Status: 10 års terrorkrig
 

Fra ’Ondskabens akse’ til R2P – ’Right to Protect'

Af E. Holemast, Nettmagasinet Revolusjon

En status over resultaterne af 10 års ’krig mod terror’, som føres med våbenmagt, terror, løgne og hadpropaganda mod arbejderorganisationer og kommunisme.


Den 11. september 1973 styrtede de chilenske fascistiske generaler den lovligt valgte præsident Salvador Allende med medvirken fra CIA. Kuppet indvarslede ikke bare et brutalt militærdiktatur, men også starten på epoken med nyliberalisme.
Den 11. september 2001 faldt  World Trade Center sammen. Det skulle blive startskuddet på  ’krigen mod terror’.

Mange teorier verserer om, hvorvidt bygningerne kollapsede som følge af flysammenstødene, eller om de blev detoneret af allerede anbragte sprængladninger.

Men det væsentligste er ikke, hvorvidt det faktisk var al-Qaida som gennemførte angrebene i New York og Washington, eller om det var et ’inside job’.

Det væsentlige er,  at begivenheden var manna fra himlen for den mest reaktionære og aggressive del af USA-imperialismens strateger og ideologer. Terroraktionen, som krævede 3000 liv, var netop den katastrofe af ’Pearl Harbor-typen’, som tænkerne bag Projektet for et nyt amerikansk århundrede (PNAC) havde udtalt, at de havde brug for til at føre deres globale erobringsprojekt ud i livet.

’Ondskabens akse’

11/9-2001 indvarslede starten på ’krigen mod terror’, en krig som har eksporteret nyliberalismen med våbenmagt til stater, som ikke allerede har bøjet sig for den.
Alle stater som modsætter sig USAs dominans, blev udpeget som fjender. Det gjaldt og gælder også alle folk og stater som ikke ge aktivt i ’krigen mod terrorisme’ ved at støtte USAs krige og ved at indføre terrorlovgivning, masseovervågning og kriminalisering af egne indbyggere. ’Ondskabens akse’ blev først defineret af præsident George Bush til at omfatte staterne Irak, Iran og Nord-Korea, siden udvidet af FN-ambassadør John Bolton til også at gælde Cuba, Libyen og Syrien.

Norge har fra første dag valgt at være blandt de lydigste i klassen og hopper når USA siger ”hop”. Norge har kun på papiret en egen udenrigspolitik. Snart har vi heller ingen egen indenrikspolitik. Vi vedtager stort set de love og direktiver som vi bliver pålagt af USA og EU.

USA har selv skabt den perfekte fjende – islamister og jihadister. Al Qaida er et produkt made in USA og Saudi-Arabien, militært rustet til tænderne af USA og saudierne dengang det daværende Sovjetunionen med alle midler skulle drives ud af Afghanistan i 80’erne.

Efter 2001 alliered USA sig med andre hellige krigere og banditter i den såkaldte ’Nordalliance’ for at jage Taliban ud. Gennem besættelsen af Irak sørgede USA for at give indpas til al-Qaida, som ikke fandtes i Irak før invasionen i 2003. For at knuse den irakiske modstand, har USA indgået en uhellig alliance med mullaerne i Teheran. Kollaboratørregimet i Bagdad styres af Teheran og Washington i fællesskab.

Siden 2006 er det eftertrykkeligt dokumenteret at CIA, MI6, det danske PET og sikkert mange flere efterretningstjenester har samarbejdet tæt med oberst Gaddafis sikkerhedsorganer. Og nu, under bombekrigen mod Libyen, allierer USA og UK sig med Libya Islamist Fighting Group for at drive Gadaffi fra magten og få hånd om olieressourcerne i landet.

Hykleriet er endeløst, sandheden er vendt op og ned, sort er hvidt og hvidt er sort.

Islamisterne styrket

I kampen for demokrati og mod ’islamistisk terror’ sørger USA og Vesten for at styrke islamisterne og har rettet sine hovedangreb mod de mest sekulære stater i Mellemøsten: Irak, Libyen og Syrien! De to første har tilfældigvis også haft de bedste sociale velfærdsordninger i regionen …

Resultatet af ’krigen mod terror’ er blevet mere terror, ikke mindre.
Der er først og fremmest blevet mere statsterrorisme – i form af krigene mod Afghanistan, Irak og Libyen. Alene  i Irak har krigen resulteret i en million dræbte og fire millioner flygtninge.

Krigen mod terror har gjort FN til et stadig mere viljeløst redskab for USA og NATO. Gennem pres, bestikkelser og trusler er FNs sikkerhedsråd banket på plads.

