Voksende tegn på tidlig amerikansk invasion af Irak

Af Chris Marsden

I kølvandet på Irak´s formelle accept onsdag af FN´s Sikkerhedsråds resolution, der indsætter et nyt våbeninspektions regime, fortsætter Bush administrationen med at forberede en krig imod det arabiske land, der kunne begynde så tidligt som næste måned. Som udtryk for en forstærkelse af denne krigeriske holdning lækkede Pentagon invasionsplaner, der indebærer en styrke på en kvart million tropper, til New York Times og Washington Post tidligere i denne uge.

Krigsplanen skitserer en militær offensiv, der kan resultere i tusinder eller endog ti tusinder af døde eller sårede. Den er baseret på et "rolling war" koncept, der starter med et luftangreb, hvor B-1 og B-2 bombefly nedkaster satelit-styrede bomber mod nøglemål som Saddam Hussein´s paladser, luftforsvar, politiske strukturer og militærbaser. Et landangreb (ground strike) vil indledningsvis fokusere på de nordlige, vestlige og sydlige irakiske militærbaser, landingspladser og havne, som alternativ til et angreb på Baghdad. Dette vil sætte USA i stand til at iværksætte et beslaglæggelse af Irak´s oljeanlæg.

Bush administrationen har iværksat en samordnet politisk offensiv i dagene efter FN´s Sikkerhedsråd´s enstemmige vedtagelse af dets resolution vedr. våbeninspektioner. Washington´s formål er at gøre krig uundgåelig, jo før, jo bedre.

For at gøre FN resolutionen acceptabel for Frankrig, Rusland, Kina og andre, refererede den ikke specifikt til en militær reaktion, og fremlagde en tidsplan for overholdelse, der teoretisk kunne udstrækkes til februar 2003. Ledende skikkelser i Bush lejren har siden gjort det klart, at resolutionen giver USA hvad det ønsker - et påskud til krig - og at Washington ikke agter at overlade en beslutning om at iværksætte en militær aktion til Sikkerhedsrådets godkendelse.

Tidsplanen, som den er fremlagt af FN, stiller ikke krav om den første rapport fra inspektørerne før 21 februar. Men den 8. december skal Irak give FN en fuldstændig oversigt, ikke blot over alle dets våbenprogrammer, men også over al civil kemisk, biologisk og atomar produktion samt forskningsaktiviteter i landet.

Mens FN´s våbeninspektører selv kritiserede denne deadline som uigennemførlig, så har Bush og hans top rådgivere eftertrykkeligt gjort opmærksom på, at den vil kunne fungere som udløser af en amerikansk invasion.

Det scenarie, der viser sig går ud på, at Washington vil erklære enhver våben rapport, der fremlægges af Irak, for at være falsk, og umiddelbart derefter begynde et bombardement. Amerikanske embedsmænd har allerede sagt, at de under anvendelse af rapporter fra tidligere inspektioner og information fra efterretningskilder og irakiske afhoppere , har forberedt deres egen liste over mistænkte steder til sammenligning med Irak´s liste.

Både Bush og den nationale sikkerhedsrådgiver Condoleezza Rice detaljeret formuleret en "nul-tolerance" amerikansk politik overfor ethvert irakisk "bedrag." Hvis Irak dømmes til at have skjult information om dets våbenproduktion, vil det blive anset som et "material breach" (fysisk brud) på FN resolutionen, og dermed anledning til militært angreb med eller uden FN godkendelse.

Den amerikanske udenrigsminister Colin Powell fortalte CNN, "Vi har ikke i sinde at vente til februar for at se hvorvidt Irak samarbejder eller ej ... Vi vil bede FN om at give autorisation til alle nødvendige midler, og hvis FN ikke er villig til at gøre dette, så vil USA og dets ligesindede gå ind og afvæbne ham med magt."

I et interview i mandags på NBC´s morgen nyhedsprogram Today, understregede den tidligere chef våbeninspektør Richard Butler også, at den 8. december ansås som den afgørende dag, og lod forstå, at militær aktion ville følge snart efter.

Storbritanniens forsvarsminister Geoff Hoon og udenrigsminister Jack Straw gentog disse udtalelser. Hoon understregede, at Irak efter hans opfattelse ville forsømme i forventeligt omfang at åbne sit våben arsenal den 8. december, eller at det endog tidligere ville vise sig uvillig til at samarbejde med det nye FN våbeninspektør-regimes strenge betingelser. Straw sagde: "Saddam har 30 dage til at frembringe en komplet afsløring af sine massedestruktions våben og midlerne til produktion af dem. Vi vil derfor indenfor de næste 30 dage vide,om han er seriøst indstillet på at være imødekommende."

Washington´s fremstød i retning af en tidlig påbegyndelse af fjendtligheder bekræfter, t dets krav om våbeninspektion aldrig har været andet end et påskud til krig. Det sidste Bush administrationen ønsker, er at våbeninspektionerne fortsætter af frygt for at de kunne afsløre dets påstand om, at Irak har opbygget et stort arsenal af kemiske, biologiske og endog atomvåben som falsk eller stærkt overdrevet. Krigskabalen i Washington satser altså¨på, at processen med våbeninspektioner, når den først er godt i gang, kan føre til forsinkelser og komplikationer af dets kurs i retning af en militær okkupation af Irak. Det forsøger at afbryde FN missionen så snart som muligt.

