Analyse
 

Side om side med Al Qaeda:
Et speget krigsspil om Syrien


Nøjagtig 12 år efter det endnu uopklarede angreb på World Trade Center og Pentagon 11. september 2001 gav anledning til USA’s endnu uafsluttede terrorkrig med al Qaeda som det angivne hovedmål, foregår et speget krigsspil for verdensoffentlighedens øjne – og bag kulisserne. USA, Israel og deres faste allierede (som Danmark) er på krigsstien for at smadre endnu et mellemøstligt land – denne gang ubestrideligt side om side med Al Qaeda.


Først offentliggjort på kpnet.dk
11. september 2013

 

IInstruktøren og journalisten Nagieb Khajas dokumentarfilm 'Store A - fra bandekrig til jihad' . som vises på DR, fortæller historien om den brutale gangster og bandeleder Abderozzak Benarabe fra Nørrebro, der bliver 'hellig kriger' og bruger sine færdigheder som deltager i en al Qaeda-milits i Syrien. Dokumentaren er afslørende for, hvordan det syriske regimes modstandere går hånd i hånd med fundamentalistiske islamistiske terrororganisationer, som samler kriminelle fra det meste af verden.
Foto: Nagieb Khaja, DR


Det bebudede amerikanske angreb mod Syrien udenom FN og alene med dets mest villige tjenere er stødt på så kraftig international modstand, at den amerikanske præsident har måttet ændre taktik og nu er ’tilbage på FN-sporet’, som det hedder i mainstream-medierne.

Her hedder det også, at en ’diplomatisk løsning’ er på vej, men at ’det militære pres’ opretholdes. Assad skal udlevere og tilintetgøre alle sine lagre af kemiske våben.

Krigsforberedelserne er med andre ord ikke indstillet, og truslerne om et massivt lynangreb med fly og raketter som ’straf’ for Assads påståede brug af giftgas, kombineret med en velforberedt offensiv fra ’oprørernes’ side, opretholdes.

Men iværksættelsestidspunktet er udskudt, i al fald med et par uger.


Hvem brugte giftgas?


Det er ikke fastslået med sikkerhed, hvem der gennemførte det giftgasangreb, der fandt sted den 21. august i forstæder til Damaskus. USA, Frankrig og den øvrige kerne af kolonikrigere beskylder Assad-regimet for det, men det afvises af Rusland på basis af egne undersøgelser. En rapport fra FN-inspektører om angrebet foreligger endnu ikke.

En gruppe tidligere ansatte i amerikanske efterretningstjenester - Veteran Intelligence Professionals for Sanity - kom i sidste uge med deres egen bedømmelse, der frikendte Assad for at stå bag.

De retter i stedet en anklage mod islamistiske udenlandske lejesoldater, der er rejst ind over den syriske grænse med støtte fra nabolande for at gennemføre angrebet og lægge skylden på regimet med henblik på at få USA til at gå i krig.

Det er heller ikke fastslået, hvem der egentlig var mål og ofre for giftgassen – om det var væbnede ’oprørere’ og/eller civile. Forskellige kilder angiver alt mellem 200 og 1400 dræbte, eller midt imellem.

Se

Obama Warned on Syrian Intel



Men det hævet over enhver tvivl, at al Qaeda-relaterede ’oprørere’ besidder kemiske våben og giftgas. Den iranske regering har i flere breve til USA siden midten af 2012 advaret om, at  sunni-muslimske ekstremister besad kemiske våben – og at USA som støtte af dem ville blive holdt ansvarlig for deres brug.

Den amerikanske avis Christian Science Monitor er kommet i besiddelse af et af disse officielle breve og ofentliggør det.

Se

Leaked Iranian letter warned US that Syrian rebels have chemical weapons



Side om side med al Qaeda

Det erklærede mål for ’krigen mod terror’, der blev indledt efter 11. september 2001 med angrebet på Afghanistan, der i 2003 blev fulgt op af krigen mod Irak, var angiveligt at ramme fundamentalistisk islamisk terrorisme fra Al Qaeda og lignende.

I dag er billedet vendt om. Både i Libyen i 2011 og i Syrien fra borgerkrigens start samme år har man arbejdet tæt sammen med islamistiske terrorister og islamistiske politiske partier og bevægelser, hvis mål er at skabe et kalifat, islamistiske stater, og som støttes af USA’s nære allierede i regionen Saudiarabien, Qatar – og Tyrkiet.

Godt nok forekommer der sammenstød mellem USA og NATO med al Qaeda-relaterede grupper som det var og er tilfældet i Mali.  For ikke at tale om Libyen, hvor al Qaeda-relaterede grupper sidste år - 11. september 2012 – i et angreb på den amerikanske ambassade i Benghazi bl.a. dræbte ambassadøren, og tilsyneladende har fulgt det op  i 2013 med et bilbombeangreb på det libyske udenrigsministerium, der er placeret i samme by.

Men disse væbnede konflikter med islamistiske terrorgrupper kan ikke sløre den kendsgerning, at al Qaeda og islamistisk terrorisme står stærkere i de muslimsk dominerede lande i Mellemøsten, Afrika og Asien end før ’krigen mod terror’.

USA og NATO samarbejder og kæmper sammen med al Qaeda og islamisterne i Syrien om at vælte Assad – uanset sunni-islamisterne i Syrien fører en sekterisk krig, der ikke bare bekæmper et autoritært, men relativ sekulært regime som Assads, men også anderledes-troende muslimer som shi’itter, samt kristne og andre vantro.


