| Analyse |
HEMMELIGE AKTIONER: TERRORISMENS RØDDERIntroduktion
til bogen Institute for Media Analysis, Inc Nedenstående introduktion på engelsk Andre uddrag
af bogen på
Det er en del af den amerikanske myte at vore store medier er objektive og ubestikkelig, indbegrebet af demokrati. Vi tror imidlertid, at de overvældende dominerende korporative medier blot er blevet talerør for et i stigende grad ensidigt og kontrolleret imperium, hengiven til indoktrinering af befolkningen til fordel for korporative, industrielle, militære og herskende kræfter. Der har gennem hele efterkrigstiden siden 2. verdenskrig været meget lidt analyse af dette fænomen, meget lidt kritik af myten om de upartiske medier. Krig uden ophør De konkret økonomiske kræfter, der er drivkraften bag den genopståede imperialisme - i sin natur utilsløret grådighed - er ikke i sig selv tilstrækkelige til at forklare de aktuelle omstændigheder. Der er mere metafysiske kræfter på spil, understrømme i den amerikanske psyke, der er er så gamle som nationen selv. Et af disse temaer er amerikansk ekceptionalisme, forestillingen om at de Forenede Stater på en eller anden måde er unik, på en eller anden måde hinsides ethvert behov for international konsensus, på en eller anden måde berettiget til at gøre hvadsomhelst, det ønsker. Siden Sovjet Unionens sammenbrud, har Washington fulgt en politik kendetegnet ved ensidig, verdensomspændende militær erobring i form af angreb på og destabilisering af svage "slyngel" stater i demokratiets navn. Et andet element, der der drivkraft bag denne
unilateralisme er en form for religiøs fundamentalisme, der har kendetegnet
de Forenede Stater fra dets tidligste tid, den messianske forestilling, om at
de Forenede Stater repræsenterer Gud´s udvalgte folk, Gud´s
udvalgte regerings- system, Gud´s udvalgte "way of life": Triumfalisme.
I forbindelse med en meningsmåling beskrev seksogfyrre procent af den amerikanske
befolkning - inklusive præsidenten - sig selv som "evangeliske"
eller "genfødte kristne," et forbløffende tal. Mange af
dem, og de fleste af deres hyrder, tror ikke, at vi kun burde tilbyde vor gudgivne
"way of life" til andre af verdens folkeslag; vi bør pånøde
(foist) dem vor version af demokrati, hvadenten de synes om det eller ej, og via
militær erobring om nødvendigt under tilegnelse af deres resourcer,
som Som meget af materialet i denne bog gør det klart, er den stærkeste (og ofte den eneste) allierede i denne nye amerikanske triumfalisme den israelske stats regering. Medens mange af Bush´s nøglefigurer i hans administration faktisk er erklærede zionister, så¨er mange andre dybt fundamentalistiske kristne. En mere detaljeret analyse af det komplicerede filosofiske grundlag for denne alliance er hinsides omfanget af denne bog, selvom der refereres til den gennem hele bogen. Indflydelsen fra Israel-først tilhængere er uomtvistelig. Det var the Jonathan Institure, som beskrives længere fremme i vor introduktion til Den Nye Røde Fare, der først leverede begreberne forebyggende (pre-emptive) og afstraffende aktioner (punitive strikes). I og med at dette blev amerikansk doktrin, tjente den som en ex post facto retfærdig- gørelse af israelsk politik, som allerede er gennemført. Og det var the Jonathan Institute, der tilvejebrage rammeværket for den anti-FN stemning, der viser sig at have grebet Washington. Tilskyndelsen til denne sammenslutning er dobbelt. En væsentlig del af verdens omvæltninger hænger sammen med en reaktion på den pludselige skærpelse af amerikansk imperialisme, der i stigende grad har været ukontrolleret i årtier. Ingen kan virkelig analysere den