USA har allerede udstationeret 60.000 tropper i eller omkring den Persiske Golf, og det forstærker sine styrker hver dag. Flåden har to hangarskibe i området, og to yderligere er udset til at ankomme. Fra et rent militært standpunkt anses februar for at være det optimale tidspunkt for krigsførelse på grund af dets længere nætter og moderate vejrlig.

Washington er ivrig efter at få presset sin militære fordel igennem overfor dets europæiske rivaler. De store oljeselskaber har tilbragt de forløbne måneder i et vildt indbyrdes slagsmål for at sikre sig adgang til irakiske oljeforsyninger, med fransk-belgiske TotalFinalElf i spidsen for banden. Det planlægger at investere over $10.5 milliarder i to projekter, der vil komme til at producere mere en en million tønder om dagen, og det har andre projekter, der vil bringe dets totale investeringer op på $18,5 mia.og øge dets oljekapacitet til tre millioner tønder om dagen.

Når først USA har skaffet sig kontrol med Irak, vil disse kontrakter efter al sandsynlighed blive anset for at være ugyldige. Washington er besluttet på at sætte de europæiske magter ud på et sidespor: Pentagon´s lækkede invasionsplaner indbefatter kun nominelt britisk militær tilstedeværelse med 15.000 tropper.

At lække sine militære planer tjener en række yderligere politiske og militære funktioner. Det kan ikke udelukkes, at i det mindste dele af de angivelige krigsplaner er disinformation, der har til formål at vildlede Irak. Noge kommentatorer har bemærket, at før Golf krigen i 1991 blev Irak opmuntret til at tro, at amerikanske styrker ville iværksætte en amfibielandgang på Kuwait´s bredder som alternativ til den langvarige fly kampagne, der fandt sted efterfulgt af et fremstød ind i Kuwait og Irak fra Saudi Arabien.

Offentliggørelsen af de amerikanske krigsplaner har også til formål at fremme frygt og afvigelser i det irakiske Militær og om muligt at provokere et kup, der føre til afsættelse af Saddam Hussein, og dermed eliminere behovet for et stort antal sårede og døde, der sandsynligvis ville være resultatet af en nærkamp i Baghdad.

Powell har allerede truet Irak´s militæreledere med retsforfølgelse for krigsforbrydelser, hvis de skulle gå i kamp for at forsvare Hussein´s regime, mens Bush selv 7. nov advarede om, at hvis de truede "deres egne borgeres liv eller borgere i naboregionerne, ville det udløse konsekvenser." Bush tilføjede, "De vil blive holdt ansvarlige."

Udpegningen af en styrke på 250.000 tropper fremtræder som en sejr for de uniformerede militære ledere, der har modsat sig Pentagon´s civile ledelses forslag om en langt mindre styrke. Den militære ledelse er ifølge forskellige pressemeddelelser yderst skeptisk overfor forsvarsminister Donald Rumsfeld og andres påstande om at erobringen af Irak skulle kunne gennemføres med mindre indsats end den amerikanske okkupation af Afghanistan.

Der er mange indikationer på afvigelse indenfor militæret vedr. Bush´s krigsfremstød imod Irak. Tidligere topchefer som Gen. Joseph Hoar, der ledede amerikanske styrker i Mellemøsten efter krigen i den Persiske Golf i 1991 og afgåede marinegeneral Anthony Zinni, ligeledes tidligere ansvarlig for amerikanske Mellemøsten styrker, har offentligt kritiseret administrationens planer for krig med Irak, og nogle har advaret om at amerikanske styrker kan lide store tab.

Så sent som i sidste uge holdt James Webb, marineminister under Reagan administrationen en tale på the Naval Postgraduate School i Californien, der tog afstand fra Bush´s krigsplaner. Webb blev modtaget med varmt bifald, da han gik imod en amerikansk okkupation af landet og sagde, "Jeg tror ikke Irak er en så stor trussel."

Den slags uoverensstemmelser kan være yderligere en faktor, der driver det Hvide Hus til at iværksætte en militær aktion jo før jo hellere. Jo længere udsættelse, jo mere tid vil der være for opbygning af en intern opposition.

En anden årsag til at lække amerikanske invasionsplaner er at forberede den offentlige mening på svære civile tab. Medierapporter om Pentagonplanen understreger pligttro USA´s ønske om at undgå civile tab i forbindelse med henvisning til rapporter om, at Hussein forbereder tusinder af frivillige på at opstille en "martyrernes brigade".

The New York Times skrev f. eks. om Bagdhads intention om "med vilje at ofre" Irak´s befolkning "for at plette amerikansk militær sejr med civilt blod." Det irakiske regime pålægges således endnu før et skud er løsnet skylden for de, der vil blive dræbt af amerikanske bomber og kugler.

Originalartikel World Socialist Web Site

Oversættelse: Hans Pendrup