Om
den amerikanske militæraggression mod IrakEn
analyse fra den iranske opposition Særnummer
af Toufan, Februar 2003.
Uddrag af dokument vedtaget af Party of Labour of
Iran (PLI) - Irans Arbejdets Parti Irans Arbejdets Parti
arbejder illegalt, forbudt af præstestyret i Teheran.
Se dets
hjemmeside. . . . Saddams regime er endnu mere kriminelt
end imperialisterne fortæller, og endnu farligere end Saddam er de imperialister,
som i mange år samarbejdede med ham, var hans rådgivere og som ansporede
ham til at smide kemiske våben over Iran og Kurdistan. Vi siger, at de amerikanske,
britiske, tyske og franske imperialister udrustede Irak med den teknologi til
kemiske våben, som blev kastet ned over Iran under den 8 år lange
krig mellem Iran og Irak.
Vi siger at imperialistmagterne forlængede
krigen mellem Iran og Irak for at sælge militærudstyr for milliarder
af dollars til begge sider, og svækkede disse to lande, så de ikke
kunne være en trussel mod den israelske zionisme. De amerikanske imperialister
udstyrede Saddam med satellitbaserede efterretninger om de iranske troppebevægelser,
og benægtede tilmed offentligt, at Irak brugte kemiske våben mod Iran.
Vi
siger, at USA nu taler om nogle få Scud-missiler, som Irak brugte mod Israel,
som eksempel på at Saddam 'udgør en trussel mod verdensfreden', men
de sagde ikke et ord, da hundreder og atter hundreder af Scud-missiler regnede
ned over iranske byer. Hvor er den menneskelige samvittighed?
Vi siger, at
USA faktisk gav Saddam grønt lys til at invadere Kuwait, og da kurderne
rejste sig mod Saddam, så de amerikanske styrker til, da de blev slagtet
i tusindvis. Vi spørger hvem der er farligst for verdensfreden -
det nuværende svækkede og ødelagte Irak med en dårligt
udrustet hær, eller den amerikanske imperialisme med en til tænderne
rustet aggressionshær?
Vi spørger hvorfor Irak ikke var en trussel
mod verdensfreden, dengang det var stærkt og havde en hær udrustet
med masseødelæggelsesvåben under krigen mod Iran, og hvorfor
det nuværende knækkede Irak er det?
Vi siger, at det ikke var irakiske
atombomber, som forurenede Mellemøst-regionen for de næste 4 milliarder
år, men de amerikansk fremstillede forarmede uranbomber som blev kastet
over Irak i den første Golfkrig. Vi siger at det er en forbrydelse mod
menneskeheden, ligesom nedkastningen af de to atombomber over Hiroshima og Nagasaki
var det.
Vi siger at folket frygter den reelle israelske atombombe mere end
det frygter Saddams imaginære atombombe. Vi er mere bange for atombomberne
i hænderne på det islamiske terrorregime i Pakistan end Nordkoreas
'atombombe'.
Vi siger at mens de amerikanske imperialister taler om den fare
Saddam skulle udgøre mod folkets liv, så har de selv dræbt
næsten en million irakiske børn som følge af de amerikanske
sanktioner mod Irak. De amerikanske imperialister vil have absolut kontrol
over Mellemøsten ved at ødelægge den irakiske nations materielle
liv. De har også i sinde at forbinde Det Kaspiske Hav med Den Persiske Golf
og Middelhavet.
USA vil i Irak gentage erfaringerne med 'Nordalliancen' i Afghanistan
med hjælp af den tyrkiske hær og de irakiske proimperialistiske kurdiske
kræfter. De amerikanske krige mod Afghanistan og Irak er af samme karakter
og har som mål at styrke det amerikanske hegemoni og vinde fuld kontrol
over Mellemøstens energiressourcer.
