Fredspolitik
 

Bush-doktrinen og verdensøkonomien

af Huck Gutman

Et 31 sider langt dokument med titlen "The National Security Strategy for the United States",der fornylig blev tilstillet kongressen af Præsident George W Bush, har vakt megen opmærksomhed. I dette dokument hævder Bush-administrationen at, "for at modgå en sufficient trussel imod vor nationale sikkerhed ... for at forudgribe sådanne fjendtlige handlinger fra vore modstanderes side vil De Forenede Stater om nødvendigt handle forebyggende".

Amerika´s påstand, at det kan og vil bruge militær magt forebyggende, er blevet diskuteret - omend ikke så udbredt, som det burde have været - i USA; det er blevet
kritiseret i lande over hele jorden. Det centrale emne for diskussionen og kritikken har været dem usminkede erklæring om, at USA er villig til og rede til at bruge sin stilling som eneste supermagt i verden til at intevenere - eller invadere - militært nårsomhelst det mener, at dets nationale sikkerhed er truet.

Bush-doktrinen ikke bare accepterer forebyggende militær aktion, den løfter den op til den nationale sikkerhedspolitiks niveau. Multilateral støtte er ikke længere nødvendig: Amerika vil handle nårsomhelst det afgør, at det er i dets interesse at gøre det. Den præcedens der sættes hermed, er naturligvis et dybt enerverende perspektiv for fremtidige verdensproblemer. Hvis USA kan sende sit militær ind i en hvilkensomhelst nation, som det opfatter som en trussel, så kan russerne bruge en
lignende retfærdiggørelse til at sende tropper ind i Georgien under forfølgelse af tjetjenske oprørere. Kina kan invadere Taiwan for at hævde sin suverænitet over "kinesisk" territorium. Pakistan og Indien kan overskride kontrollinjen og annektere hele Kashmir under henvisning til "national sikkerhed".

Ræsonnementet bag forebyggelse, der ignorerer national suverænitet, international lov, og multinational forhandling, er dybest set en påstand om amerikansk imperium. Bush-doktrinen ser en verden for sig, i hvilken en amerikansk præsident kan sende
tropper hvorsomhelst han ønsker, når han ønsker det, for et hvilkensomhelst formål han ønsker, så længe han kan hævde at amerikansk sikkerhed vil være truet uden handling. Intet af dette er nyt for de fleste mennesker,der bekymrer sig om internationale spørgsmål. Men hvad der står uudforsket tilbage er de økonomiske tilbagevirkninger af Bush-doktrinen. En omhyggelig gennemlæsning af det nationale sikkerhedsdokument afslører en økonomisk dimension, der er dybt foruroligende. Men så chokerende var dokumentets generelle indhold - ensidig, forebyggende militær aktion - at bemærkelsesværdigt få mennesker har læst resten af dokumentet omhyggeligt.

Dokumentets første sætning insisterer uforbeholdent at der er "en eneste bæredygtig model for national succes: frihed, demokrati og frit initiativ".

Frihed og demokrati opfattes udbredt som fundamentale elementer i en fuldt ud moden stat. Men frit initiativ? Store dele af verdens befolkning vil næppe uden tøven
acceptere at frit initiativ er den eneste vej hvorpå man kan bygge og opretholde en nation.
Socialisme, kommunisme, økonomisk styring, kollektiver, kooperationer, social investering, socialt bestemte og nødvendige begrænsninger af "frit initiativ": alt dette nyder tiltro som fornuftige alternativer til det ubegrænset frie marked og til ureguleret frihandel.

Man burde ikke hastigt forbigå denne bemærkelsesværdige indledende sætning. I den fremstår den amerikanske præsidents påstand om, at et land ikke kan lykkes uden frit
initiativ, som hovedhjørnestenen i hans tænkning.

Frit initiativ er så dybt nedgroet i hans tænkning, at han insisterer på at USA´s fremtidige udenrigspolitiske og militære strategi vil være baseret på behovet for tvang - eller om nødvendigt for nedtromling - af nationer til eftergivenhed overfor Amerikas opfattelse af frit initiativ og frihandel.

Den nye politik tager ikke, hvis man ser nøjere efter, kun sigte på at gøre Amerika sikker overfor terrorister; det er en politik, der søger at gøre kapitalisme sikker overfor intervention fra borgere eller regeringer. For et århundrede siden erklærede
en amerikansk præsident, Woodrow Wilson, at han ønskede at "gøre verden sikker for demokrati".
Mr Bush ønsker at gøre verden sikker for mulitnationale selskaber - og velhavende
enkeltindivider.

I kølvandet på 11 september proklamerer Mr Bush i sikkerheds-strategidokumentet, at "De Forenede Stater vil arbejde for at bringe håbet om demokrati, udvikling,
frie markeder og frihandel til alle verdens hjørner"
. Dette, erklærer han, vil være en
"klart amerikansk internationalisme, der afspejler enheden af vore værdier og vore nationale interesser". Han ignorerer bekvemt den kendsgerning, at der på det økonomiske område selv indenfor Amerika er en frodig diskussion og uenighed om, hvad "vore" værdier, og "vore" nationale interesser faktisk er.

Al Gore fik, som man vil huske, flere stemmer ved det sidste præsidentvalg end Bush. Eller, for at tage et andet eksempel, så viste den ene meningsmåling efter den
anden at få i USA deler Bush´s overbevisning om, at skattesænkning for de velstående er en national interesse.
(Faktisk er skattesænkning for de velstående over hele verden en hjørnesten i den nye amerikanske sikkerhedspolitik - men mere som det senere). I sin nye model for
Amerikas internationale relationer fastslår Bush, at et af de "indiskutable krav om menneskelig værdighed" er "respekt for privat ejendom". Såvidt socialisme, eller bare ideen om regeringsbeskatning af individuel velstand.