dramatiske stigning i terrorisme, uden at vedgå at den i vid udstrækning er reaktiv, for en stor del drevet af den ene brutale manøvre efter den anden fra vestmagternes side, næsten udelukkende USA. Ikke kun invasioner og krige, ikke kun bortfjernelse af en leder, som Vesten nærer mistillid til, ikke kun subversion af internationale institu- tioner - også voldtægt af klodens miljø, dumpningen af farlige produkter på verdens uforsigtige, og den kyniske ligegyldighed overfor spredning af sygdom og underernæring overalt. I mere end tyve år, har CovertAction rapporteret om imperialismens relativt hemmelige rænkespil. Da vi begyndte offentliggørelse, var der få amerikanske borgere, der overhovedet vidste, hvad CIA er, for ikke at tale om, hvad det gjorde og har gjort - i markant kontrast til dest ofre rundt om i verden. I dag gøres meget, af hvad der blev gjort i hemmelighed tidligere, nu åbent. Og man kan kun gisne om, hvad der fortsætter i det skjulte. Indledningen til hver sektion af denne bog har til formål at fokusere på forbindelserne mellem artiklerne og situationen i dag. Hvis forbindelserne i nogle tilfælde er analoge, så er de simpelthen fortsættelsen af uafsluttede eller afbrudte planer. I mange tilfælde er de medvirkende faktisk identiske. Meningsafvigelse (dissent) er ikke som krigsherrerne kunne tænke sig det, umoralsk, den er afgørende. Hvis artiklerne i denne bog yder nogen hjælp til de meningsafvigendes argumenter, så vil den have tjent sit formål. Artiklerne i denne sektion er: "The Corruption of Covert Actions," by Ramsey Clark (1998). "Tracking Covert Actions into the Future," by Philip Agee (1992). "NATO and Beyond," by Ellen Ray and William H. Schaap (1999). "Evangelicals for Nuclear War," by Larry Jones (1991). Instruktive eksempler De Forenede Stater er det eneste land i verden hvor terrorist-angrebene d. 11. sept. 2001 ikke betragtes som en konsekvens af amerikansk politik. Rapporteringen og analysen af, hvad der skete, var næsten helt uden historisk reference. Alligevel viser dokumenter, at al-Qaeda netværket måske slet ikke havde eksisteret i det hele taget, hvis USA ikke havde sponsoreret den islamiske ekstremisme i Afghanistan. Det er der almindelig forståelse for udenfor USA. Alligevel eksisterer der tydeligvis i officielle kredse og i mediekredse i USA næsten ingen erindring om politikken for blot nogle få år siden under Reagan og den første Bush administration, der rekrutterede radikale fundamentalistiske islamiske "hellige krigere" som "frihedskæmpere" imod Sovjet Unionen. Gennem hele 1990´erne hørtes gentagne gange stemmer i den arabiske og muslimske verden, der advarede imod det uhyre, som var blevet skabt af det amerikanske efterretningsvæsen i Afghanistan. De Forenede Stater afviste ethvert ansvar, når de hellige krigere vendte sig imod andre islamiske samfund, især i Algeriet og Pakistan, for at være for "verdslige" og lovede at "reformere" dem, ligesom de reformerede Afghanistan. Titusinder af mennesker blev dræbt i den islamiske verden i 1990´erne af disse ekstremister under den amerikanske regering og mediernes næsten fuldstændig ligegyldighed. Den mest virklighedsnære afspejling af den amerikanske holdning blev udtrykt af Zbigniew Brzezinski, da han bemærkede, "Hvad der det vigtigste i verdens- historien? Taliban eller det sovjetiske imperium´s sammenbrud? Nogle ophidsede muslimer eller befrielsen af Central Europa og afslutningen på den kolde krig?" Den islamiske fundamentalisme, der blev sponsoreret af de Forenede Stater for at fremme dets strategiske interesser (på en lignende måde som Israel hjalp Hamas med at svække