Analyse
 

2008-recession på vej i USA

En mosaik ved Hans Pendrup

Recessioners konsekvenser for finansielle markeder og arbejdsgivere
- og for arbejderklassen

En recession er i makroøkonomi normalt defineret som et fald i et lands reale bruttonationalprodukt i to eller flere følgende kvartaler. En recession kan også involvere faldende priser, kaldet deflation (det modsatte af inflation) og stigende arbejdsløshed. En alvorlig eller lang recession bliver kaldt en økonomisk krise eller depression. Et eksempel herpå er den store depression i årene efter børskrakket i 1929 i USA. (Wikipedia)

Recessioner forstået som  perioder med "betragtelig nedgang i økonomisk aktivitet spredt over hele økonomien og som varer mere end nogle få måneder" (Business Cycle Dating Committee of the National Bureau ) er alligevel ofte temmelig kortvarige begivenheder. Men arbejdsmarkeds-virkningerne af recessionen er meget længere.

Center for Economic and Policy Research har i en ny rapport undersøgt erfaringer fra de tre seneste recessioner i amerikansk økonomi og konstaterer i den forbindelse, at mens de finansielle konsekvenser sædvanligvis er kortvarige, så er det ikke tilfældet for arbejderklassen.  Længe efter at finansielle markeder og arbejdsgivere er begyndt at komme sig efter en økonomisk nedtur, lider arbejdere fortsat under høj arbejdsløshed,  faldende indkomster, tab af helbredsforsikring, og direkte fattigdom.

De nedenstående uddrag af rapportens indledning og konklusion giver et kortfattet indtryk af undersøgelsens resultater. Til sammenligning følger klip fra Børsens aktieugebrev med kommentarer fra finansverdenen

Hans Pendrup  

Recessions tilbud

 

Center for Economic and Policy Research, Januar 2008

Recession in 2008  vil føre til barske realiteter for millioner i USA

Selv en mild recessesion i 2008 kan iflg. en ny rapport fra  Center for Economic and Policy Research medføre, at den nationale arbejdsløshed i USA øges med 3.2 mio arbejdere i 2010 . En alvorlig recession vil iflg. gruppens skøn resultere i yderligere 5.8 mio arbejdsløse i 2011.

(Indledning)

Punkteringen af den største og længst varende boligbobbel i amerikansk historie gør det nu næsten uundgåeligt, at USA vil gå ind i recession i 2008. De sidste få uger har set en bemærkelsesværdig grad af konsensus blandt de fleste økonomiske professioner vedr. behovet for en brat kort-varig stimulering af økonomien. Målet er at undgå en recession, eller i tilfælde af at dette ikke er muligt, at gøre recessionen kortere og mindre dybtstikkende.

Den usædvanlige enighed om behovet for stærke forholdsregler udspringer af den økonomiske professions bekendthed med de enorme økonomiske og sociale omkostninger i forbindelse med recessioner. I dette arbejde bruger vi erfaringerne fra de sidste tre U.S. recessioner - 1980-82, 1990-91 og 2001 til at gøre nogle enkelte forudsigelser om den sandsynlige virkning af en recession på en række vigtige økonomiske og sociale områder. De sidste tre recessioner indebærer en brugbar målestok, fordi to af recessionerne  1990-91 og 2001 var relativt milde, mens 1980-82 recessionen var den værste siden den store depression i 1930´erne. 

Den anvendte metodologi er enkel. Først undersøges, hvorledes økonomiske nøglevariabler som arbejdsløshedsraten, familje indkomst, og sundhedsudgifter ændredes i løbet af hver af de tre sidste recessioner. Vi følger hvorledes hver af disse variabler reagerede fra det tidspunkt hvor økonomien gik i recession til den nåede bunden. Derefter tager vi det aktuelle niveau for disse samme variabler og antager, at de vil ændres i samme omfang som de gjorde i tidligere recessioner.
 
(Konklusion)

Arbejdsmarkeds recessioner varer meget længere end de tekniske recessioner, der erklæres af NBER (National Bureau of Economic Research) . Længe efter at finansielle markeder og arbejdsgivere er begyndt at komme sig efter en økonomisk nedtur, lider arbejdere fortsat under høje arbejdsløshed,  faldende indkomster, tab af helbredsforsikring, og direkte fattigdom.

Selv en mild til moderat recession i stil med recessionerne i de tidlige 1990'ere og de tidlige 2000'er vil sandsynligvis se arbejdsløsheds raten stige over 6.5% med 3.2 mio flere arbejdsløse arbejdere, 4.2 mio færre jobs, et $2,000 fald årligt i inflationskorrigeret indtægt for den typiske familje, 4.2 mio flere mennesker uden helbredsforsikrings dækning overhovedet og 4.7 mio mænd, kvinder og børn kastet ud i fattigdom. Minoritetsarbejdere vil komme til at lide uforholdsmæssigt, hvor de farvedes arbejdsløshedsrate stiger til 11.3% og raten for farvede teenagere stigende til over 37%, og hvis den historiske præsedens holder, vil disse virkninger ikke ophøre før engang i 2010.