USA og de vestlige monopoler har også evnet at mobilisere store dele af NGO’erne til at tjene deres interesser. Det nye humanistiske slagord som legitimerer enhver brutal aggressionskrig er R2P – «Right to Protect».

Dette grove falskneri ser ud til at have ført store dele af fredsbevægelsen og venstrefløjen bag lyset. Fredsbevægelsen ligger med brækket ryg i forhold til situationen forud for angrebet på Irak. Demonstrationerne mod NATOs aggression mod Libyen har vært små og svage. Selv efter at NATO helt åbenlyst har krænket intentionerne i FN-resolution 1973 som de har brugt som figenblad, har der knapt været protester.

Afghanistan blev okkuperet for at ’tage’ Osama bin Laden. Irak blev angrebet på baggrund af løgnen om at Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben. Under dække af at  ’beskytte civile’ er Libyen blevet bombet i grus, og islamisterne har fået fri bane og militær træning af CIA, Fremmedlegionen og MI6.

Syrien står efter alt at dømme for tur. Hvis eller når den ’humane intervention’ bliver sat ind mod Damaskus, står USA på dørtærskelen til Iran.

Krigen mod terror har kort sagt ført til mere terror. I værste fald kan den føre os endnu længere i retning af fascisme og måske en tredje verdenskrig.

Højreekstremisme og antikommunisme

Det går også en linje fra 9/11 og ’kampen mod terrorisme’ til en styrket højreekstrem og fascistisk bevægelse i USA og Europa. Mens USA i det skjulte bygger op og samarbejder militært med islamister og jihadistiske bevægelser, retter den ideologiske offensiven sig mod islam som religion og indvandrere og asylsøgere fra muslimske lande. Sådan er fremmedfjendtlighed og racisme blevet næret, specielt i Europa.

Racistiske og hel- og halvfascistiske partier har i  det sidste årti styrket sine res positioner og er blevet stuerene i en lang række lande: Holland, Østrig, Ungarn, Italien og Sverige er bare nogle af de lande, hvor de har fået positioner og betydelig opslutning ved valg.

Dette er sket parallelt med en stærk optrapning af den antikommunistiske kampagne, hvor kommunistiske symboler og partier er blevet regulært bandlyst og forbudt i flere europæiske lande. De såkaldt civiliserede europæiske regeringer og partier bedriver aktiv hvidvaskning af nazismen og fascismen gennem at kriminalisere kommunisterne.

Det er ingen tilfældighed at arbejderklassens politiske organisationer bliver angrebet, lige så lidt som det er nogen tilfældighed, at faglige og sociale rettigheder kontinuerligt bliver undergravet og forsøgt afskaffet.

Utøy-terroren

Terroraktionen på Utøya kan bare forstås på baggrund af spredningen af muslimhetz i kombination med had mod alt som smager af arbejderorganisering og fagbevægelse. For Anders Behring Breivik er dette to sider af samme sag. Fjenden er islam, marxisme og kommunisme. For ham var til og med socialdemokratiets ungdomsorganisation AUF en del af det ’kulturmarxistiske’ komplot, han forestiller sig.

Udåden kan fortone sig som galskab, men den er det ikke. Den var resultatet af ideologiske retningslinjer  om ’kamp mellem civilisationer’, om et nødvendigt opgør mellem kristendom og islam, mellem Vesten og resten.

Dette er et tankesæt som siden 9/11 2001 er blevet systematisk spredt, i lidt varierende indpakninger, i såvel USA som Europa – og også i Rusland.

Til kamp mod krig og fascisme

I det lange løb er det ikke muligt at slå effektivt tilbage mod racismen og fascismen uden at denne kamp bliver en del af arbejderklassens kollektive kamp for at forsvare og udvikle faglige, demokratiske, sociale og politiske rettigheder.
Det er en kamp, som ikke kan lykkes uden at vi også fører kamp mod de imperialistiske korsfarerkrige, som vores egne regeringer fører i humanismens og demokratiets navn.

Ti års terrorkrig har gjort Norge til en storaktør i statsterrorisme. Grete Faremo strør medaljer over hjemvendte piloter og mandskaber, som hun har beordret til at udføre drab på civile i Afghanistan og Libyen i humanismens navn. Denne statsterrorisme har hun frækheden  til at sidestille med de værdier, som terroristen Behring Breivik gik til angreb på den 22. juli!

Det er ikke bare i USA at sandheden er vendt op og ned, at sort bliver hvidt og hvidt bliver sort efter ti års ’krig mod terror’.

Originalartikel:
Fra «ondskapens akse» til R2P

- End -