Analyse
 

Privatiserede atomvåben
har kronede dage

Af Ulla Røder

Atomvåbenindustrien er en gigantisk forretning.
Vidste du, at den er gennemprivatiseret?
Fredsaktivisten Ulla Røder har undersøgt det – og fundet et mareridt af privatkapitalistiske firmainteresser som kernen i det.


Dr. Strangelove is here!

Pladsen levner kun mulighed for at give et ultrakort rids af tilstandene i det privatiserede atomvåbenparadis, der bogstavelig talt har kronede dage. Det er en gigantisk forretning med megaprofitter, finansieret af skattepenge – og den er dødsensfarlig. Ingen skal tro, at atomvåbenfaren var slut med den kolde krig. Den er på alle måder større end nogensinde.

”Atomsikkerheden” kastet for høgene

Det ser ud, som om det amerikanske energiministerium har holdt udsalg. Atomvåbenforskning og -udvikling, der foregår på universitetslaboratorier i USA, er underlagt 'Department of Energy' (DoE) og er gradvist blevet 'privatiseret'. Disse nationale laboratorier drives og kontrolleres i foruroligende stort omfang af de helt store våbenfabrikanter i USA. Det samme gælder det britiske atomvåbenetablissement AWE Aldermaston.

Statskontrakter på 10-25 år er indgået med disse multinationale firmaer om ledelsen af den amerikanske og/eller engelske atomvåbenforskning, -udvikling og -produktion. Regeringskontorerne får lov at være med på sidelinjen og tilse, at sikkerheden under produktionen ikke slækkes.

Det er nu en ringe trøst i betragtning af, at det er de samme firmaers ansatte, der udfærdiger disse sikkerhedsrapporter. Hvordan kan man blot 'privatisere' et så vigtigt område? Som om verdens atomvåben var en kommerciel handelsvare. Hvad bliver så det næste?

DoE er på papiret ansvarlig for udførelsen af de subkritiske atomprøvesprængninger på Nevada-testområdet. De tre nationale atomvåbenlaboratorier i USA, Los Alamos, Lawrence Livermore og Sandia og den britiske atomvåbengeschæft AWE Aldermaston nær Reading i det sydlige England er lagt i private virksomheders hænder, og jeg gad godt vide, hvor meget DoE i realiteten kan holde øje med, hvad der foregår ude på disse steder. Det vil sige, at disse private ejere, hvis interesse er indtjening, nok vil være tilbøjelige til at springe over, hvor gærdet er lavest, eller tilbageholde informationer for DoE/Whitehall i en snæver vending.

Los Alamos National Laboratories (LANL) er det førende universitetslaboratorium i USA, der også udviklede de første atombomber og fortsat tester atomvåbnene under Stockpile Stewardship Programmet på Nevada testområdet. Dette laboratorium var indtil for nylig et rent universitetslaboratorium under U.S. National Security Administration (NNSA)/DoE der ledes af Linton F. Brooks (tidl. højtstående flådeofficer og ansat i Det Hvide hus), men er nu blevet 'privatiseret'. Bechtel, BWX Technologies, Washington Group International dannede 'Los Alamos National Security', LLC (LANS), fik kontrakt i december 2005, og dette trekløver overtog ledelsen og kontrollen i juni 2006.

Sandia National Laboratories er også et laboratorium under DoE. Her har DoE indgået kontrakt med Sandia Corp., et firma, der er 100 % ejet af den multinationale våbengigant Lockheed Martin.
Sandia National Laboratories har været vært for konferencer i 2005 og 2006 afholdt af et firma kaldt ‘REDTEAM', som tæller en lang række deltagere.
Der er tale om verdensklasse inden for forskning, udvikling, produktion og salg af våben og relaterede systemer. F.eks. udvikler MITRE 'menneskerobotter' osv. På REDTEAM's møder drøftes hele processen og udviklingen af de nye atomvåben.

Lawrence Livermore National Laboratories (LLNL) drives af ledes af University of California, men er langtfra uafhængige af industriernes interesser.
Staten har indført 'Cooperative Research and Development Agreement', CRADA, der leverer vækst muligheder for USA's økonomi. LLNL og en industripartner leverer personale, service og faciliteter eller udstyr til specifikke forsknings- og udviklingsprojekter.

