mennesker mistet livet i Irak som følge af sanktioner.

Det er USA, der truer ikke blot FN´s autoritet, men dets uafhængighed, integritet og håb om effektivitet. USA accepterer FN hvis, når og i det omfang, det selv vælger. Det lægger tvang på medlemmernes stemmer. Det påtvinger sekretariatet valg af personale. Det gentilsluttede sig UNESCO for at opnå en midlertidig fordel efter 18 års opposition til selve dets formål. Det anbringer spioner i FN´s inspektionshold.

USA har unddraget sig traktater til kontrol af kernevåben og deres udbredelse, stemt imod protokollen til gennemførelse af konventionen om biologiske våben, afvist traktaten til forbud mod landminer, har haft held til at forhindre dens oprettelse og siden til at lemlæste den internationale domstol. Det har frustreret konventionen om børn og forbudet imod at bruge børn i krig. USA har modsat sig praktisk talt enhver anden international bestræbelse på at kontrollere og begrænse krig, beskytte miljøet, reducere fattigdom og beskytte helbred.

George Bush henviser til to irakiske invasioner af andre lande i løbet af de sidste 22 år. Han ignorerer de adskillige dusin af amerikanske invasioner og overgreb på andre lande i Afrika, Asien og Latinamerika i løbet af de sidste 220 år, og den permante beslaglæggelse af jord fra indfødte amerikanere og andre nationer ... lande som Florida, Texas, Arizona, New Mexico, Californien og Puerto Rico, blandt andre, der taget med magt og trusler.

I de samme sidste 22 år har USA invaderet eller angrebet Grenada, Nicaragua, Libyen, Panama, Haiti, Somalia, Sudan, Irak, Jugoslavien, Afghanistan og andre direkte, jævnsides med støtte til til angreb og invasioner andetsteds i Europa, Asien, Afrika og Latinamerika.

Det er befordrende at huske på, at USA i nvaderede og okkuperede det lille Grenada i 1983 efter et år med trusler, drab af hundreder af civile og ødelæggelse af dets lille hospital for mentalt syge, hvor mange patienter døde. Under et overraskelses- angreb på de sovende og forsvarsløse byer, Tripolis og Benghazi i april 1986 dræbte USA hundreder af civile og ødelagde fire udenlandske ambassader. Det udløste 21 Tomahawk krydser-missiler imod det farmakologiske anlæg i Khartoum i august 1998, hvilket medførte ødelæggelsen af halvdelen af den tilgængelige medicin for den sudanske befolkning. USA har bombarderet Irak ved hundredevis af lejligheder siden Golfkrigen, så sent som i denne uge, resulterende i hundrede menneskers død uden tab eller skadevirkning på de angribende fly.

4. Hvorfor har George Bush besluttet at USA skal angribe Irak nu?

Der er intet rationelt grundlag for at tro, at Irak er en trussel imod USA eller noget andet land. Grunden til at angribe Irak skal findes andetsteds.

Som guvernør i Texas havde George Bush ansvaret for dusinvis af henrettelser, hvilket er mere end nogen anden guvernør i De Forenede Stater siden dødstraffen blev genindført i 1976 (efter en pause fra 1967). Han udviste den samme nidkærhed, som han har manifesteret i forbindelse med "regime forandring" i Irak, da han var ansvarlig for henrettelse af mindreårige, kvinder, retarderede personer og fremmede hvis rettigheder i forbindelse med arrestation i henhold til Wien konventionen om
diplomatiske relationer blev krænket. Den amerikanske højesteret fastholdt, at
henrettelse af mentalt retarderede personer udgør en grusom og usædvanlig straf, der krænker den amerikanske konstitution. George Bush forholder sig ligeså egenrådigt til FN.

Hans motiver kan bl.a. være at redde det vaklende præsidentembede, der har konverteret en sund økonomi og et budgetoverskud til et multi billion dollartab; med henblik på at realisere den drøm, der vil vise sig at være et mareridt, om en ny verdensorden til gavn for særlige interesser i USA; at få udløsning for et familje nag overfor Irak; at svække de arabiske nationer, en for en; at ramme et muslimsk land for at svække Islam; at beskytte Israel, eller at gøre dets stilling mere fremtrædende i regionen; at sikre kontrol med Iraks olje til gavn for amerikanske interesser, yderligere at dominere oljen i regionen og at kontrollere oljepriserne. Aggression imod Irak under henvisning til ethvert af disse formål er kriminel og en krænkelse af adskillige internationale konventioner og love deriblandt generalforsamlingens resolution om definition af aggression fra december 14, 1974.

