Oljekrig:
Under forberedelse i 24 årAf Linda Diebel
The Toronto Star 9. marts 2003
Analytikere
venter angreb i denne uge eller den kommende - `Vi venter kun på præsidenten` WASHINGTON-
Kun et spørgsmål om dage før der falder bomber over Baghdad.
Konventionelle bomber af en størrelsesorden verden aldrig har set før. "Bragene
vil stadig lyde i ørene, når `Third Mech` (3. infanteridivisions
mekaniserede enheder O.A.) gør sin entre," siger den amerikanske militæranalytiker
John Pike, om Irak´s Saddam Hussein, og hvad der ellers bliver tilbage af
hans såkaldte elite republikaner-garde efter de første dage af pulveriserende
luft bombardementer.
"The Third Mech vil køre ned gennem Baghdads
hovedgade." Pike, der er direktør for GlobalSecurity.org, beskriver
et angreb på Saddam´s regime, der begynder med "skræk-og-rædsel"
luftbombardement og hurtigt går over til destruktionsmetoden, når
tredje infanteri division (mekaniseret) ruller op fra den Kuwaitiske ørken
og U.S. Marines stormer havnebyen Basra.
"Der er 90% chance for, at det
vil gå temmelig hurtigt, og 10% for at det vil gå over i et stort
helvedes kaos," forudsiger Pike. Men, før vi går over
til introduktionen af bomber, der vejer omkr. 9.000 kilo, og som kan udslette
en hel bataljon, så tænk lige på hvorfor de Forenede Stater
går i krig. Overvej lige, hvem der udstak de amerikanske mål og formål
i den Persiske Golf, hvornår og hvorfor. Tænk lige på olje.
Denne særlige operation - Pentagons arbejdstitel: "OpPlan
10-03-Victor" - har været på tegnebrættet i et år
ifølge embedsmænd i forsvaret. Det umiddelbare mål er afvæbning
af Irak og at slippe af med Saddam. Den forventes at begynde snart, denne uge
eller den næste. Det er svært at tilbageholde mere end 300.000 amerikanske
og britiske tropper, der er speeded op til at gå i gang. Men det
langsigtede mål, siger analytikerne af det store perspektiv, har været
under udarbejdelse i langt mere end 23 år siden den tidligere amerikanske
præsident Jimmy Carter forbandt amerikansk sikkerhed - "De Forenede
Staters vitale interesser" - med den Persiske Golf og dens olje, og truede
med militær intervention. Krigen er, siger analytikere, om magt og
olje. Den drejer sig om kontrol med Golfstaterne ved hjælp af det strategiske
Irak og, i forlængelse deraf, det afsluttende efter kold-krigs udbytte at
give USA mere økonomisk indflydelse på Kina og Rusland ved at kontrollere
oljehanen. "Det er nu," skrev Thomas Barnett fra US Naval War
College fornylig i Esquire magazin, "Washington for alvor tager strategisk
sikkerhed i besiddelse i globaliseringens tidsalder."
Den Persiske
Golf har verdens største oljereserver. Efter Saudi Arabien har Irak de
næstsstørste påviste reserver.
"Det eneste fortilfælde
til, hvad der er ved at tage form nu, er det romerske imperium," siger Michael
Klare, professor i fred og verdenssikkerheds studier ved Hampshire College. "Der
er kun én magt. Jeg tror ikke England, Frankrig eller Spanien i tidligere
århundreder kom bare i nærheden af de Forenede Stater i dag.
"Hvis
de Forende Stater kontrollerer den Persiske Golfs oljefelter, vil den have et
kvælertag på verdensøkonomien," tilføjer Klare.
Washington satser på, mener Klare, at "kontrol med Golf- oljen,
kombineret med at være et tiår forud for alle andre i mlitær
teknologi, vil garantere amerikansk overhøjhed i de næste 50 til
100 år." Disse ideer er ikke nye.
I årevis har en lille
og magtfuld gruppe med koncern- og politiske kredse agiteret for ideen om kontrol
med oljen i den Persiske Golf. De har gjort det offentligt, i tænke-tanke
og i medierne. Nu kontrollerer denne klike af ligesindede strateger både
Pentagon og de strategiske mål i præsident Geroge W. Bush´s
Hvide Hus. "Vi har nu et hold i det Hvide Hus, der er ikke er bange
for verdensoffentlighedens mening, fordi det ved, at den er utilregnelig, selvoptaget
og hyklerisk," sagde George Friedman, formand for efterretningsorganisationen,
Statfor. Oprindelig var dette "Kissinger planen", siger James
Akins, tidligere U.S. amabassadør i Saudi Arabien. Han mistede sit udenrigsministerielle
job for at offentliggøre kritik af administrationens planer om at kontrollere
arabisk olje tilbage i 1975, hvor Henry Kissinger var udenrigsminister. "Jeg
troede de var vanvittige dengang, og de er vanvittige nu," siger Akins til
the Star, og tilføjer at kongressen studerede planer om at kontrollere
den Persiske Golf olje og konkluderede, at ideen var det rene vanvid "Jeg
troede, det hele var dødfødt. Men nu har vi jo alle disse ´neo-cons´
(ny-konservative) ved magten, så går den derud af igen, " siger
Akins, en Washington-baseret konsulent. "De regner med, at når de først
har taget Irak, så behøver de ikke at bekymre sig om Saudierne."
Akins
tilføjer: "Disse folk med deres imperie ideer ser sig selv som en
del af det Store Amerikansk Imperium." Spillerne har støt og
roligt arbejdet sig igennem de republikanske præsidentskaber under Ronald
Reagan og Bush´s far, George H.W. Bush og Bush selv.