En alvorlig recession i stil med de tidlige 1980'ere vil have langt værre virkninger. Arbejdsløsheds raten vil sandsynligvis stige til 8.4% og dermed øge antallet af arbejdsløse med over 5.8 mio arbejdere. Økonomien vil miste ialt 4.6 mio jobs. Den typiske familjes inflationskorrigerede  indkomst vil falde næsten  $3.750 om året og antallet af amerikanere, der lever i fattigdom, vil stige med 10.4 mio.

Igen vil racemæssige minoriteter bære en uforholdsmæssig andel af de økonomiske byrder. Farvede vil f.eks. udgøre 1.3 mio af den totale øgede arbejdsløshed på 5.8 mio. Hvis historiske mønstre gentager sig, vil arbejdsmarkedet sandsynligvis ikke begynde at komme sig før 2011.

NBER recessioner versus arbejdsmarkeds-recessioner

Med anvendelse af de halv-officielle bestemmelse af en recession - perioder med "betragtelig nedgang i økonomisk aktivitet spredt over hele økonomien, som varer mere end nogle få måneder' - således som bestemt af Business Cycle Dating Committee of the National Bureau (NBER) er typisk temmelig kortvarige begivenheder.

Som fig 1. viser var 2001 recessionen iflg. NBER  overstået efter kun syv måneder (marts til november 2001) og den forudgående 1990-91 recession varede kun ni måneder (juli 1990 - marts 1991). Den alvorlige recession i de tidlige 1980'ere, den alvorligste siden den store depression, havde en længere varighed - ialt 24 måneder spredt over en tre-årig periode --- men som vi vil se, selv i dette tilfælde varede arbejdsmarkeds virkningerne af recessionen meget længere.

The Center for Economic and Policy Research er en uafhængig tænketank til fremme af demokratisk debat om de vigtigste økonomiske og sociale problemer, der vedrører folks tilværelse. CEPR´s rådgivende gruppe af økonomer indbefatter nobelpristagerne Robert Solow og Joseph Stiglitz; Richard Freeman, Professor i økonomi ved Harvard University; og Eileen Appelbaum, Professor og leder af  Center for Women and Work at Rutgers University.

Børsens aktieugebrev: Rentenedsættelser ikke nok

Redaktør for Børsens Aktieugebrev, Morten W. Langer, tror ikke at en stribe rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank kan fjerne disse problemer. Aktieugebrevet spår, at dårligdommene vil fortsætte med at vælte ud fra banksektoren. I det lys kan rentenedsættelser fra centralbanken ikke holde hånden under aktierne.

Fed, den amerikanske centralbank, har gennemført endnu en rentesænkning – den anden på blot otte dage. Men spørger man Aktieugebrevet, så vil det ikke få den store effekt på mellemlang sigt, hvor der fortsat hviler et markant pres på aktierne, som selv ikke en rentenedsættelse på 75 basispunkter kan forhindre.

”Vores bundlinie er derfor, at vi endnu ikke har set den endelige kursbund. Vi ser især flere ulykker forude i banksektoren, hvor risikoen for systemnedbrud vil ligge som en tung dyne over den globale økonomi. Vi tror ikke, at en stribe rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank kan fjerne disse problemer. Derfor ser vi fortsat en svær periode forude, og måske først en global økonomisk vending i 1. halvår 2009,” skriver redaktør for Aktieugebrevet, Morten W. Langer.

Han hæfter sig ved, at de færreste nu stiller spørgsmål ved, om der kommer en recession.
”Spørgsmålet er nu dybden og længden. Størst bekymring knytter sig fortsat til to forhold: For det første om den amerikanske recession bliver så dyb, at det vil trække Asien med ned. De seneste ugers kraftige fald i de asiatiske aktieindeks understøtter denne frygt. Meget tyder på, at svækkelsen af det amerikanske privatforbrug – og beskæftigelsen - kun står ved startstregen,” skriver Aktieugebrevet.
For det andet mener Aktieugebrevet, at der er grund til at frygte en længerevarende krise på kreditmarkedet – til skade for den globale banksektor.
De kommende uger byder på ikke færre end 233 regnskaber fra de 500 største børsnoterede virksomheder i USA. Her mener Aktieugebrevet ikke, at analytikerne har fået skruet tilstrækkeligt ned for forventningerne til 2008-resultaterne.

Recession kan vare længere end i 2001

Meget peger i retning af en økonomisk recession i USA, og kommentatorer i både Wall Street Journal og Financial Times ser risiko for, at et eventuelt økonomisk tilbageslag vil være sværere at ryste af sig end tidligere.