PLO), er nært forbundet med den internationale terrorisme som fænomen, der på det seneste har erstattet kommunismen som indbegrebet af "trussel", den metafysiske størrelse som USA har behov for for at definere sin udenrigspolitik. Godt 20 år før 11 september arbejede de vestlige korporationers medier flittigt med at transformere "fjenden" fra kommunisme til terrorisme - en meget selektiv definition på terrorisme, som blev implanteret i modtagernes kollektive bevidsthed. Artiklerne i denne sektion er: " Jihad International, Inc.," by Eqbal Ahmad (1998). "Power and the Semantics of Terror," by Edward S. Herman (1986). "Why Do They Hate Us?" by Edward S. Herman (1988). Uddrag: War
Without End - From Cuba to Afghanistan Den nye røde fare Det ville være en fejltagelse at forestille sig, at George W Bush erklærede krig imod terrorisme den 11. september. Han "gen-erklærede" snarere en krig, som Ronald Reagan oprindeligt skabte og finansierede i midten af 1980´erne. Mens Jimmy Carter havde brugt menneskerettigheder" som fokus for at påtvinge verden et amerikansk overherredømme, erstattede Ronald Reagan denne doktrin med sin egen krig imod "international terrorisme." Få dage efter hans indsættelse bekendtgjorde udenrigsminister Alexander Haig, at "international terrorisme går ind i stedet for menneskerettigheder som vort problem, fordi det er den ultimative ... misbrug af menneskerettigheder." Dette fundamentale skift i politik skyldtes for en stor del indflydelse fra den skyggeagtige Israelsk-amerikanske organisation the Jonathan Institute, grundlagt i 1979 af Benjamin Netanyahu, den fremtidige israelske premierminister, hvis bror Jonathan blev dræbt under et kommandoraid på Uganda´s Entebbe lufthavn i 1976. The Jonathan Institute blev den sindbilledlige tænke-tank for israelske og amerikanske embedsmænd. Den nationale sikkerhedsstat veg pladsen for kontra-terrorist staten med et katalog af strategier, der skulle komme til fuld udfoldelse da 11. sept-angrebet gjorde det muligt for amerikanske embedsmænd at formulere sig utvetydigt. Efter Sovjet Unionens exit ændredes den amerikanske strategi kun i form af en ny definition af fjenden. Kontra-terrorist statens i offentlig- heden acceptable politiske retningslinjer blev defineret. Meget taler for, at the Jonathan Institute ikke blot blev etableret for at sikre sig demokraternes nederlag i 1980, men også for at sikre valget af en republikaner, der er forpligtet på instituttets internationale strategier. Det provokerende underliggende budskab, der blev fremmet var: Vi skal ikke vente på at blive angrebet, men vi må instituere "forebyggende gengældelse" (preemptive retaliation), en formula der allerede kom til udtryk i Jonathan Instituttets tidlige møder. Disse temaer - der er ryggraden i den israelske politik imod palstinenserne og den logiske begrundelse for den fortsatte besættelse af deres territorium - blev snart en del af Reagan doktrinen. Forløberen for den amerikanske Patriot Act fra 2002 kan findes i Reagan´s 1984 National Security Decision direktiv (NSDD) 138, der godkender paramilitære og militære anti-terrorist grupper såvel som forebyggende gengældelse. Artiklerne i denne sektion er: "Cuban Exile Terrorists On Rampage," Editorial (1979). "New Spate of Terrorism: Key Leaders Unleashed," by William H. Schaap (1980). "Editorial on NSDD 138," Editorial (1984). "Pentagon Moves on Terrorism," by Ellen Ray and William H. Schaap (1984). "The Uses of `Counterterrorism,'" by Christopher Simpson (1996). Libya in U.S. Demonology," by Noam Chomsky (1986). Klargøring af scenen: Afghanistan De afghanske aktioner, Talibanerne´s