De inkluderer: Vice-præsident
Richard Cheney, en tidligere oljemand, ligesom Bush, og forsvarsministster under
hans fars´s Persiske Golfkrig i 1991; forsvarsminister Donald Rumsfeld,
engang Reagan´s personlige udsending til Mellemøsten, da Saddam var
en amerikansk ven og trofast allieret; Rumsfeld´s næstkommanderende
Paul Wolfowitz, som begyndte sin offentlige opfordring til krig imod Irak efter
terror angreben 9/11; og Richard Perle, formand for Pentagon´s Denfence
Policy Board, med kælenavnet "Prince of Darkness" med hentydning
til hans politiske stokke-metoder.
De bakkes op af folk fra tænke-tanke,
af deltagere i Project for the New American Century (PNAC) og det militært-
og efterretningsorienterede Centre for Strategic and InternationaL Studies (CSIS).
Bush valgte fornylig et CSIS forum på bekostning af det Hvide Hus, for at
aflevere en større prime-time tale til det amerikansk folk for at tale
krigens sag. CSIS gruppen indbefatter blandt andre pinger, Kissinger, tidligere
nationale sikkerhedsrådgiver Zbigniew Brzezinski og tidligere CIA direktør
James Schlesinger. Bush nævner ofte den irakiske olje, et ubehageligt
opmærksomhedsfelt for en præsident på kanten af krig.
"Vi
vil søge at beskytte Irak´s naturresourcer mod sabotage fra et døende
regimes side og sikre, at de bruges til gavn for Irak´s egen befolkning,
" sagde han i sidste uges radiohenvendelse. Colin Robinson, en analytiker
fra det Washington-baserede Centre for Defence Information, siger: "De Forenede
Stater kan være under berettigede anklager for at forsøge at dominere
hele regionen og dens olje. Men konspirations- teorier er sædvanligvis for
komlicerede for alle til at blive gennemført." Friedman (Stratfor)
siger, at krigen i 1991 efterlod et uafsluttet arbejde, et "status quo"
med Saddam ved magten. Det går ikke denne gang, siger han, i en krig der,
mens FN diplomatiet ryster på hånden, allerede er begyndt. I
de seneste uger strejfede britiske og amerikanske krigsfly rundt udenfor "no-fly"
zonerne for at bombardere irakiske jord-til-luft raketter. Robinson beskriver
disse zoner, der er indsat af USA og England efter Desert Storm som "næppe
legale" i overensstemmelse med international lov. Desuden rapporterer FN
embedsmænd om krænkelser af den demilitariserede zone mellem Irak
og Kuwait af amerikanske soldater. Men de virkelige ødelæggelser
tager sin begyndelse indenfor få dage.
"Vi har alt, hvad vi skal
bruge. Vi venter bare på startskuddet, beslutningen fra præsidenten,"
fortalte Maj.-Gen. Buford Blount, chef for 3. infanteri division, til Washington
Post sidste uge fra Kuwait: Først kommer luftbombardementet, en ekstraordinær
1,500 bombe hver 24 timer i det tidsrum, det tager for svært mekaniserede
divisioner at trænge op fra Kuwait til Baghdad. Store svære
bomber, fra Diego Garcia i det Indiske Ocean, udløst af skrigende flåde-
og air force jets vil torpedere irakiske lokaliteter, udpeget af ubemandede fly
(drones) og amerikanske og britiske specialstyrker, der allerede er i Irak. Forsvars
kontrakthavere er ivrige efter at afprøve vort nye krigsudstyr. En af de
ny bomber er den 9.000 kilo tunge MOAB (Massive Ordnance Air Burst). "Jo,
den er meget effektiv," siger Friedman. "Lad os sige, at vi har en stor
koncentration af republikaner-garde enheder, så kan man udslette en bataljon
(500-600 mand) med en bombe i stedet for at være nødt til gentagne
bombetogter.
Friedman´s kilder på åstedet siger ham, at der
er "rasende kampe mellem forsvarsministeriets embedsmænd og cheferne
i felten, som er vilde efter at komme igang nu."
Han siger, at tiden
er fjenden for tropperne i felten. Sandstorme i slutningen af marts kan f.eks.
rasere laser- målsigte systemerne. Uden den forventede "nordfront"
gennem Tyrkiet er der planer om C-130´ere til at fragte tropper til det
nordlige Irak, ligesom der er missioner, hvor US marines og Special Forces skal
sikre oljelokaliteter i hele Irak.
"Det amerikanske militær kan
ikke besejres på den konven- tionelle slagmark," siger militæranalytiker
Pike. Men hvad med de andre muligheder?
Hvor stor en trussel er Saddam?
Hvad med kemiske og biologiske våben?
"Det finder vi ud af,"
siger Pike. I mellemtiden har irakiske eksilfolk i opposition til Saddam
haft møde med amerikanske og britiske oljechefer og givet løfter
om adgang og lejekontrakter til gengæld for politisk magt.
Og, som Friedman
påpeger, vil USA på randen til verdens overherredømme finde
ud af, hvem dets venner er.
"Jeg glæder mig sådan over de
kanadiere (imod krig), der er så besat af menneskerettigheder, og så
undlader at være opmærksomme på steder som Venezuela,"
siger Friedman, der mener at Venezuela´s Hugo Chavez er den næste
på Bush´s militære dagsorden. "Jeg læser den
kanadiske presse, og jeg undrer mig over hvad det er for en planet, jeres land
befinder sig på.
"Vi har allierede, og vi vil få at se, hvem
det er, " konkluderer han. "Hvis Frankrig, hvis Kanada ikke kan støtte
os i opposition til Saddam Hussein, kan man ikke sige, at I er vore allierede.
Kanada siger vedholdende, at det er USA´s allierede ... godt, det vil vi
få at se, mon ikke? Oversættelse: Hans Pendrup -
End - | 