"USA har kun oplevet to recessioner de seneste 25 år, og i begge tilfælde var der tale om milde og kortvarige perioder. Men der er gode grunde til at frygte, at den recession, som lurer i horisonten, kan blive værre," skriver WSJ og fremhæver et amerikansk boligmarked, som ikke har været i en dårligere stand siden 1970'erne end nu.

"Dette har udløst en nedsmeltning på markedet for boliglån og øget tabene og hensættelserne i finanssektoren, hvilket gør det svært for selv kreditværdige personer at optage lån. Kombinationen af tyngende gæld, fortsat høje energi- og fødevarepriser og et vigende arbejdsmarked har fået husholdningerne til at stramme bælterne. Privatforbruget, som længe har fungeret som økonomiens bolværk, er på vej ned," konstaterer WSJ.

Måske værre end 2001

Den øjeblikkelige krise kan udvikle sig til at blive mindst lige så slem som de fem mest katastrofale finansielle kriser i den industrialiserede verden siden 2. verdenskrig.

Cheføkonom David Rosenberg fra Merrill Lynch mener, at ovennævnte forhold sætter scenen for en hårdere recession end tilfældet var i 2001. Dengang slap recessionen sit tag i økonomien efter bare otte måneder. Bruttonationalproduktet faldt med 0,4 pct., mens væksten i privatforbruget på kvartalsbasis aftog. Der var dog ikke tale om et reelt fald i privatforbruget.

I 1991 var USA's økonomi også i recession - udløst af et presset boligmarked - og denne periode, som også varede omkring otte måneder - kan bedre sammenlignes med det scenarie, vi muligvis står over for nu. Bruttonationalproduktet faldt med 1,3 pct., og amerikanerne reducerede deres privatforbrug.

Ifølge Rosenberg er de nuværende problemer på husmarkedet mere alvorlige end i 1991 og har allerede fremskyndet en krise på finansmarkederne langt værre, end tilfældet var dengang.

Flere dystre spådomme

Universitets-økonomerne Carmen Reinhart fra Maryland og Kenneth Rogoff fra Harvard er enige, og siger, at den øjeblikkelige krise kan udvikle sig til at blive mindst lige så slem som de fem mest katastrofale finansielle kriser i den industrialiserede verden siden 2. verdenskrig.

Kan erfaringerne fra disse tidligere nedsmeltninger på finansmarkederne bruges som rettesnor, og det mener de to økonomer, så er den amerikanske økonomi ude på dybt vand.

"Kommer USA ikke til at opleve en langvarig og signifikant økonomisk nedtur, må det betragtes enten som 'meget heldigt' eller endnu mere 'specielt' end selv de mest optimistiske, økonomiske teorier," skrev Reinhart og Rogoff i en vurdering for nylig. Det nævnes, at kernen i problemet er, at finansselskaberne ikke har klarhed over deres tab. Denne usikkerhed gør naturligvis bankerne mindre villige til at låne penge ud.

Mangler overblik

"Det manglende overblik er en stor del af problemet. Og jo længere tid det tager at sikre sig et overblik, desto længere er man om at finde de rigtige løsninger,"
siger Carmen Reinhart og fremhæver tilbagegangen i Japan i begyndelsen af 1990'erne som skrækeksemplet. Efterfølgende 'mistede' Japan et årti med økonomisk fremgang.

Økonom Robert Barbera fra det New York-baserede Investment Technology Group konstaterer, at 'forbrugerne vil, i modsætning til 2001, være en del af denne recession.'

'I Financial Times beskæftiger man sig med det forhold, at rentenedsættelser i USA menes at kunne redde økonomien ud af kniben. I 2001 lykkedes det for centralbanken og regeringen, ved hjælp af rentenedsættelser og en ekspansiv finanspolitik, at inddæmme recession hurtigt.

Ingen hurtig renteløsning

"Men denne nedtur kan vise sig at være af en anden karakter. Huspriserne skal falde yderligere, og kerneinflationen er over det ønskede. På ingen måde kan hverken Federal Reserve, Bank of England eller Den Europæiske Centralbank skabe et nyt boom på boligmarkedet - selv om de ønskede dette," skriver FT og fortsætter:

"I Japan i de tidlige 1990'ere og i Tyskland i begyndelse af dette årti tog det evigheder, før lavere renter slog igennem og forbedrede den generelle økonomi. En af grundene til dette var, at recessionerne blev forværret af problemer i finanssektoren."

"Det kan frygtes, at USA recession 2008 vil være af en tilsvarende karakter - men ikke nødvendigvis lige så langvarig og dyb som i Tyskland og Japan - snarere end den vil minde om recessionen i 2001. Visse recessioner reagerer på pengepolitiske lempelser. Men ikke alle. Denne recession vil være blandt disse," konstaterer FT.

Klip, oversættelser og redigering: Hans Pendrup

- End -