Der findes så forskellige omfattende programmer, der tager sig af innovation, overførsel af teknologi og 'letter omsætningshastigheden' for virksomhederne. Administrationen foretages af et kontor oprettet af Kongressen, 'US Small Business Administration' (SBA).

Disse programmer tæller et væld af virksomheder og er tæt knyttet til universiteter og forskning. ' Cal State University , East Bay 's Division of Continuing and International Education' er vært for den Californiske Stats SBDC-centre. For eksempel får særlige kvikke studerende stillet alle mulige faciliteter og engagerede professorer til rådighed, der muliggør et studie inden for tre år, og virksomheder får stillet lån til rådighed. Ligesom de studerende på Syddansk Universitet bruger Mærsks, Termas eller Infocom Gruppens elektroniklaboratorier til at praktisere i, bruger de amerikanske disse atomvåbenlaboratorier.

Lawrence Livermore National Laboratories har siden begyndelsen af 70'erne haft et tæt samarbejde med Honeywell. Firmaet har arbejdet tæt sammen med den amerikanske regering, forsvarsministeriet og DoE inden for alle grene af forsvaret, ‘Defence Nuclear Agency', (DNA)'Naval Research Laboratory' og 'National Aeronautic and Space Administration' i et halvt århundrede. I dag er de sammen med folk inden for Boeing og Motorola. Honeywell kommer også omkring i Norden. Således er det svenske firma BAE/Bofors Defence Systems, med fabrik i Karlskoga, blevet en del af et samarbejdende leverandørteam fra USA og Sverige. De er sammen omkring design og leverance af ammunition. Designerteamet udgøres af Raytheon Missile Systems og BAE/Bofors Defence Systems, og teamet, der står for levering af ammunitionen, er Honeywell i samarbejde med General Dynamics. Og det fortsætter i det uendelige …

LLNL står for en række forsøg, der inkluderer kæmpelaserfaciliteter og programmer til ”vedligeholdelse” af atomvåben, dvs. udvikling af hydronuklear fusionsenergi til sprængninger.

Bechtel Corp. er endnu et af medlemmerne af 'The Coalition for Space Exploration'. Bechtel har sat sig på driften af verdens største atomforskningslaboratorier, Los Alamos National Laboratories (LANL).

Den atomare losseplads

Washington Group International tager sig af at sikre og forsvare infrastrukturen i USA, deres naboer og allierede, oplyser firmaet. Efter angrebet på WTC den 11. september 2001 udførte firmaet en række opgaver, herunder har det bygget eller ombygget militære baser, drevet og ledet baser og nedlagt samme. De har tjent på ekstra sikring af vagtstationer til sporing af atomare, biologiske og kemiske stoffer og andre sikre faciliteter til regering og efterretningstjenestebureauerne (læs: atomsikre bunkers o.l.). De har taget sig af drift af komplekse radioaktive og farlige faciliteter, behandlet farligt radioaktivt og andet blandet affald samt taget sig af oplagring og afskaffelse af certificeret affald, der skal opbevares for evigt på 'Waste Isolation Pilot Plant'.

De har elimineret atomvåben og kemiske våben og skrottet andet militært materiel og er ved at udvide denne ekspertise til også at demontere ikke-detoneret konventionel ammunition.
Efter at have studeret dette firma fik jeg nærmest opfattelsen af, at USA er en stor atomar- og kemisk affaldsplads, der burde isoleres fra omverdenen, så de ikke kan sprede deres gift.

BWX Technologies tager sig blandt andet af afdeling Y-12, det nationale sikkerhedskompleks, hvor der forgår en masse omkring fremstilling af beriget uran til atomreaktorer til skibe under et program kaldt 'Naval Nuclear Propulsion Program'.

BWXT Services har en helt speciel afdeling, ‘Strategic Materials Laboratory' (SML), der bearbejder og evaluerer nukleare såvel som ikke-nukleare materialer. Det testes atombrændsel og andre relaterede dele (?). 'BWXT service' koster for resten én milliard US-dollars om året. Indehaveren af BWXT er ikke en hr. hvem som helst. George E. Dials, President and General Manager of BWXT'Y-12 i Tennesse, blev hædret med en pris fra 'American Nuclear Society' (ANS) med ret til at kalde sig ANS Fellow for hans løsninger med deponering af affald i New Mexico og for at have udfærdiget en rapport om muligheden for at deponere affald under Yuccabjerget og i Texas.