I løbet af krigen mod Irak
og i overensstemmelse med den detaljerede og nøje beregnede plan og på
de amerikanske monopolers anbefaling, vil USA ødelægge mange irakiske
sværindustrier, så de kan blive genopbygget i 'fremskridtets' og 'menneskelighedens'
navn under slavebindende traktater med det kommende marionetregime. Skænderiet
om fordelingen af krigsbyttet er allerede begyndt og hver eneste imperialistmagt
søger at få en større andel. Den amerikanske imperialisme
vil snuppe oliekilderne i det nordlige, sydlige og østlige Irak, som er
af høj kvalitet, og vil udvinde olie ubegrænset i årevis fremover.
Den fine irakiske olie vil fylde de amerikanske olieselskabers brønde,
så den energi, de amerikanske industrier behøver, er sikret i de
næste 20 år. Dette røveri vil finde sted på det besatte
Iraks jord uden for selv marionetregimets kontrol. I normalt sprog kaldes noget
sådant for gangstervirksomhed. Det Anglo-Iranske Olieselskab gjorde det
samme ved Iran før dr. Mossaddegh nationaliserede olieindustrien. Briterne
oprettede hemmeligt rørledninger fra den iranske by Abadan til byen Basra
i Irak og plyndrede den iranske olie. Disse rørledninger var i brug under
de korrupte regimer under shahen af Iran og Hashemi, det irakiske kongedømme,
selvom den anglo-iranske traktat mellem Iran og UK eksisterede. Dette vilde rov
blev afsløret af det iranske folk på dr. Mossadeghs tid og bragt
til ophør. USA-imperialismen håber at spalte OPEC ved at kontrollere
den irakiske oli8e og vil prøve at sænke olieprisen ved at have monopol
på Mellemøstens oliefelter. Dette vil vanskeliggøre produktionen
af olie i Nordsøen og Rusland. Det vil skade de olieproducerende lande
enormt, især dem, hvor olien har den væsentligste eksportvare. USA's
dominans og besættelse af Irak vil øge den økonomiske fattigdom
i Iran. De amerikanske imperialister vil tage kvælergreb på
de tyske, franske, russiske og andre imperialistrivaler ved at besætte regionens
oliekilder og ved at kontrollere olieforsyningsvejene. Monopolernes USA vil skabe
en monopolsituation, hvor ingen magt kan modstå dets diktater. Den amerikanske
strategi for 'forebyggende angreb' skal undertrykke rivaliserende kræfter,
mens de endnu er svage. Olie er denne undertrykkelses økonimiske våben.
USA-imperialismen
søger allerede at omringe Kina, og betragter de to tæt befolkede
lande Indonesien og Indien som mulige allierede i dette forsøg. Den kinesiske
regering kender det amerikanske kort og styrker sin militære og økonomiske
magt.
Disse og andre modsætninger giver et billede af den fremtidige
udvikling af begivenhederne i Sydøstasien. Hverken kineserne eller inderne
er for den amerikanske kontrol over Mellemøstens olie. Det er grundlæggende
uden betydning hvilke våben Saddam har eller ikke har. USA har flere masseødelæggelsesvåben,
som er mere dødbringende end hvad Saddam angiveligt har. Hvis det at besidde
masseødelæggelsesvåben er en forbrydelse mod menneskeheden
- og det mener vi det er - skulle alle disse våben forbydes fra alle lande
i verden, og produktionen af dem være en forbrydelse mod menneskeheden.
En upartisk international organisme bør oprettes for at inspicere hvert
eneste land med henblik på totalødelæggelse af masseødelæggelsesvåbnene.
Det er George Bush, ikke Saddam, som er uenig i dette forslag. Vi siger
at kurdernes problemer og shiiternes problemer i det sydlige Irak overhovedet
ikke bekymrer USA eller dets allierede. USA's og dets allieredes hensigt er ikke
at 'frelse det irakiske folk'. USA har aldrig haft til hensigt at frelse nogen
nation i verden fra despotisme eller diktatur. Den amerikanske hær er ikke
en befrielseshær, men en besættelsesmagts hær, en invaderende
og dominerende stats hær.
