| Analyse |
|
Uddrag af "The Bush Agenda"Af Antonia Juhasz AlterNet. 5 maj 2006
Bush er af den opfattelse, at "frihandel" og "frit marked" er ensbetydende med "frihed" --- og han er villig til at implementere denne teori med militær magt.
En ualmindeligt dyster George Walker Bush bevægede sig imod talerstolen i FN's Great Hall d. 14 sept. 2005. ... I henseende til frihandel forklarede Bush, at de Forenede Stater også ville bekæmpe terroristerne ved at bekæmpe fattigdom og "den sikreste vej til større velstand er udvidet handel ... Ved udvidet handel spreder vi håb og chancer til alle verdens hjørner og vi retter et slag imod terroristerne ... Vor dagsorden for friere handel er en del af vor dagsorden for en friere verden." ... Multinationale selskabers frihed for reguleringer Frihandel er en kortfattet betegnelse for en række former for økonomisk politik, der udvider de multinationale selskabers og investorers rettigheder til at operere i flere regioner, under færre reguleringer, med færre bånd til givne specifikke områder. Bush administrationens frihandelspolitik er ikke ny De specifikke udtryk for den frihandelspolitik, der fremmes af Bush administrationen, er ikke nye. Deres moderne rødder kan spores tilbage til slutningen af 2. verdenskrig og oprettelsen af de nu dominerende finansielle institutioner, den Internationale Valutafond (IBM) og Verdensbanken. De har været foretrukne internationale økonomiske redskaber for amerikanske præsidenter i årtier, især i de sidste 35 år og som svar på OPEC's (Organization of Petroleum Exporting Countries) vækst og dets forsøg på at kontrollere den globale oljeøkonomi. Den afgørende forskel mellem Bush og hans seneste forgængere er, at Bush direkte har sidestillet økonomisk magt med militær magt og har udstyret begge med en mere radikal, ensidig og utilsløret fremgangsmåde. Resultatet er, at Bush agenda'en har udløst den højeste grad af voldelig modstand imod de Forenede Stater og dets allierede i nyere historie, og at den har gjort verden til et langt farligere sted. Hvis Bush agenda'en får lov til at følge sin kurs, vil den fattigdom, ulighed, fjendtlighed og vold, som den frembringer, intensiveres og vokse. Olje- og gasindustriens repræsentanter i Bush-administrationen Naturligvis har Bush agend'en tilhængere, især allierede koncerner, der både har formet og nydt gavn af administrationens økonomiske og militære politik. Mange af disse allierede skal findes i energisektoren, mens mange fra energisektoren befinder sig 'i Bush-administrationen. Ved valget i 2000 donerede olje- og gasindustrien godt over $140.000. I 2004 gav industrien mere end ni gange mere til Bush-Cheney. Bush-administrationen selv repræsenterer den første gang i historien, hvor præsidenten, vicepræsidenten og udenrigsministeren alle er tidligere topfunktionærer i energiselskaber. Faktisk er den eneste anden amerikanske præsident, der kommer fra olje og gasindustrien, Bush's far. Rekordstore profitter i olje- og militærindustrien Bush-årene har været en rekordstor appelsin i turbanen for oljeindustrien. De 29 store olje og gasfirmaer i de Forenede Stater tjente $43 mia. i profitter i 2003 og $68 mia. i 2004. Oljeprofitter var så høje i 2005, at de tre førende selskaber alene (Exxon Mobil, Chevron og ConocoPhillips) tjente næsten $64 mia tilsammen, hvoraf mere end halvdelen gik til Texas baserede Exxon Mobil, der noterede sig det mest profitable år for noget selskab i verdenshistorien i både 2004 og 2005. Selskaber som Halliburton og Chevron, der henholdsvis tæller vicepræsidenten og udenrigsministern som tidligere topfunktionærer er vigtige deltagere i Bush agendaen. Bechtel Corp., det største ingeniørfirma i verden, med ekstensive arbejder på olje og gas området, har øvet indflydelse på Bush dagsordenen via dets nuværende og tidligere bestyrelser, inklusive nuværende bestyrelsesmedlem og tidligere selskabspræsident, George