og selv Osama bin Laden´s, er fra alle sider betragtet som en metafor for en global konflikt, hvadenten det er mellem den vestlige civilisation på den ene side og intolerant religiøs fundamentatlisme på den anden, eller mellem rovgrisk global imperialisme på den ene side og de udbyttede besiddelsesløses længsler på den anden. Det er yderst instruktivt at studere detaljerne i forbindelse med det amerikanske engagement i Afghanistan, og et sådant studium blev muliggjort på en temmelig enestående måde. Efter the takeover af den amerikanske ambassade i Teheran i 1979 blev mange hemmelige dokumenter med relation til Aghanistan opdaget, og kom til syne i de pamfletter med genoptrykte dokumenter (ofte stykket sammen af makuleret materiale), der blev publiceret i Iran og distribueret rundt omkring i verden. Disse klassificerede udenrigsministerielle og CIA telegrammer frem til oktober 1979 blotlagde udviklingen af den amerikanske politik, der førte til indtrængen af Sovjet tropper to måneder senere. Artiklerne i denne sektion er: "Destabilizing Afghanistan," by Steve Galster (1988). "The Afghan Pipeline," by Steve Galster (1988). III. Terrorist-krige i Mellemøsten Den israelske statsterror Igennem mere end 35 år har den palestinensisk-israelske konflikts bitre historie drejet sig om en historie vedrørende samarbejde mellem USA og israelsk militær og efterretningstjeneste og deres fælles interesser. Israels hemmelige oprationer har bakket amerikanske hemmelige planer op især i Mellemøsten, men også i Central Amerika, det sydlige Afrika og andetsteds i en global erobring, hvor amerikansk dominans har nået sit højdepunkt under George W. Bush. Lige siden opdagelsen af enorme, næsten ufattelige oljereserver i regionen, har det dominerende strategiske mål for de Forenede Stater i Mellemøsten været adgang til og eventuel kontrol med disse resourcer. Og siden dets sejr i 1967 i seksdageskrigen, da Israel etablerede sig selv som den regionale militære supermagt, der var i stand til at bidrage til dette primært amerikanske mål, har massiv udenlandsk USA bistand og subsidieret militær bistand sikret en israelsk-amerikansk alliance med gensidige ekspansionistiske dagsordner. Begge ønsker uhindret adgang til arabisk olje og mere end det. Det andet amerikanske imperativ er USA´s strategiske partnerskab med Israel, en funktion af den pro-israelske lobby´s magt i de Forenede Staters, eksemplificeret ved the American-Israel Political Action Committee´s evne til at påvirke valg til kongressen og selv præsidentembedet. Og det Hvide Hus, udenrigsministeriet og Pentagon er plaget af insidere med dobbelt loyaliteter, troen på at amerikanske og israelske interesser er, og bør være, identiske. The quid pro quo (noget for noget) for Israel, som forlængelse af dette mål, er det relativt frie spillerum, der overlades dets egne planer i Mellemøsten som en militær magt og en uophørligt ekspanderende zionis- tisk stat. De Forenede Stater har overgivet Israel bogstavelig talt ethvert sofistikeret våben system, som det kan tilbyde, mere end $18 milliarder i det sidste tiår, med mere end $2 mia. i militær bistand bestemt for det næste finansår (2003-2004). Som en yderligere belønning for samarbejde om hemmelige aktiviteter rundt omkring på jorden forblev USA tavs, om ikke faktisk bidragyder til Israel´s udvikling og afprøvning af dets eget atomvåben. Den første intifada brød ud i 1987, da Israel udvidede bosættelser i de besatte territorier berøvede palestinenserne mere af deres jord, mens Israel og amerikansk efterretningsoperationer, der har svækket palestinensisk enhed, intensiveredes. "Forebyggende