| Analyse |
|
Iran: Stop amerikansk-israelsk angreb på Iran USA og Israel planlægger atomangreb på Iran- for at kontrollere oljen og forsvare dollaren
- standsning af den planlagte åbning af en international olje-petrokemisk-gas aktie børs for olje handel i Euro; Den officielle undskyldning for angrebet er det angivelige atomvåbenprogram i Iran: ex-CIA agenterne Paul Pilla og Ellen Laipson tillige med FN´s våbeninspektør Hans Blix erklærer, at hvis Iran virkelig var i færd med at forsøge at bygge atombomber, så ville den mest effektive måde at standse dette på være en garanti fra USA og Israel om ikke at angribe Iran. Centrale kendsgerninger * Iran har (endnu) ikke krænket Nuclear Non-Proliferation Treaty (Ikke-Sprednings-Traktaten NPT), selvom det nationale efterretningsvæsen i USA skønner, at Iran vil kunne bygge atombomber i løbet af omkr. 10 år, og at det ser ud til, at kerne proliferator (US allierede) Pakistan ydede Iran nogen hjælp til at gøre dette. * USA, Frankrig og UK krænker groft artikel VI i NPT, der kræver afvæbning * Tyskland krænker artikel I og II af NPT ved at dele atomvåben * Israel har omkr. 75-200 atombomber og har hverken undertegnet eller ratificeret NPT, men det er medlem af IAEA (det Internationale Atom Energi Agentur) – det agentur, der udfører inspektioner for NPT. * I juni 2005 pressede USA IAEA chefen El Baradei til enten at ”skrue bissen på” overfor Iran eller miste sit job. ________ Tre år efter det amerikanske angreb på Irak, kontrolleret af diktatoren Saddam Hussein, 53 år efter det amerikansk-britiske statskup imod den demokratisk valgte premierminister Mossadegh og 18 år efter nedskydningen af USS Vincennes fra Iran Airflight 655, der dræbte 290 ombordværende mennsker (274 passagerer, 16 besætningsmedlemmer), planlægger de amerikanske og israelske regimer et militært angreb imod det præstestyrede demokrati i Iran. Iflg. forskellige analytikere kan angrebet forventes at bruge ”mini-nukes” (små atombomber) for at ødelægge dybtliggende atomfaciliteter. Ifølge officielle grunde til angrebet (det angivelige iranske atomprogram til bygning af atombomber) forventes det amerikansk-israelske angreb at tage form af et enkelt hurtigt, massivt og samtidigt angreb på atomenergifaciliteter (civile eller mistænkt militære) i 16 forskellige byer i Iran inkl. f.eks. Bushehr (165.000 indb), Arak (511.000 indb.), Isfahan (2.000.000) og Teheran (12.000.000) – en samlet befolkning i de anførte byer (inkl. Teheran centrale område) på 24 mio. Selvom det er realistisk, at nogle sektorer af den iranske regering muligvis håber på at bygge atombomber under krænkelse af det iranske statsoverhoved´s fatwa (religiøs ordre), der bandlyser produktionen, lagringen og brugen af atomvåben, er der adskillige grunde til at dette angivelige bombebygningsprogram ikke er en troværdig grund til det planlagte angreb. Praktiske grunde: Motiverende grunde: Ineffektivitet:
Iranske myndigheder har påstået, at et brev,der opfordrer arabere fra Khuzestan til at blive flyttet til en anden del af Iran,var en forfalskning med henblik på at fremprovokere etnisk konflikt (hvilket det gjorde), og at nylige bombarderinger i Khuzestan var fremprovokeret af britiske agenter, og at to nylige nedstyrtninger af militære fly var en følge af radio-jamming. Det britiske Ahwazi Friendship Society, der erklærer, at det ikke støtter separatisme og er imod enhver invasion af Iran fra fremmede tropper, og som fordømmer alle former for terrorisme,og som ikke har forbindelser til nogen væbnet gruppe, er uenig i i det mindste nogle af disse påstande. Den amerikanske krigsplan for invasion af Khuzestan har tilsyneladende kodenavnet OPLAN 1002-04. Iflg William Clark, Elias Akleh, Krassimir Petrov og Chris Cook er en mere realistisk grund til det planlagte angreb åbningen af en international oljebørs (eller Iran Petroleum Exchange) på øen Kish (oprindelig planlagt for 20 marts 2006) hvor oljehandel i Euro (den såkaldte petro-euro) vil blive mulig. For nærværende finder international oljehandel sted i US dollars. Europæiske, kinesiske, japanske, vestasiatiske