Uretfærdighed
er uretfærdighed med eller uden FN mandatAf
Sherin Khankan Tale foran den Amerikanske ambassade
den 15. februar 2003 / Demonstration imod krig imod Irak  Sherin
Khankan, Formand for Forum for Kritiske Muslimer, medlem af Det adikale venstre
ved USAs ambassade 15. februar Klik og forstør
Krigen
er startet. For længe siden. I vore hjerter. I vore hjerner. Krigen startede
da det blev legalt på logisk vis at kalkulere med menneskeliv. Såkaldte
demokratiske stater verden over vil tilføre den muslimske verden demokrati.
Men disse såkaldte demokratiske stater har selv problemer med demokratiet
da majoriteten af deres befolkninger siger NEJ TAK til krig mod Irak Bush
omgives af fremtrædende folk fra Golfkrigen, hvor forsøget på
at ramme Saddam Hussein kostede en million uskyldige irakere livet. Det er disse
mænd som nu udråbes til helte og som skal redde verden for potentiel
terror. Bush administrationens politik er en hån og trussel mod resten af
verden, mod alle fredsbestræbelser og mod globalt sammenhold. Danmark
bør træde frem, træde i karakter og aktivt støtte det
internationale arbejde for at forhindre krigens udbrud. Krigen mod Irak vil splitte
verden i tusind stykker. Giver vi USA mandat til at føre krig har verden
spillet fallit og overgivet sig til et politisk spil om magt og begær.
Intention
og Motiv
Intentionen og motivet bag enhver handling er væsentlig
og må aldrig undervurderes. Netop fordi det er intentionen der bestemmer
karakteren af vore handlinger. Tilhængere af USA's krig mod Irak hævder
at det er mindre relevant hvorvidt Bush-administrationen motiveres af idealistiske
ønsker - tilhængere af krig hævder at det er mindre relevant
at vi har kendskab til at det er olie, magtbalancer og egne økonomiske
interesser der motiverer Bush-administrationen når blot handlingen har gode
konsekvenser. Hvis blot resultatet er godt. Men de tager fejl. Motivet bag
enhver handling er altafgørende. Det er netop vores manglende villighed
til at forholde os til motiver bag handlinger der er med til at opretholde konflikter
som for eksempel vores manglende villighed til at forstå motivet bag ved
selvmordsbomber i Israel/Palæstina.
Bush regeringen retfærdiggør
krigen mod Irak ud fra følgende forhold Saddam er utilregnelig.
Det viser historien. Saddam lyver og taler med to tunger. Saddam is not disarming.
He is deceiving. Saddam er i besiddelse af atomvåben og masseødelæggelsesvåben. Saddam
er en trussel for verdensfreden og verdensøkonomien. Saddam er en trussel
mod sit eget folk. Saddam råder over olie og styrer dermed økonomien
i MØ. En økonomi vi gerne vil råde over. Saddam samarbejder
med Al-Qaeda Saddam skal fjernes som en del af en større plan for at
eliminere terrorrismen Saddam er Irak. Irak skal bøde. Argumenterne
er vage og hykleriske. Hykleriske da mange nutidige ledere må anses for
at være utilregnelige og lyve. Hykleriske idet staten Israel konsekvent
igennem mange år foretager gentagne brud på menneskerettigheder, FNs
resolutioner samt drab på civile. Hykleriske idet Indien overtræder
FNs resolutioner da de ikke tillader en demokratisk folkeafstemning i Kashmir.
Dette er to markante eksempler ud af flere. Men vi skal ikke undskylde en diktator
med henvisning til en anden diktator. Det bliver verden ikke bedre af. Brud på
menneskerettigheder er brud på menneskerettigheder. Blot bør vi synliggøre
den strategiske vilkårlighed der præger Bush-regeringens indgriben.
Den manglende konsekvens i argumentationen. Deres bevidste støtte til Israels
besættelsespolitik. For det er netop denne strategiske vilkårlighed
der truer med at splitte verden. Vi skal overveje hvorfor der er nogle liv som
synes at være mere værdifulde end andre. Det er her kimen til terror
ligger begravet. Benytter man argumentet om at Irak sandsynligvis besidder
atomåben. Er signalet dette. Hvis I har atomvåben
.Israel,
Indien, Pakistan, Nordkorea osv. så er i sikre. Men hvis vi tror at I besiddder
atomvåben
.bomber vi jer. Så erklærer vi krig.
USAs
sande motiver for at føre krig Det der motiverer USA er ikke
bekymringen for det irakiske folk. Alle ved at USA ikke bekymrer sig det mindste
for irakerne. Det opreklamerede og propagandistiske hovedargumentet for krigen
mod Irak er jo netop forestillingen om at Irak er en trussel for verdensfreden.
For os andre. Men vi har ingen beviser på dette. Derimod er det tydeligt
at Saddam er en trussel for sit eget folk. Men dette retfærdiggør
ikke en krig mod Irak. Det er ikke frygten for Saddam der driver Bush ud i
en krig. Saddam er en lille brik i en større strategi. Den primære
årsag til krigen mod Irak er USAs ønske om at demonstrere sit absolutte
overherredømme. Sin globale dominans over verden. Derudover ønsker
USA at kontrollere olien. Andre perifære årsager vedrører:
Forsøg på at kompensere for nederlaget i Afghanistan Stabilisere
egen position op til valget Ødelægge MØ økonomi
og infrastruktur.