gengældelse" (Preemptive retaliation) begyndte med det israelske mord på Yassir Arafats medstifer af Fateh. Artiklerne i denne sektion er: "Israeli State Terror," by Naseer Aruri (1988). "Israel Shahak on the `Transfer Proposal,'" by Ellen Ray (1988). "Israel Wages Chemical Warfare With American Tear Gas," by Louis Wolf (1988). "Washington's Proxy: Israeli Arms in Central America," ny Clarence Lusane (1984). Uddrag: Israeli - U.S. Terror Iran-Contra og den israelske lobby Den nye verdensorden, som George Bush senior indvarslede efter Sovjet Unionens sammenbrud, er nu George Bush junior´s arv - hans New Imperial Order. Rødderne til dette aktuelle magtovergreb går tilbage til de sidste måneder af Carter-administrationen i 1980. Reagan-Bush kampagne-høge konspirerede febrilsk imod muligheden for, at den amerikanske ambassades gidsler, der var tilbageholdt i Teheran, kunne blive løsladt lige før november valget - hvilket ville være et ødelæggende PR-kup for de magthavende, en såkaldt oktober overraskelse. I hælene på det katastrofalt forkludrede forsøg på at redde de amerikanske gidsler ville kun frisættelse af gidslerne efter forhandling have holdt Carter´s chance i live. Reagan´s favoritter forhandlede hemmeligt med højtstående rådgivere af den iranske leder Ayatollah Khomenini om en udsættelse af enhver aktion indtil efter valget, og deres held efterlod Jimmy Carter konfronteret med meningsmålingresultaterne efter at de amerikanske gidsler havde vansmægtet i fangenskab i et helt år. Kampagnen for verdensøkonomisk og politisk dominans tog fart i løbet af de sidste år af den kolde krig, inklusive den ti år lange Iran-Irak krig i 1980´erne (i hvilken de Forenede Stater solgte våben til begge sider), og de "hemmelige" krige imod Nicaragua´s sandinistiske regering og de revolutionære bevægelser i El Salvador, Guatemala, Angola, Syd Afrika og andetsteds. Hvad der blev kendt som Iran-contra skandalen - dvs. hemmeligt amerikansk våbensalg til Iran formidlet med israelsk efterretnings bistand, med enorme profitter, der blev brugt til at finansiere kontraernes terroristkrige imod Nicaragua´s revolutionære regering - var en væsentlig del af disse operationer. Begge operationens formål var angiveligt forbudt ved amerikansk lov og hemmelige salg til Irak var end ikke del af det offentligt kendte problemkompleks. Artiklerne i denne sektion
er: "Deltagate?" by Ellen Ray and William H. Schaap (1987). "Out of the Loop: The VP's Office: Cover for Iran-Contra," by Jane Hunter (1990). "What Vice-President Bush Knew and Why He Knew It," by Anthony L. Kimery (1992). "Vice-President Bush: Inside Track to Power," by Karen Branan (1992). Uddrag: Iran-Contra
and the Israeli Lobby Bush familjen: Oligarki og emirerne. Når den amerikanske økonomi vakler, stimulerer den konventionelle visdom til krigsforberedelser eller, endnu bedre, til krig. Der er således særlige forgreninger til skandalerne i forbindelse med omfattende korporative ulovligheder, der udbrød tidligt under George W. Bush administrationen lige i hælene på hans problematiske valg i 2000. For nuværende ligger den amerikanske økonomi i skår - ikke fra 11 september, men som følge af korporativ grådighed, offentligt afsløret korporativ grådighed, i et hidtil ukendt omfang. Præsidenten, hans far, hans onkel og alle hans brødre har i årtier stået op til halsen i den korruption, som han nu foregiver at finde så chokerende. Mange nøglefigurer fra Reagan og Bush I administrationerne høstede store profitter, ikke som følge af erhvervsmæssig dygtighed men af deres politiske og militære forbindelser, efterstræbte af korrupte