Uretfærdighed er uretfærdighed
med eller uden FN mandat

Af Sherin Khankan

Tale foran den Amerikanske ambassade den 15. februar 2003 / Demonstration imod krig imod Irak

Sherin Khankan, Formand for Forum for Kritiske Muslimer, medlem af Det adikale venstre ved USAs ambassade 15. februar
Klik og forstør

Krigen er startet. For længe siden. I vore hjerter. I vore hjerner. Krigen startede da det blev legalt på logisk vis at kalkulere med menneskeliv. Såkaldte demokratiske stater verden over vil tilføre den muslimske verden demokrati. Men disse såkaldte demokratiske stater har selv problemer med demokratiet da majoriteten af deres befolkninger siger NEJ TAK til krig mod Irak

Bush omgives af fremtrædende folk fra Golfkrigen, hvor forsøget på at ramme Saddam Hussein kostede en million uskyldige irakere livet. Det er disse mænd som nu udråbes til helte og som skal redde verden for potentiel terror. Bush administrationens politik er en hån og trussel mod resten af verden, mod alle fredsbestræbelser og mod globalt sammenhold.
Danmark bør træde frem, træde i karakter og aktivt støtte det internationale arbejde for at forhindre krigens udbrud. Krigen mod Irak vil splitte verden i tusind stykker. Giver vi USA mandat til at føre krig har verden spillet fallit og overgivet sig til et politisk spil om magt og begær.

Intention og Motiv

Intentionen og motivet bag enhver handling er væsentlig og må aldrig undervurderes. Netop fordi det er intentionen der bestemmer karakteren af vore handlinger. Tilhængere af USA's krig mod Irak hævder at det er mindre relevant hvorvidt Bush-administrationen motiveres af idealistiske ønsker - tilhængere af krig hævder at det er mindre relevant at vi har kendskab til at det er olie, magtbalancer og egne økonomiske interesser der motiverer Bush-administrationen når blot handlingen har gode konsekvenser. Hvis blot resultatet er godt.
Men de tager fejl. Motivet bag enhver handling er altafgørende. Det er netop vores manglende villighed til at forholde os til motiver bag handlinger der er med til at opretholde konflikter som for eksempel vores manglende villighed til at forstå motivet bag ved selvmordsbomber i Israel/Palæstina.

Bush regeringen retfærdiggør krigen mod Irak ud fra følgende forhold

Saddam er utilregnelig. Det viser historien.
Saddam lyver og taler med to tunger. Saddam is not disarming. He is deceiving.
Saddam er i besiddelse af atomvåben og masseødelæggelsesvåben.
Saddam er en trussel for verdensfreden og verdensøkonomien.
Saddam er en trussel mod sit eget folk.
Saddam råder over olie og styrer dermed økonomien i MØ. En økonomi vi gerne vil råde over.
Saddam samarbejder med Al-Qaeda
Saddam skal fjernes som en del af en større plan for at eliminere terrorrismen
Saddam er Irak. Irak skal bøde.

Argumenterne er vage og hykleriske. Hykleriske da mange nutidige ledere må anses for at være utilregnelige og lyve. Hykleriske idet staten Israel konsekvent igennem mange år foretager gentagne brud på menneskerettigheder, FNs resolutioner samt drab på civile. Hykleriske idet Indien overtræder FNs resolutioner da de ikke tillader en demokratisk folkeafstemning i Kashmir. Dette er to markante eksempler ud af flere. Men vi skal ikke undskylde en diktator med henvisning til en anden diktator. Det bliver verden ikke bedre af. Brud på menneskerettigheder er brud på menneskerettigheder. Blot bør vi synliggøre den strategiske vilkårlighed der præger Bush-regeringens indgriben. Den manglende konsekvens i argumentationen. Deres bevidste støtte til Israels besættelsespolitik. For det er netop denne strategiske vilkårlighed der truer med at splitte verden. Vi skal overveje hvorfor der er nogle liv som synes at være mere værdifulde end andre. Det er her kimen til terror ligger begravet.

Benytter man argumentet om at Irak sandsynligvis besidder atomåben. Er signalet dette.
Hvis I har atomvåben….Israel, Indien, Pakistan, Nordkorea osv. så er i sikre. Men hvis vi tror at I besiddder atomvåben….bomber vi jer. Så erklærer vi krig.

USAs sande motiver for at føre krig

Det der motiverer USA er ikke bekymringen for det irakiske folk. Alle ved at USA ikke bekymrer sig det mindste for irakerne. Det opreklamerede og propagandistiske hovedargumentet for krigen mod Irak er jo netop forestillingen om at Irak er en trussel for verdensfreden. For os andre.
Men vi har ingen beviser på dette. Derimod er det tydeligt at Saddam er en trussel for sit eget folk. Men dette retfærdiggør ikke en krig mod Irak.
Det er ikke frygten for Saddam der driver Bush ud i en krig. Saddam er en lille brik i en større strategi.

Den primære årsag til krigen mod Irak er USAs ønske om at demonstrere sit absolutte overherredømme. Sin globale dominans over verden. Derudover ønsker USA at kontrollere olien.