Schultz, Ronald Reagans udenrigsminister. Lockheed Martin, landets største militær kontrakthaver og verdens største våbeneksportør, har også spillet en førende rolle med ikke færre end 16 nuværende og tidligere ledende selskabsfunktionærer, der har haft stillinger indenfor Bush-administrationen. George W. Bush-årene har været bemærkelsesværdigt gunstige for alle disse selskaber, især i perioden efter Irak-invasionen. Chevron har haft sit mest profitable år i dets 125-årige historie og indhøstede i 2004 $13.3 mia ... næsten det dobbelte af dets profitter fra året før. Rekorden varede imidlertid ikke længe eftersom 2005 bragte mere end $14 mia. i profitter. Bechtels indtægter voksede fra $11.6 mia. i 2002 til $ 16.3 mia i 2003 til $17.4 mia. i 2004. Halliburtons aktiepris er næsten firedoblet i værdi fra marts 2003 til januar 2006, mens Lockheeds aktier mere end tredobledes fra tidligt 2000 til januar 2006. Vicepræsident Cheney er aktionær i både Halliburton og Lockheed. Irak er kun begyndelsen De forudgående 25 år i forbindelse med USA's økonomiskde engagement med Irak, der kulminerede med invasionen i 2003 og den nuværende besættelse udgør det mest eklatante eksempel på Bush agenda'en og dens imperiale ambitioner. Præsident Ronald Reagan, og i endnu højere grad præsident George H.W. Bush, fokuserede med USA's øknomiske politik i henseende til Irak i retning af et stadig tættere og mere profitabelt engagement. Præsident George W. Bush er gået videre og har dermed afsløret sit imperiale sigte ved at tilstræbe og i vid udstrækning opnå ydre og indre økonomisk kontrol over Iraks økonomi. Bush-administrationen brugte den militære invasion af Irak til at vælte dets leder, udskifte dets regering; implementere nye økonomiske, politiske og oljelove; og skrive en ny forfatning. Nye økonomiske love i Irak fremmer den koncernorienterede globaliseringspolitik De nye økonomiske love har grundlæggende omformet Iraks økonomi, idet de har indført noget i retning af den mest radikale 0g længe efterspurgte koncernorienterede globaliseringspolitik i verden og har ophævet eksisterende love vedr. bl.a. handel, offentlig service, bankvæsen, skatter, landbrug, investering, udenlandsk ejendom, medier og olje. Således har fortalere for Bush agenda'en haft held til at sprede den koncernorienterede globaliseringsdagsorden til Irak ... der sikrer både kort- og langsigtede profitter for amerikanske selskaber ... og etablerer en irakiske regering, der er mere fordelagtig for den fortsatte fremgang for agenda'en end de sidste ti år af Saddam Husseins regime. Men Irak er kun begyndelsen. Bush agenda'en ekspanderer Med tilskyndelse fra Bechtel, Chevron, Halliburton, Lockheed Martin og andre er Bush- administrationen begyndt at udvide sin dagsorden til lande i Mellemøsten med sigte på et frihandelsområde for US-Mellemøsten. Bekymrede over "regime forandringer", der spreder sig til deres lande, deltager et uhørt antal mellemøstlige regeringer i disse frihandelsaftaler, der skrider hastigt frem. WTO's rolle i globaliseringsdagsordenen Præsident Bush bekræftede påny sit engagement i en udvidet frihandelspolitik i sin henvendelse til FN 2005. Meget af talen var faktisk møntet på the World Trade Organization (WTO's) ministermøde i Hong Kong tre måneder senere. Præsidenten hævdede, at "millioner af verdens fattigste indbyggeres liv og fremtid hang i en tynd tråd --- og vi må derfor bringe [WTO] handelsforhandlingerne til en vellykket afslutning." WTO blev grundlagt i 1995 og har 148 regeringer som medlemmer. Det er den mest magtfulde globale institution, der skriver og gennemtvinger den koncernorienterede globaliserings regler. Det udgør et forum for udvidelse af disse overenskomster og forhandlinger om nye. WTO har overopsyn med dets medlemmers interne love, bilægger konflikter mellerm regeringer om dets regler og gennemfører dets regler i kraft af pålagte