Konsekvenser Der er en tendens til
at fokusere på den bedst tænkelige situation i forbindelse med krigen
mod Irak. Vi taler meget lidt om fakta, om tal. Om konsekvenserne af en krig.
Om ødelæggelser. Krigen mod Irak kombineret med de årelange
sanktioner man har påført landet vil medføre død, ødelæggelse
og en flygtningekatastrofe med op til flere millioner af mennesker på flugt
til grænselandene Syrien, Tyrkiet og Iran. 260.000 dræbte, uskyldige
civile. 1/2 million sårede. Har vi samvittighed nok til at forestille os
hvilken effekt bombningen af Irak vil forårsage. Det synes som om at vore
hjerter er blevet kolde. På rationel og pragmatisk vis diskuteres fordele
og ulemper i lyset af krigen. Ønsker vi ikke terrorismen afskaffet. Har
vi ikke pligt til at fjerne Saddam, en sand diktator. Er det ikke rimeligt at
et land forsvarer sig selv. Konklusionen lyder: Vi har ret til at forsvare os
og en pligt til at redde verden fra terrorismen. Amerikansk retorik hævder:
enten er i med os eller også er i imod os. USA fremhæver Irak som
en særlig slyngelstat der må bekæmpes. Saddam er repræsentant
for det onde og tilhører en anden civilisation end vesten. Dette er den
hvide mands byrde at fuldføre krigen mod Irak og genetablere det civiliserede
Gode i Irak. We will fight not to conquer but to liberate. If force is nessesary
we will act decisively, deliberately, victorously. Den berømte bristiske
1800-tals imperialist Cecil Rhodes kendte sætning: 'Vi er den ypperste
blandt menneskeracer, jo mere vi besidder af jorden, jo bedre for den'. En
tankegang der er baggrund for USA og UKs fremfærd: Vi skal 'civilisere'
resten af verden. Bush-administrationen har interesse i at bevare kriser
og leverer hermed en antidemokratisk profil. Siden Sovjetunionens fald og Bushs
vej til magten har USA været ramt af et fascistisk styre. Vi fremmer
ikke demokrati og MR i Mellemøsten gennem krigsførelse. Tværtimod
vil vi kunne iagttage en øget massiv ekstremisme i den muslimske verden
Alternativet
og håbet Hvis man virkelig er bekymret for irakerne skal man starte
med at hæve de sanktioner der er skyld i drab på uskyldige civile.
Og i stedet bruge penge på at mobilisere en styrke hos det irakiske folk
så de kan vælte deres diktator Saddam. Selvom Danmark virker
ubetydelig lille i denne sammenhæng er det væsentligt at vi siger
fra. Vi skal ikke afvente et FN mandat men selv tage stilling til dette åbenlyse
vanvid. Uretfærdighed er uretfærdighed med eller uden FN mandat. En
handling bliver ikke mindre barbarisk af at den er vedtaget på demokratisk
vis. Vi har glemt hvad dette i virkeligheden handler om. Skal vi gå
i krig for olie, for magt, for at cementere vores position som nikkedukker til
en supermagt der hersker vilkårligt, grådigt. Nej. Ord har betydning.
Ord skaber betydning. Ord er handling. Vores Nej til krig er en handling. Vi
skal tage skarpt afstand fra krigen mod Irak
Fordi det aldrig må
blive legalt at kalkulere med uskyldige civile menneskeliv. Fordi der ikke
er ført bevis for at verden er truet af en katastrofe forårsaget
af masseødelæggelsesvåben, som er i hænderne på
Iraks diktator. Fordi vi ved at USA er drevet af de forkerte motiver såsom
begær, grådighed, magt. Fordi vold udløser vold. Fordi
vold ikke skaber løsninger og slet ikke retfærdige løsninger. Krig
er en sidste udvej og kan være nødvendig for at overleve eller for
at sikre de værdier, som et samfund anser for umistelige. En krig mod
Irak opfylder ikke disse formål. Krigen mod Irak er det STØRSTE
bluffnummer i moderne tid. Og det er på tide at vi spørger os selv
om demokratiet virkelig er løsningen på menneskets problemstillinger.
Sådan som det ser ud nu er der ingen tvivl. I dens nuværende form
har demokratiet spillet fallit. Demokratiet er ikke usårligt, uantasteligt.
Det skal være i konstant udvikling. Det er ikke nok at bevare det. Demokrati
er retten til kritik og kritik af selve kritikken. Majoriteten i verden
siger NEJ til krig. Men det er ikke nok at sige nej. Vi er nødt til
at opstille et alternativ til nutidens påståede førende demokratiske
stat. Første skridt på vejen er at etablere- en opposition til Bush-administrationens
absolutte magt, absolutte overherredømme-. Første skridt på
vejen er at sætte spørgsmålstegn ved USA's ret til at optræde
som global enehersker. - End -
|