Begravet langt ned i dokumentet, i et afsnit med en overskrift, der bedre passer til et
religiøst manifest eller et erhvervsmagasin for virksomhedsdirektører:
"Udløs en ny æra af global økonomisk vækst gennem frie markeder og frihandel", finder man syv formål, som Amerika vil bruge sin magt til at gennemtvinge. Flere af disse
mål er så fornuftige at de kunne vinde verdensomspændende tilslutning, mål som det at sikre lovens overherredømme, investering i sundhed og uddannelse og afskaffelse af korruption.

Andre er ikke så gunstige, og heller ikke genstand for nogen form for international enighed. Disse mål synes at tage sigte på at gøre verden sikker for multinationale
selskaber. Dokumentet taler om at sikre at juridisk og regulativ politik stimulerer
"erhvervsinvestering og forretningsmæssig aktivitet."

Mere ildevarslende blandt målene er den insisteren på fri handel,der i dokumentets
sammenhæng antyder, at en hvilkensomhelst nation, der ønsker at opstille regler eller sætte grænser for dens udbredelse via international handel og international
kapital, er en trussel imod amerikansk national sikkerhed.

Alle lande skal fortsat være åbne overfor den internationale kapitals behov - og især, amerikansk investering. Bush politikkens komplekse sammenhæng afhænger i sidste -
eller endog i den ikke-så-sidste - instans af amerikansk forebyggende aktion. I tilfælde
af at et land modsætter sig fri handel, enten i kraft af beskyttelse af dets egne industrier og markeder, eller ved at sætte grænser for investering fra udlandet, vil amerikansk magt eventuelt blive bragt i anvendelse imod det pågældende land. Ikke kun i form af finansielle muskler, men også af militære muskler.

Men værst af de økonomiske betingelser, som Bush fremlægger som grundlaget for amerikansk sikkerhed, er hans insisteren på "skattepolitik - især lavere marginalskatter - der forbedrer tilskyndelse til arbejde og investering". Det sprog han bruger vinder udbredt gehør blandt verdens rige, mens det lyder som uforståeligt fagsprog for størstedelen af menneskeheden. Bush´s politik er klar for de indforståede, og skjult for de fleste andre.

Hvad betyder en amerikansk udenrigspolitik, der insisterer på "lavere marginalskat"? Svaret er chokerende. Bush bekendtgør for den amerikanske kongres og for
regeringer i hele verden, at det fremover er nødvendigt for USA´s nationale sikkerhed, at alle lande sænker skatten for rige borgere, indenlandske selskaber, mulitnationale selskaber og banker.

"Lavere marginal-skatter" er den kode, hvormed indflydelsesrige folk fortæller hinanden at de er modstandere af progressiv beskatning. Den signaliserer en uforsonlig opposition overfor enhver politik, der stiller rige enkeltindivider overfor krav om at betale en større procentdel af deres indkomst i skat end de lavtlønnede arbejdere betaler. Koden gør også gældende, at selskaber ikke skal betale skatter til en rate der er højere end de fattigste arbejdere i samfundet.
"Lavere marginale skatter" betyder, at progressiv beskatning skal sænkes eller afskaffes.

Det viser sig, at hvis en regering beslutter at omfordele selv en beskeden del af samfundets velstand fra de rige til de fattige ved hjælp af skattepolitik, så er
dets handlinger fjendtlig overfor USA´s sikkerhed.

Et af regeringens fundamentale formål er at bidrage til at fordele et samfunds resourcer således at alle borgere har adgang til føde, bolig, sundhed og uddannelse.
Beskatning er en regerings primære middel til fordeling - og omfordeling - af disse resourcer.
Faktisk er beskatning den eneste måde, bortset fra ekspropriation af ejendom, til omfordeling af rigdom og indkomst.
En sådan beskatning og den sociale omfordeling den muliggør eller udelukker, er et anliggende for alle uafhængige regeringer og dets borgere - men ikke for USA.

Bush-administrationens fremstilling, ifølge hvilken amerikansk sikkerhed stiller krav om brug af militær magt og økonomisk tvang for at sikre at lande ikke beskatter selskaber og deres rige borgere mere end minimalt, at lande ikke omfordeler rigdom eller indkomst via skattesystemet, er oprørende.

"Denne administration´s mål er at bidrage til at udløse det produktive potentiale der er knyttet til enkeltindivider i alle lande. Vedvarende vækst og reduktion af
fattigdom er umulig uden den rigtige nationale politik,"
fastslår dokumentet, uden at bekymre sig om nærmere at redegøre for hvad denne rigtige politik er. "Regeringer skal ... følge en ansvarlig økonomisk politik og muliggøre forretningsmæssig aktivitet. Frie markeder og fri handel er nøgleprioriteter for vor nationale sikkerhedsstrategi."

I relation til en stillingtagen til det yderst konkrete terrorismeproblem går den nye amerikanske udenrigspolitik langt videre. Den foreslår intet mindre end at
overensstemmelse med konservative, markeds-orienterede økonomiske værdier og programmer er nødvendig for national sikkerhed.

Det indebærer at amerikanske styrker og militært materiel vil gennemtvinge alle landes overensstemmelse med de multinationale selskabers dagsorden: fri handel, fri kapitalbevægelse,forsvar for privat ejendom og dens umistelige rettigheder og stadigt
lavere skatter for de rige og magtfulde.

Huck Gutman, der underviser ved the University of Vermont, var Fullbright gæsteprofessor ved Calcutta University.

Også af Huck Gutman på dansk: :
Hokus pokus, hvorfor Irak!
Fordi der er økonomisk tilbagegang i Bush land

Se National Security Strategy - Den fulde tekst på engelsk
Se Citater fra National Security Strategy på dansk