og andre selskaber og institutioner, der ønsker at købe eller sælge olje er for tiden tvunget til at handle under brug af store mængder dollars, og til i praksis at ligge inde med store reserver i dollars. Efter åbningen, oprindelig annonceret til 20 marts 2006, omend sandsynligvis meget udskudt, af den iranske oljebørs, der forventes at bruge euro, ville det blive muligt at købe olje direkte i euro. Risikoen for USA ville være tab af kontrol over en stor del af verdensøkonomien som følge af salge af dollars, hvilket muligvis vil kunne føre til enten en økonomisk depression eller hyperinflation i USA. I slutningen af 2000 ændrede Saddam Hussein olje relateret til transaktioner fra dollar til euro. Desuden flyttede han $10 mia. fra irakiske reservefond i FN til euro. Dette anses for at være vigtige faktorer i den amerikanske beslutning om at invadere Irak. Den 23 marts 2006 vil Federal Reserve (den amerikanske centralbank) standse publiceringen af ”M3” statistik, der (mere eller mindre) repræsenterer mængden af amerikanske cash dollars, der cirkulerer i verden. Andre sandsynlige faktorer i forbindelse med truslen om at angribe Iran er kristelige fundamentalistiske grunde, både i henseende til at fastholde støtte fra den kristne fundamentalistiske vælgerbefolkning i USA – og til, hvad der synes at være Bush´s personlige tro, at Gud har lige så meget (hvis ikke mere) ret til at afgøre amerikanske udenrigspolitiske beslutninger som den amerikanske vælgerbefolkning: Bush siger, at han blot fulgte Guds ordrer, da han beordrede angrebene på Afghanistan og Irak. Propagandaen fra mainstream medierne fokuserer på det mulige iranske program til udvikling af kernevåben til trods for: Der er (endnu) ikke noget bevis for, at Iran har krænket ikke-sprednings-overenskomsten (NPT) Selv efter 1200 person/dag af indgående inspektioner fra nov. 2003 til nov. 2005, selvom det nationale efterretningsvæsen (CIA etc.) i USA skønner, at Iran kunne bygge atombomber i løbet af ca. 10 år, og at organisationer mere krigsvenlige end CIA hævder på kortere tid. USA, Frankrig og UK krænker groft Artikel VI i NPT, men det er medlem af IAEA – det agentur der udfører inspektioner for NPT. Den 4 november 2004 stemte 147 lande (inklusiveIran ) på den 59´ General Assembly i FN til fordel for at skabe en komite til forhandling af traktat imod produktion af kerne materiale, der vil kunne bruges til produktion af kernevåben; 2 lande afstod (UK, Israel); kun et land stemte imod (USA). Verdens største demokrati, Indien, kæmpede i mange årtier til fordel for en atomafbevæbning og ratificerede ikke NPT. Imidlertid blev blev Indieni 1998 en erklæret kernevåben stat (Pokhran II). I løbet af de næste få dage (første uge af marts 2006), vil Bush besøge Indien i erkendelse af Indiens status som en kernevåben stat (men vil også blive ”budt velkommen” af aktivister for hans status som massemorder og krigsforbryder). Mainstream mediernes opmærksomhed har også fokuseret på kommentarer fra den nyligt valgte præsident for Iran, Mahmoud Ahmadinejad. Ahmadinejad talte imod Israel´s eksistens som en stat og udtrykte tvivl om holocaust, der førte til stærk medie og parlamentarisk kritik i Europa. Ahmadinejad afgav erklæringer relaterende til ”udslettelse” af staten Israel på samme måde, som Shah Mohammad Reza Pahlawi og Saddam Hussein´s regimer ifgl. ham blev ”udslettet”. Nøjagtigheden af oversættelsen af hans ord fra farsi til engelsk er fortsat omstridt. Ahmadinejads valg og noget svækkede magt som præsident demonstrerer den komplicerede balance af politiske kræfter i post-1979 Iran: Præsidentvalget 2005 var det første, der måtte gå til anden runde af afstemningen. Fire af Ahmadinejads foreslåede ministre blev afvist af parlamentet – første gang et kabinet blev forkastet. Oversættelse: Hans Pendrup Se også den internationale appel og underskriftsindsamling - End - |
De amerikanske og israelske regeringer planlægger et militært angreb på Iran formentlig under brug af atombomber, muligvis i denne måned (marts 2006) af bl.a. følgende grunde: