Jyllandsposten og ytringsfriheden

Af Hans Pendrup

Fogh-afbrænding i Gaza

”Både de danske domstole og den Europæiske Menneskerettighedserklæring sætter grænser for ytringsfriheden. Derfor er det beskæmmende, at høre blandt andre statsministeren kalde ytringsfriheden for ukrænkelig. Man kan spørge sig selv, om det er en politisk dagsorden, han spreder. Det er i hvert fald ikke loven,” siger professor i forfatningsret Henning Koch (Information 3. febr. 2006).

Men han mener ikke, at begrænsningerne af ytringsfriheden som de findes i straffeloven (§ 140, blasefemiparagraffen §266b og paragraffen om æreskrænkelser §267) er blevet overtrådt i forbindelse med Muhammed-tegningerne.
Det er et spørgsmål, som domstolene skal tage sig af.

Han undres imidlertid lidt over Jyllands-Postens provokation:
”De begrænsninger, vi har på ytringsfriheden i Danmark skal have en selvcensurerende effekt. Man regner med, at folk ikke vil bryde loven, og derfor ytrer sig indenfor ytringsfrihedens rammer. Det er hele meningen bag,” siger Henning Koch.

Internationale aspekter

Er det hele så en storm i et glas vand? Hvorfor den voldsomme opstandelse blandt muslimer?

For det første er det nok vigtigt at skelne mellem reaktionen i den arabiske lande og reaktionen blandt danske indvandrere. I de arabiske lande må man yderligere skelne mellem de konservative, vestligt støttede regimers interesser i at vende den ulmende socialt og politisk motiverede uro udad i form af protester imod krænkelser af den officielle muslimske religion på den ene side og store dele af befolkningens harme over israelske overgreb på palæstinensere og amerikansk besættelse af Irak på den anden.

Danmark er med Jyllands-Posten mere eller mindre bevidste provokation kommet til at levere disse strømninger en mulighed for relativt omkostningfrit at komme til udtryk. Danmark er et lille land, hvis eksport kan rammes uden voldsomme konsekvenser for de arabiske forbrugere, og et land hvis militære og politiske sanktionsmuligheder er mildest talt begrænsede.

Men Danmark er, hvad sandsynligvis de færreste almindelige arabere er bevidste om, medansvarlig for besættelsen af Irak og interventionen i Afghanistan, og det har Jyllands-Posten bidraget til at sætte fokus på. Disse forhold giver reaktionen en ekstra politisk dimension, som forstærker den religiøst motiverede harme.

Indvandrerperspektiver

De religiøst betingede protester, der set med danske briller kan forekomme fuldstændig overstyrede, manifesterer sig for det andet både i de muslimske lande og blandt indvandrere her i Danmark.

Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at karikaturer af Muhammed for rettroende muslimer ikke kan sammenlignes med andre former for karikaturer – ikke engang med karikaturer af kristne skikkelser – for profeten er i islam underlagt billedforbud overhovedet.

Når man som Jyllands-Posten og andre senere medløbere ovenikøbet billedligt karikerer Muhammed (for at det ikke skal være løgn som bombemand), så er det i sig selv en dobbelt krænkelse, der ikke kan opfattes som andet end en voldsom provokation, der ovenikøbet savner en blot nogenlunde rimelig anledning.

Men dertil kommer for de danske indvandreres vedkommende oplevelsen af en voksende uvilje fra den danske befolknings og politikeres side. Ugebrevet A4, der udsendes af LO, fokuserede d. 26 sept sidste år på integrationsproblemerne i Danmark

Integration går den forkerte ve j

”Indvandrerne er begyndt at føle sig dårlige tilpas i det danske samfund. Flere oplever diskrimination og bliver sat uden for arbejdsmarkedet, selv om de hænger i med uddannelser, viser ny undersøgelse. Indvandrerrepræsentanter advarer mod konsekvenserne, hvis ikke udviklingen standses,” hedder det indledningsvis i LO´ ugebrev A4.