Andre perifære årsager vedrører:
Forsøg på at kompensere for nederlaget i Afghanistan
Stabilisere egen position op til valget
Ødelægge MØ økonomi og infrastruktur.

Konsekvenser

Der er en tendens til at fokusere på den bedst tænkelige situation i forbindelse med krigen mod Irak. Vi taler meget lidt om fakta, om tal. Om konsekvenserne af en krig. Om ødelæggelser.
Krigen mod Irak kombineret med de årelange sanktioner man har påført landet vil medføre død, ødelæggelse og en flygtningekatastrofe med op til flere millioner af mennesker på flugt til grænselandene Syrien, Tyrkiet og Iran. 260.000 dræbte, uskyldige civile. 1/2 million sårede. Har vi samvittighed nok til at forestille os hvilken effekt bombningen af Irak vil forårsage. Det synes som om at vore hjerter er blevet kolde. På rationel og pragmatisk vis diskuteres fordele og ulemper i lyset af krigen. Ønsker vi ikke terrorismen afskaffet. Har vi ikke pligt til at fjerne Saddam, en sand diktator. Er det ikke rimeligt at et land forsvarer sig selv. Konklusionen lyder: Vi har ret til at forsvare os og en pligt til at redde verden fra terrorismen. Amerikansk retorik hævder: enten er i med os eller også er i imod os. USA fremhæver Irak som en særlig slyngelstat der må bekæmpes. Saddam er repræsentant for det onde og tilhører en anden civilisation end vesten. Dette er den hvide mands byrde at fuldføre krigen mod Irak og genetablere det civiliserede Gode i Irak. We will fight not to conquer but to liberate. If force is nessesary we will act decisively, deliberately, victorously.

Den berømte bristiske 1800-tals imperialist Cecil Rhodes kendte sætning:
'Vi er den ypperste blandt menneskeracer, jo mere vi besidder af jorden,
jo bedre for den'. En tankegang der er baggrund for USA og UKs fremfærd:
Vi skal 'civilisere' resten af verden.

Bush-administrationen har interesse i at bevare kriser og leverer hermed en antidemokratisk profil.
Siden Sovjetunionens fald og Bushs vej til magten har USA været ramt af et fascistisk styre.
Vi fremmer ikke demokrati og MR i Mellemøsten gennem krigsførelse.
Tværtimod vil vi kunne iagttage en øget massiv ekstremisme i den muslimske verden

Alternativet og håbet

Hvis man virkelig er bekymret for irakerne skal man starte med at hæve de sanktioner der er skyld i drab på uskyldige civile. Og i stedet bruge penge på at mobilisere en styrke hos det irakiske folk så de kan vælte deres diktator Saddam.

Selvom Danmark virker ubetydelig lille i denne sammenhæng er det væsentligt at vi siger fra. Vi skal ikke afvente et FN mandat men selv tage stilling til dette åbenlyse vanvid. Uretfærdighed er uretfærdighed med eller uden FN mandat. En handling bliver ikke mindre barbarisk af at den er vedtaget på demokratisk vis.

Vi har glemt hvad dette i virkeligheden handler om. Skal vi gå i krig for olie, for magt, for at cementere vores position som nikkedukker til en supermagt der hersker vilkårligt, grådigt. Nej.
Ord har betydning. Ord skaber betydning. Ord er handling. Vores Nej til krig er en handling.

Vi skal tage skarpt afstand fra krigen mod Irak

Fordi det aldrig må blive legalt at kalkulere med uskyldige civile menneskeliv.
Fordi der ikke er ført bevis for at verden er truet af en katastrofe forårsaget af masseødelæggelsesvåben, som er i hænderne på Iraks diktator.
Fordi vi ved at USA er drevet af de forkerte motiver såsom begær, grådighed, magt.
Fordi vold udløser vold.
Fordi vold ikke skaber løsninger og slet ikke retfærdige løsninger.
Krig er en sidste udvej og kan være nødvendig for at overleve eller for at sikre de værdier, som et samfund anser for umistelige.
En krig mod Irak opfylder ikke disse formål.

Krigen mod Irak er det STØRSTE bluffnummer i moderne tid. Og det er på tide at vi spørger os selv om demokratiet virkelig er løsningen på menneskets problemstillinger. Sådan som det ser ud nu er der ingen tvivl. I dens nuværende form har demokratiet spillet fallit. Demokratiet er ikke usårligt, uantasteligt. Det skal være i konstant udvikling. Det er ikke nok at bevare det. Demokrati er retten til kritik og kritik af selve kritikken.

Majoriteten i verden siger NEJ til krig. Men det er ikke nok at sige nej.
Vi er nødt til at opstille et alternativ til nutidens påståede førende demokratiske stat. Første skridt på vejen er at etablere- en opposition til Bush-administrationens absolutte magt, absolutte overherredømme-. Første skridt på vejen er at sætte spørgsmålstegn ved USA's ret til at optræde som global enehersker.

- End -