Vi gentager at det de amerikanske mål
med denne krig er at røve de irakiske oliefelter og styrke dets strategiske
positioner. Den amerikanske invasion og besættelse af Irak må bedømmes
ud fra disse mål og ikke på grundlag af hårdheden af Saddams
grusomhed eller diktatur.
De, som ikke forstår at de irakiske araberes
undertrykkere også vil være de irakiske kurderes og shiiters undertrykkere
handler som imperialistlakajer og reaktionære i regionen, og som blinde
nationalchauvinister, om fører kurderne og shiiterne fra den ene slagtebænk
til den anden. De amerikanske mål er ikke at etablere demokrati og frihed
i Irak, Kuwait, Saudi-arabien, Iran eller Kurdistan. De amerikanske selskaber
vil hugge og tømme Kirkuks, Mosuls og Khanegeins oliebrønde i irakisk
Kurdistan som de vil det i andre dele af Irak. De i regionen, som er blevet de
amerikanske aggressorers allierede i at styrte Saddam-regimet er selv fangevogtere
for regionens folk. Som vort parti tidligere har erklæret, vil det
nationale spørgsmål blive et udgangspunkt for national opstand mod
imperialistisk undertrykkelse, tyranni og optræden som verdenspoliti. De,
som opfordrer folket til at erstatte revolutionær og kommunistisk patriotisme
med kosmopolitanisme tjener imperialismen og zionismen. Marxist-leninisterne må
gennem arbejderklassens parti vinde ledelsen af de revolutionære nationale
bevægelser og lede disse til at ødelægge de imperialistiske
alliancer og til socialisme. Marxist-leninisterne vil ved at deltage i og lede
de nationale bevægelser fjerne grundlaget for de islamiske terroristers
og fundamentalisters vækst, som afsporer den antiimperialistiske massekamp
og som tilføjer arbejderklassens bevægelse ubodelig skade.
Situationen
i Tyrkiet er allerede kritisk. Mens det overvældende flertal af det tyrkiske
folk er modstandere af krigen mod Irak, har den tyrkiske regering anmodet om,
at Tyrkiet huser 80.000 amerikanske soldater i fem år. Denne anmodning er
en indikation af at USA planlægger at blive i regionen i årevis. Tyrkiets
politiske og økonomiske krise vil øge faren for islamisk fanatisme
og terrorisme.
De amerikanske imperialister har også øget presset
mod Iran. Den tidligere shahs officerer og SAVAK-agenter, som er flygtet fra Iran,
er blevet genaktiveret efter grønt lys fra de amerikanske myndigheder.
Monarkister af alle slags beder til et amerikansk angreb på Iran i håb
om at genvinde politisk magt. De detroniserede og kroneløse tronprætendent
til det iranske kongedømme - shahens søn - rejser frem og tilbage
mellem Washington og London for at vinde støtte fra imperialisterne. De
konservative i Iran søger at tilfredsstille den amerikanske regering. De
lukker øjnene for de amerikanske krænkelser af de iranske luftrums-
og havgrænser. Frygten for den interne situation og forsøget på
at behage den amerikanske regering har bragt de konservative og reformkræfterne
tættere på hinanden. Det iranske kleresi er villig til enhver indrømmelse
og enhver modbydelighed for at bevare deres politiske magt.
Det er de iranske
marxist-leninisters pligt at forene sig i ét enkelt parti for at kunne
lede massernes protestbevægelse. Det er kun gennem kommunistisk ledelse
fra en enkelt organisation, der er rustet i den proletariske disciplins ånd,
at man kan udnytte de muligheder, som den ny situation kan bringe, i folkets og
arbejderklassens interesse. Oversat af Kommunistisk Politik. Artiklen
i sin helhed på engelsk
On
the US imperialist aggression against Iraq
Toufan - International
Bulletin Februar 2003
På engelsk.
Download
som Word-file - End -
|