sanktioner. Hvert andet år holder WTO møder på ministerniveau, hvor højtplacerede regeringsembedsmænd færdiggør forhandlinger om eksisterende og nyligt foreslåede WTO regler. Før WTO varetog multinationale handelsregler overvejende varebevægelser mellem lande, primært toldtariffer (der er skatter som pålægges varer, der ind- eller udføres af et land), og kvoter, der dikterer mængden af et specifikt produkt, der kan indføres eller udføres af et land. Hver lov eller regeringspolitik, der potentielt, tilsigtet eller ikke, har indflydelse på udenlandske selskaber eller investorer, er åbne for WTO-reguleringer. Terrorbekæmpelse med handel Den 20 sept. 2001 bekendtgjorde den amerikanske handels-representative, Robert Zoellick, at Bush administrationen ville "imødegå terror med handel." I en Washington Post Op-Ed argumenterede Zoellick for, at "frihandel" er uløseligt forbundet med "frihed", og at handel "fremmer de værdier, der ligger til grund for denne vedvarende kamp." I terrorbekæmpelsens navn opfordrede han til vedtagelse af en række overenskomster vedr. koncernglobalisering - inklusive forhandlinger om at udvide WTO og Fast Track authority - der allerede har været genstand for alvorlig kongresdebat og konflikt. 9/11 som rambuk for Bush's koncernorienterede dagsorden "Fast Track" vedrører lovgivning, der tillader præsidenten at få handelslove igennem kongressen hurtigt ved at tilsidesætte væsentlige aspekter af den demokratiske proces - såsom komite-forhandlinger, fuld kongresdebat og muligheden for at foreslå ændringer ('amendments'). Administrationen forsøgte i over et år at få vedtaget en sådan lovgivning . Nu frembød en ny lejlighed sig imidlertid -9/11 2001. Kongressen og offentligheden undsagde Zoellicks opportunisme. En bemærkelsesværdig fordømmelse kom fra Charlige Rangel fra New York, seniormedlem af det demokratiske parti og en leder af 1960'ernes borgerrettighedsbevægelse (...) som erklærede, at "appeller til patriotisme i et forsøg på at tvinge kongressen til at fremme Fast Track ved at påstå at den er nødvendig for at bekæmpe terrorisme ville være latterligt, hvis det ikke var så alvorligt." Fire måneder senere holdt præsident Bush, hvad der formentlig var en af de vigtigste taler til nationen i 50 år --- den første efter 9/11. Det mantra, der snart skulle blive gentaget i tale efter tale af præsident Bush og hans undergivne i forbindelse med opbygningen til krig, var, at hans regering ville være "handlende i frihed." "Frihandel" og "frie markeder" var synonyme med "frihed", og de Forenede Stater var villig til at implementere denne teori med militær magt. Oversættelse: Hans Pendrup ______________ En blog-kommentar til ovenstående af Tom Degan En læser af ovenstående gør i sin blog kommentar opmærksom på, at kombineret koncern- og militærmagt, der tvinger sig selv ned i halsen på hele verden, ikke er noget nyt. Han henviser i den forbindelse til et citat af Benito Mussolini: "Facisme burde mere passende kaldes "corporatisme" ('korporativisme'), da det udgør den totale sammensmeltning af koncern og statsmagt". Udskift begrebet "fascisme" med "globalisering" - så kunne den være som klippet ud af indholdet af Project for a New American Century. Men lige dette citat kom ikke fra Paul Wolfowitz' pen. (P.W. var medforfatter af PNAC-erklæringen) Begrebet "American Century" blev udmøntet i slutningen af 2. verdenskrig af Time Magazine's grundlægger Henry Booth-Luce. Dengang var det klart, at USA var ved at blive "king of the hill", militært og økonomisk, for lang tid fremover. Bush administrationen gav os svaret på det spørgsmål. Oversættelse: Hans Pendrup Det drejer sig stadig
om olje i Irak Kan I så forstå det: I Irak handler det om olie Om Antonia Juhasz
- End - |
Antonia Juhasz' bog 
Antonia Juhasz er en førende ekspert i international handel og finanspolitik med a master's degree in Public Policy fra Georgetown University.