mellemøstlige potentater med bistand fra skamløse og uetiske advokater, banker og revisorer. Selv nu, efter at noget af den forudgående handel i porten (wheeling and dealing) bliver genopkogt i pressen, er der kun overfladisk stillet spørgsmålstegn ved de virkeligt vidtrækkende og i lang tid fungerende implikationer. Den gennemgående tråd er og har altid været kontrol med olje. Mellemøstlig olje især og verdens energirescourcer i almindelighed. Krigen imod terrorisme og manøvreringen for olje er forbundet, hvor den førstnævnte dækker over den sidstnævnte. Før 11 september måtte Washingtons overvældende tørst efter olje skjules. Under Iran-Contra kongreshøringerne var meget af pressedækningen drejet til at fokusere på Oliver North´s eskapader med de nicaraguanske kontra-revolutionære, men ikke hans rolle som våbenhandler i Iran og Irak, hvis olje ikke var under amerikanske herredømme. Artiklerne i denne sektion er: "The Family That Preys Together" by Jack Colhoun (1992). Irak og Golfkrigene I mange år har destruktionen af Irak via dets opløsning i tre ministater (kurdisk, shi´itisk og sunni) været en israelsk-zionistisk ekspansionspolitik. Under Iran-Irak krigen i 1980´erne var israelerne kritiske overfor USA, da den republikanske administrations fjendtlighed overfor Iran stak så dybt, at det hemmeligt tilførte Baghdad våben (inklusive kemiske og biologiske), mens de også arbejdede med at sælge våben til Teheran. Til trods for deres forskelle profiterede både Israel og USA imidlertid smukt på at forlænge en krig, der dræbte over en million kombatanter og civile på begge sider. I 1990 havde den amerikanske
imperiale strategi udviklet et nyt fremstød mht. mellemøstlig dominans.
Retfærdiggørelsen af et sådant barbari var vestlig insisteren på at Irak besad, og nægtede at ødelægge enorme lagre af masseødelæggelses- våben (WMD), kemiske, biologiske og potentielt atomvåben. På det tidspunkt, hvor George W. Bush blev præsident, stod det klart for verden, at sanktioner ikke havde svækket den irakiske regering, at intet kup ville lykkes i Baghdad, og at oppositionsstyrker, således som de var, aldrig ville kunne drive Saddam Hussein ud. Kun en ny USA invasion, proklamerede Washington høgene, kunne afslutte det job, som Bush senior på uforklarlig vis havde indstillet. Dette blev pot og pande af den Bush doktrin, der var under udvikling, og som begyndte med at forkaste sin tidligere allierede, Irak, og holde det ansvarligt som hjemsted for terrorister og lagre af WMD. Administrationens hykleri ved at skabe hysteri over den mulige irakiske brug af kemiske og biologiske våben (CBW), og endog kernevåben, er grænseløst. I næsten et århundrede har de Forenede Stater været den mest produktive bruger af CBW - i første verdenskrig, i anden verdenskrig, i Koreakrigen, i Vietnam krigen og gennem hele den kolde krig. Det har efterladt generationer af ofre over hele verden, ødelagt Vietnams økologi for kommende årtier. Det har testet disse masseøde- læggelsesvåben på sagesløse civile og militært personel, det har underkastet sine egne kamptropper rædselsfulde, invaliderende og dødelige sygdomme. (se vor nyudgivne bog, Bioterror). Alle de CBW agenter, som Irak nogensinde har haft (og de er nu praktisk talt ødelagt) fik de fra de Forenede Stater, i handler formidlet af nøjagtig de samme folk, som nu udfører dem. En ny nogenlunde detaljeret gennemgang af 1990 Golf krigen kan være historisk behjælpelig til at forstå Washingtons handlinger idag. Artiklerne i denne sektion er: "Trading With the Enemy," by Jack Colhoun (1991). "The Middle East in `Crisis,'" by Jane Hunter (1990). "Iraq: Disinformation and Covert Operations," by Ellen Ray and William H. Schaap (1991). IV. Slutspil: Den fundamentalistiske opstigen. Hvad angår atomstyrke rådede forsvarsminister Donald Rumsfeld Pentagon til at "tænke det utænkelige." USA overvejer militær aktion imod "40 til 50 lande," bekendtgjorde vicepræsident Dick Cheney. "Hvis vi ... blot fører en total krig, vil vore børn synge store sange om os mange år frem i tiden," var, hvad formanden for den forsvars- politiske gruppe, Richard Perle, formulerede. Det er skræmmende, når verdens eneste supermagt er i hænderne på en bande, der ikke blot synes at tro på harmgeddon, men at nyde tanken. Forbindelserne mellem kristne fundamentalister og de pro-israelske zionistiske fundamentalister er blevet bemærket tidligere. De elsker alle bomben. Den åbne snak om den amerikanske brug af kernevåben i Irak, inklusive forebyggende brug, øger kun sandsynligheden for, at Israel vil gøre brug af denne mulighed, i takt med at det involverer sig i konflikten, hvilket de fleste iagttagere mener er uundgåeligt. Og Washington´s atom krigsmageri gør intet for at fremme atom tilbageholdenhed i Rusland eller Kina, end mindre i Nord Korea. Mens Washington krævede, at Irak og Nord Korea respekterede FN resolutioner og internationale traktater og forsagede kernevåben kapabilitet, så negligerede det konsekvent sådanne resolutioner og traktater i årevis jævnsides med aktiv bistand til Israel og apartheid Syd Afrikas forsyning med kerne kraft. Selvom apartheid regimet er borte sammen med dets atomvåben-program (der simpelthen er flyttet nordpå til en mere USA-venlig nabo), blev Israel en af de atombevæbnede supermagter, der siden oktober 1973 krigen er villig til at bruge dem mod deres naboer. Både Israel og de Forenede Stater taler velvilligt om neutronbomber, miniature thermoneukleare indretninger, der er konstrueret til at dræbe så mange mennesker som muligt med så få skadevirkninger på ejendom som muligt. De er angiveligt på lager i det israelske kernevåben-arsenal, et passende våben i de fremtidige Mellemøstlige krige. Faktisk er Israels kernevåben-program en kilde til dyb bitterhed og frygt i Mellemøsten, og der er ingen sandsynlighed for at det vil blive kontrolleret. USA foregiver endog ikke længere at gå ind for ikke-spredning efter at have forkastet Anti-ballistic Missile Treaty, og siden er gået videre med et nationalt Missile Defense program, der genopliver Star Wars fantasierne fra Reagan perioden, og som alvorligt truer med bevæbning af rummet. Vi håber at den lære, der kan drages af studiet af denne historie om amerikansk terrorisme og imperialisme i 1980´erne og 1990´erne, er klar. Washington´s anklager må altid anskues med mistænksomhed, dets motiver med skepsis. Amerikansk imperialismes hykleri er uden grænser, og dens grådighed er utøjlet. Amerikas triumferen er ikke motiveret af længsel efter et verdensomspændende demokrati, fred og orden. Det er intet andet en opfordring til en verdensomspændende brutal udbytning og dominans, ledet af en bande, der ikke har lært ... (the lesson of Ozymandias) Hvad er det?.HP. Artiklerne i denne sektion er: "Hiroshima: Needless Slaughter, Useful Terror," by William Blum (1995). "Nuclear Threats and the New World," by Michio Kaku (1992). "Israel, Iran, the United States, and the Bomb," by Israel Shahak (1993). Uddrag:
The
Nuclear Terror Card The Institute for Media Analysis,
Inc., blev stiftet i 1986 med det primære formål at forsyne offentligheden
med uddannelsesmateriale med relation til regeringens aktiviteter og medierne,
og især relationerne mellem de to. Oversættelse: Hans Pendrup - End
- |