Tidligere regimeforandringer foranlediget af USA har bragt en lang liste af tyranner til magten, deriblandt ledere som Shahen af Iran, Mobuto i Congo, Pinochet i Chile. Alle til afløsning af demokratisk valgte regeringsoverhoveder.

5. En rationel politik med henblik på at reducere truslen i forbindelse
med massedestruktionsvåben i Mellemøsten må indbefatte Israel.

En FN eller USA politik til udpegning af fjender af USA med henblik på angreb er kriminel og kan kun øge had, konflikt splid og terrorisme med krig som resultat. USA giver Israel langt mere støtte per capita end den samlede per capita indkomst af Sub Sahara afrikanere fra alle kilder. Amerikansk påtvungne sanktioner har reduceret per capita indkomsten for den irakiske befolkning med 75% siden 1989. Per capita indkomst i Israel i løbet af det forløbne tiår har været omkring 12 gange palæstinensernes per capita indkomst.

Israel øgede sit ti år lange angreb på det palestinensiske folk under henvisning til George Bush´s krigserklæring imod terrorisme som en undskyldning til uden skelnen at ødelægge byer på Vestbredden og i Gaza og inddrage mere jord under krænkelse af international lov og gentagne sikkerhedsråds og generalforsamlingsresolutioner.

Israel har et forråd af hundreder af atomsprænghoveder erhvervet fra USA, sofistikerede raketter, der er i stand til nøjagtigt målsigte over distancer på mange tusinde kilometer, og kontrakter med USA om fælles udvikling af mere sofistikerede raketter og andre våben.

Besiddelse af massedestruktionsvåben i et enkelt land, der ligger i en region med en historie af fjendtligheder, befordrer en mentalitet med tilbøjelighed til ekspansion og krig. FN må gøre sig gældende for at reducere og eliminere alle massedestruktionsvåben og ikke bøje sig for krav om afstraffelse arnesteder for ondskab og fjender af den supermagt, der besidder størstedelen af alle sådanne våben og kapaciteten til deres brug.

Israel har krænket og ignoreret flere FN resolutioner i fyrre år end noget andet land. Det har gjort dette risikofrit.

Krænkelsen af sikkerhedsrådets resolutioner kan ikke udgøre grundlaget for et FN-godkendt angreb på noget land eller nogen befolkning i fredstid eller under fraværet af en trussel om forestående angreb, men ensgyldige bestræbelser på at styrke sikkerhedsrådets resolutioner må rettes imod alle lande som krænker dem.

6. Valget er krig eller fred.

FN og USA må stile efter fred, ikke krig. Et angreb på Irak kan medføre åbning af en Pandora´s æske, der vil henvise verden til årtier med udbredt vold. Fred er ikke blot mulig; den er afgørende i betragtning af det niveau som videnskab og teknologi har nået når det gælder global- og selvdestruktion.

Hvis George Bush får lov til at angribe Irak med eller uden godkendelse af FN vil han blive samfundets fjende nr. 1 ..... og FN selv vil blive værre end ubrugeligt, en medskyldig i krige, som det blev oprettet til at gøre en ende på. Verdens befolkninger vil da være nødt til af finde udveje til at begynde forfra, hvis de skal gøre sig håb om at gøre en ende på krigens svøbe.

Dette er et afgørende øjeblik for De Forenede Nationer. Vil det stå stærkt, uafhængigt og tro imod dets charter, international lov og grundlaget for dets eksistens, eller vil det underkaste sig tvangen fra en supermagt, der fører os imod en lovløs verden og lade krig imod civilisationens vugge ske upåtalt?

Lad ikke dette ske.

Sincerely

Ramsey Clark.

Oversættelse: Hans Pendrup 25 sept. 2002

Se også Ramsey Clarks første brev til FN (29. juli 2002):
DE FORENEDE NATIONER MÅ HANDLE FOR AT FORHINDRE ET ANGREB FRA DE FORENDE STATER PÅ IRAK

Originalartikel på engelsk:
Ramsey Clark Letter to UN: Do Not Support Attack on Iraq