Det er da herligt, han begynder at tage fat på affaldet, efter 50 års tilsvining af hele vores klode med radioaktive partikler. Det får man altså en hæderspris for. Ligesom Mærsk for resten, der fik en elefantorden for at være en stor forretningsmand med et særligt talent, når der skal forhandles med skattevæsenet. Men hr. Dials slår nu alle rekorder. Han er også ansvarlig for alle 6.000 fastansatte og entreprenører på stedet, inklusive betjeningen af atomvåbenkomponenter, lagring af særlige atommaterialer, ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben, konstruktioner, sikkerhed og tryghed, ledelse af faciliteterne, kvalitetssikring og beskyttelse af miljøet.

Her knækker filmen så hos mig. Hvor mange superlativer har man lov at skrive om en facilitet af den art? 'Ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben', 'beskyttelse af miljøet' for eksempel – Hallo! hr. præsident, hvad er det, De har gang i? Har De ingen forståelse for, at De netop spreder masseødelæggelsesvåben og destruerer miljøet ved deres blotte tilstedeværelse på det sted hver eneste dag? Så stort et selvbedrag skal man lede længe efter. Prisværdigt, det er det bestemt ikke.

Aldermarston og kæmpelaseren Orion

Lockheed Martin, ejeren af Sandia Corporation, som står for driften af Sandia National Laboratories, er også sammen med SERCO og British Nuclear Fuels Plc. (BNFL) ejer af alle aktierne i atomvåbenfabrikken i Aldermaston AWE Plc. De tre firmaer har dannet AWE manegement Plc. og ejer 1/3 af aktierne hver. De tre våbenbrødre sidder på kontrollen over fabrikationen af de britiske atomvåben på AWE Aldermaston og Orion kæmpelaserfaciliteten.

AWE Aldermaston har hyret 1.000 videnskabsfolk og ingeniører til opførelse af Megalaserfaciliteten Orion. I 2005 kunne man læse på Nuclear Technologies Plc.'s hjemmeside, at Nuclear Technologies plc. har kontrakt med AWE Aldermaston for konsulentservice på faciliteter til beriget uran og en stor produktionsfacilitet.

Orion er et gigantisk britisk 'privat'-projekt, som involverer firmaer og forskere fra adskillige lande.

Holland med TNO-defence er helt i front. Sverige stiller med forskere fra Swedish Defence Research Agency. Men det undrer ikke, da Sverige har været med i front i Stjernekrigsprojektet hele vejen.

Det er endvidere blevet rapporteret, at det tyske firma M+M Zander har fået kontrakt på bygningen af AWE Aldermastons Orionlaser til en værdi i størelsesordenen 20 millioner engelske pund.

Der er også indkøbt en supercomputer, tilsvarende de amerikanske, som kan klare tre milliarder beregninger i sekundet, og en megalaser. Laserfaciliteter findes også i USA, 'The National Ignition Facility (NIF), og Frankrigs Mega Joule-laser, der blev udviklet fra midten af 90'erne. Orionlaseren skal bruges i udviklingen af anden generation af hydronukleare mini-atomvåben. Førstegenerationen af mini-atomvåben er de 'bunkerbusters', B61-11, der er anvendt i krige allerede, herunder i Irak. Man skal have udviklet et brugbart sprænghoved til atomvåben, som skal indsættes på platforme som ubåde, skibe, fly, jordstationer og rumstationer.

Nu kommer lige de to engelske firmaer, som har sat sig på vores dagligdag og sikkerhed.

Serco driver sammen med Lockheed Martin og BNFL AWE Aldermaston på en forlænget kontrakt på 1,7 milliarder pund årligt de næste femten år fra begyndelsen af 2003. De udvikler sofistikerede materialer og modeller (læs: herunder Orionlaseren), der er vitale for at kunne vedligeholde den britiske atomafskrækkelse.

Serco UK var det første firma, som den britiske regering outsourcede opgaver til. Det var til at vedligeholde og drive den britiske 'Ballistic Missile Early Warning Radar' (BMEW) eller rettere 'Stjernekrigs-C4ISR-stationen' på RAF-basen i Fylingdales De passer også på, at folkene om bord på atomvåbenubådene har det godt og sikkert og påtager sig kritiske opgaver (læs: rydder op efter atomuheld).