Den undersøgelse, der refereres til,er gennemført af analysebureauet Catinét Research. Bureauet har siden 2000 fulgt udviklingen på integrationsområdet og peger på bl.a. flg. Resultater:

* I løbet af de seneste to år er der stadig flere indvandrere, som har oplevet diskrimination. Andelen er i perioden steget fra 25% til 33%

* 54% siger, at de slet ikke eller i meget lille omfang føler sig som danskere. Det gjorde kun 43% i 2. halvår 2004. Samtidig siger færre, at de fuldt ud eller i rimeligt stort omfang føler sig som danskere.

Det danske samfund er godt på vej til at udskille en samfundsgruppe som problematisk og uønsket, og det reagerer indvandrerne på, påpeger Uzma Ahmed Andresen, forkvinde for Foreningen for Etnisk Ligestilling. Hun er født i Danmark med pakistansk baggrund.

”Integrationen går tilbage på alle områder, hvor indvandrernes følelser og motivation er afgørende. De har mistet oplevelsen af at være medborgere i Danmark. Mange har bestræbt sig på at være ganske almindelige danskere, men hvis de alligevel ikke har lov til at være her, søger de tilbage til deres oprindelseslandes kultur. For eksempel gennem landenes tv-kanaler. For alle har behov for at være en del af noget,” siger Uzma Ahmed Andresen.

Samfundsforsker Flemming Mikkelsen, der har deltaget i arbejdet med Catinéts undersøgelse, er ikke i tvivl om, at integrationen er stagnerende eller går i den forkerte retning. Den negative udvikling begynder efter hans vurdering at sætte ind omkring 2002. Flemming Mikkelsen er varsom med at komme med nogen éntydig forklaring på fænomenet. Men han er ikke i tvivl om, at den internationale polarisering mellem den muslimske og den vestlige verden smitter af på danske indvandreres oplevelse af integration og deres samhørighed med det danske samfund.

”Det er mennesker vi har med at gøre – ikke robotter. Vi skal ikke glemme, at vi også er engageret i krigshandlinger i den muslimske verden. Personligt ville jeg også være temmelig påvirket, hvis nogen gik og bombede i mit hjemland,” siger Flemming Mikkelsen.

Hvad er det, vi har gang i?

Med Muhammed tegningerne er Jyllands-Posten mere eller mindre utilsigtet både internationalt og nationalt kommet til at hælde benzin på et i forvejen ulmende bål. Konsekvenserne forekommer uoverskuelige. Hvordan problemerne skal løses, er det umådeligt vanskeligt at give anvisninger på.

Men fremfor alt er det væsentligt, at Danmark og danskere ser sig selv som dybt involveret i globale problemer. Vi er i krig som allierede med supermagten USA, der under påskud af ”krigen imod terror” for millioner af muslimer i store dele af den vestlige verden har skabt et klima af frygt og eksistensusikkerhed, der bringer smertelige erfaringer fra jødeforfølgelserne før 2. verdenskrig frem i erindringen.

Efterskrift

Ytringsfrihed for hvem og til hvad
Aktuelle problemer i den omvendte verden

Ytringsfrihed er i sin historiske oprindelse en rettighed, som tjener til beskyttelse af landets borgere imod magtovergreb.

Men hvem repræsenterer den magtinstans, der søger at hindre Jyllands-Posten i at ytre sig, som den finder for godt?
Er fundamentalistiske regeringer i den tredje verden magtinstanser, der truer det frie ord i Danmark?
Eller er herboende imamer af ortodoks muslimsk overbevisning en trussel for Jyllands-Postens ytringsfrihed?

Og hvad er egentlig Jyllands-Posten i den forbindelse? Er den et beskyttende presseorgan for danske borgere, der udsættes for overgreb?
Eller er det landets største dagblad, der mere end nogen anden dansk avis fungerer som talerør for en højreorienteret danske regering. Og som i øvrigt har statsministerens ord for, at den er fuldstændig uafhængig af regeringen?

Hvem er det kort sagt, der er truet af hvad?

Hans Pendrup

- End -