| Analyse |
USA brugte kemiske våben i Irak - og løj om detAf George Monbiot
George Monbiot
Den første beretning gravede de frem i et magasin, udgivet af den amerikanske hær. I marts nummeret 2005 af Field Artillery praler officerer fra 2. infanteri- regiments brandkorps om deres rolle i angrebet på Falluja i november sidste år: Den anden var fra det californiske North County Times, skrevet af en journalist der var medbragt af det amerikanske marinekorps under belejringen af Falluja i april 2004. "Pistolen frem!" skreg Milikin ... og greb en hvid fosforgranat fra en ammunitionsbeholder i nærheden og holdt den over løbet. 'Skyd!', skreg Bogert, da Milikin lagde den i. Braget rejste en støvsky omkring indgangshullet, som var målet, fterhånden som de blev ved og ved med at affyre en blanding af hvid fosfor og højeksplosiver, de kalder ´shake´n´bake´ ind i ... bygninger, hvor oprørere er blevet spottet i ugens løb." Hvid fosfor er ikke medregnet på listen over kemiske våben (Chemical Weapons Conventions schedules). Det kan legalt bruges som en lysbombe til at oplyse kamppladsen, eller til at frembringe røg for at tilsløre troppebevægelser for fjenden. Ligesom andre ikke medregnede substanser, kan det bruges til "militære formål ... uafhængigt af brugen af kemiske stoffers giftige egenskaber som et kampmiddel". Hvid fosfor er fedtopløseligt og brænder spontant ved kontakt med luften. Efterhånden som det iltes producerer det røg bestående af fosforisk pentoxid. Ifølge de almindelige sikkerhedsreglerne for amerikansk industri (Standard US industrial safety sheet), "udløser (røgen) varme ved kontakt med fugt og vil brænde snavsede overflader ... Kontakt ... kan forårsage alvorlige øjenforbrændinger og permanent beskadigelse." Indtil sidste uge fastholdt det amerikanske udenrigsministerium, at amerikanske styrker 'kun meget sparsomt brugte fosforbomber i Falluja til lyskaster-funktioner'. De blev affyret 'for at oplyse fjendtlige stillinger om natten, ikke imod fjendtlige kampstyrker'. Konfronteret med de nye beviser skiftede udenrigsministeriet holdning torsdag: Invasionsstyrkerne er blevet tvunget til et lignende tilbagetog i forbindelse med brugen af napalm i Irak. I december 2004, spurgte Alice Mahon, labourmedlem af parlamentet, den britiske forsvarsminister Adam Ingram "om napalm eller en lignende substans har været brugt af koalitionen i Irak (a) under og (b) efter krigen". "Ingen napalm," svarede ministeren, " er blevet brugt af koalitionsstyrkerne i Irak hverken under kamphandlingerne i krigsfasen eller siden." Dette forekommer ejendommeligt for den, der har fulgt med. Der var mange rapporter om, at amerikanske marinesoldater i marts 2003 havde kastet brandbomber rundt om broerne over Tigris og Saddam-kanalen på deres vej til Baghdad. Chefen for Marine Air Group 11 indrømmede, at "Vi brugte napalm ved begge disse lejligheder". Medbragte journalister rapporterede, at napalm blev kastet ved Safwan Hille på grænsen til Kuwait. I August 2003 bekræftede Pentagon, at marinerne havde kastet "Mark 77 firebombs". Selvom den substans, disse indeholdt, ikke var napalm, var deres virkning iflg. Pentagons materiale "bemærkelsesværdig lignende". Mens napalm laves af benzin og polystyren (flamingo) er substansen i Mark 77 lavet af petroleum og polystyren. I januar dette år stillede MP Harry Cohen Mahons spørgsmål på mere raffineret vis. Han spurgte, "om Mark 77 ildbomber er blevet brugt af koalitionsstyrkerne". Vi fik fortalt, at krigen med Irak var nødvendig af to grunde. Tony Blair, Colin Powell, William Shawcross, David Aaronovitch, Nick Cohen, Ann Clwyd og mange har til støtte for deres sag henvist til Saddams gasning af kurderne i Halabja i 1988. De anklagede dem, der modsatte sig krigen, for ikke at interessere sig for irakernes velfærd. Saddam, der står over for en mulig dødsdom, er anklaget for massemord, tortur, fængslinger på falsk grundlag og brug af kemiske våben. Han er bestemt skyldig på alle punkter. Det er de, der fældede ham, også, ser det ud til. Se også Pentagon bekræfter brug af hvid fosfor - End - |