Serco technology lever global satellit kommunikationsservice til de britiske væbnede styrker gennem Skynet 5Hawthorn og bygger faciliteter til at huse 'Spacecraft Operations Center' der ligger tæt ved det globale operations- og sikkerhedskontrolcenter i Corsham.

I Australien yder de kystbevogtningsservice og skal bevogte Australiens kystlinjer. De opererer inden for fængselsvæsenet, og de har hjælpeprogrammer til tidligere indsatte, der skal i gang i samfundet igen. Ja, selv krigsveteranerne tager de sig af, og de bringer mad ud til tropper i England, Holland, Tyskland og Italien. Serco har SERCO plc., der spænder over serviceydelser til såvel militær, offentlige instanser og private. Serco er 'altmuligmanden' i 37 lande, med sådan rundt regnet 40.000 ansatte.

British Nuclear Fuels Plc. (BNFL) ejer sammen med SERCO og Lockheed Martin alle aktierne i Aldermaston AWE plc. Firmaet driver de britiske civile atomkraftværker.

BNFL Engineering Ltd. er i alliance med Halliburton Brown & Root Ltd. m.fl. om opgraderingen af Trident-ubådene i Devenports havn. Halliburton er hovedaktionær i Devenports havn.

Kronede atomhoveder

Den hollandske del af dette jordomvandrede 'atom-cirkus' kan få selv den mest garvede person, der beskæftiger sig med dette her grusomme emne, til at hoppe en ekstra gang i stolen. For et farligt cirkus, det er det.

TNO Industrie en Techniek, Holland, er et førende forskningsinstitut, TNO, som har flere underafdelinger:

TNO-FEL, 'Physics and Electronics Laoboratory' er et forskningsinstitut inden for det hollandske forsvar med mange års baggrund i forskning og udvikling, Det har et strategisk partnerskab med den hollandske hærs C2 Support Center

Firmaet er arkitekt på RNLA, 'Royal Navy Research Laboratorie Battlefield Management System (BMS), og arkitekt på KIBOWI CPX/CAX-simulatoren, der bruges af RNLA og mange andre nationer. Det er også fortsat aktivt involveret i vedligeholdelsen af 'Distributed Information System' (DIS), et system, det danske firma Terma A/S også har en del at gøre med udviklingen af. Svenske Ericsson Microwave var også med i udviklingen at dette informationssystem (C4ISR).

TNO Defence Research bidrager med teknologiprogrammer til NATO, Vestunionen (WEU), og EU. De samarbejder med mange udenlandske forskningsinstitutter og industriforetagender. Firmaet deltog også i Euclid sammen med bl.a. Dutch Space, Force Technology (Danmark), EADS, IFAD (Danmark), Kongsberg og SAAB (Sverige).

De fleste af TNO's projekter bliver udført sammen med European Space Agency (ESA) og de hollandske rumfartsprogrammer. Man producerer mange forskellige dele og systemer, der værdsættes af internationale kunder, bl.a. GMES, Galileo, sikkerheds- og risikostyring.

Direktører i TNO-space er ingen ringere end hans kongelige højhed prins Frico van Oranje M Sc. MBA, som bestrider dette hverv sammen med Dr. Gerard J. Blaauuw. Der er ikke noget at sige til, at det hollandske kongehus er et af verdens rigeste!

Og for det ikke skal være løgn, samarbejder det danske firma CIBER med TNO på europæiske miljøprojekter. I 2004 og 2005 samarbejdedes om udbygningen af CIBER's EPER-projekt (European Pollutant Emission Register) for EU-kommissionen. Jo, EU er virkelig en engel, når det gælder miljøpolitik, og dobbeltmoralsk. Men der tjenes på såvel gyngerne som karrusellen. Et kongeligt cirkus.

Det handler om udvikling af et globalt dækkende militært system, der inddrager alle fore dimensioner af krigsførelse. Landtropperne, luftvåbnet, søværnet og alskens militært isenkram, der er blevet eller er på vej til at blive installeret i det ydre rum. Disse mange systemer, sat sammen i et uigennemtrængeligt netværk, giver en global kontrol og dominans.

Dette er ikke rart at tænke på, men det gør det endnu værre, at værktøjerne nu er direkte i private hænder og/eller administreret af de multinationale våbenfabrikanter.

- End -