Obama bortforklarer
 


Barack Omama måtte i sin tale om den ændrede taktik i Syrien natten til den 11. september, der annoncerede at det militære angreb på Syrien blev sat på stand-by, også indrømme at al Qaeda-lignende grupper opererer i Syrien. Han sagde:

“Det er sandt, at nogle af Assads modstandere er ekstremister. Men al Qaeda vil bare blive stærkere i et mere kaotisk Syrien, hvis folk der ser, at verden intet gør for at forhindre uskyldige civile i at blive gasset ihjel. Hovedparten af det syriske folk og den syriske opposition, vi arbejder sammen med, ønsker bare at leve fredeligt, værdigt og i frihed. Og dagen efter en militær aktion vil vi fordoble vores anstrengelser for at finde en politisk løsning, som styrker dem, som går op imod tyranniets og ekstremismens kræfter.”

Se

Obama's Syria speech: 10 things you need to know
USA Today

Obama lyver både om jihadisternes faktiske hovedrolle i krigen mod Assad og om, at de støttes og udrustes af USA’s nære arabiske allierede – og af USA selv, bl.a. gennem CIA. Uden dem ville det væbnede oprør og borgerkrigen være slut.

Det væbnede oprør støttes ikke af flertallet af syrerne, selvom Obama og de vestlige journalister, der er embedded hos ’oprørerne’, som DRs Puk Damsgaard, vil skabe det indtryk, når de beskriver jihadisterne som ’the good guys’ og regimet som ’the bad guys’.

Flertallet af syrerne ønsker ikke et vestligt angreb, og de ønsker ikke indblanding udefra.

 De titusinder af islamistiske krigere, som er strømmet til fra mange lande, er frygtede for deres brutalitet og grusomhed. Derfor er støtten til regimet blevet øget, og det er en væsentlig årsag til, at ’oprørerne’ nu militært er trængt i defensiven – og at USA og dets villige vil gribe ind til støtte for ’oprørerne’, indbefattet al Qaeda.

De fleste syrere ønsker en afslutning på borgerkrigen og en ikke-sekterisk politisk løsning, der baner vej for et mere demokratisk samfund.

Det er ikke hvad Obama, Anders Fogh Rasmussen eller Thorning og Søvndal går efter.


FN på banen: Syrien skal udlevere giftgas

USA er verdens største produvent og bruger af krigsgas. Fra Koreakrigen til napalm og Agent Orange i Vietnam til forarmet uran og kemiske angreb i Irak (bl.a. Falluja) har USA igen og igen overtrådt ’den røde streg’.

Men det er også et faktum, at Syrien besidder betydelige lagre af giftgas. Og dees udlevering og ødelæggelse er  den ’diplomatiske’ løsning for at undgå en ulovlig krig mod Syrien fra USA’s og dets venners side.

Syrien har tilkendegivet, at det er parat til det,  og dets allierede Iran går ind for det.

Det kunne se ud som noget USA og Rusland har handlet af, men aftalerne er endnu langt fra på plads, og der foregår et intensivt politisk og diplomatisk spil omkring det.

Fra den krigsgale franske regering lød der med det samme et krav om, at Syrien skulle udlevere Assad til krigsforbryderdomstolen sammen med deres kemiske våben. Frankrig forelagde også en resolution for FN’s sikkerhedsråd, der lignede en blanko-check til krig, hvis Syrien ikke opfyldte dens betingelser.

Indtil videre har Rusland, belært af erfaringerne med en Libyen-resolution, undladt at gå med på en sådan resolution.

For krigsmagerne er den taktiske retræte en mulighed for at skabe sig  en bedre propaganda- platform, der måske kan overbevise flere allierede om at støtte og overbevise verdensoffentlighed om det berettigede i USA’s krigstrusler og mulige krig..

Der eksisterer selvfølgelig en mulighed for, at hele denne manøvre med at få udleveret de kemiske våben lykkes og at USA indstiller sit planlagte krigstogt.

Men det vil ikke betyde, at  den skjulte og ødelæggende krig mod Syrien indstilles med pro-vestlige kræfter og al Qaeda i kamp side om side.

USA og dets allierede forsyner ’oprørerne’ med penge og våben, specialtræning af militsgrupper i tyrkiske og arabiske træningslejre, og har givet grønt lys for en horde af jihadister på ’oprørernes’ side fra en lang række lande. Heriblandt berygtede bandeledere fra Nørrebro, København

Assad-regimets udlevering af dets kemiske våben ville for USA og dets allierede give den ’tryghed’, at selvom de islamistiske lejesoldater skulle indtage Damaskus uden hjælp fra amerikanske bomber, så vil det ikke betyde adgang til store våbenlagre – sådan som det var tilfældet i Libyen, hvor våbnene er brugt til krige i Mali og andre afrikanske lande.
.
Tågen ligger tæt henover det kyniske spil.

11. september 2011 er 11. september 2013 blevet en uerklæret, men reel alliance mellem USA og dets allierede – Danmark indbefattet – og ’ærkefjenden’ al Qaeda. En forbavsende historiens ironi.

Det eneste,  der gennem tågen fremstår  helt sikkert, er at det danske folketing er en flok papegøjer , der efterplaprer nøjagtigt det,  som den amerikanske præsident siger.

De kunne ligeså godt udskifte søvngængerne med et direkte livefeed fra Det hvide Hus.


Om al Qaeda og dets partnere i Syrien - se

Al Qaeda and the threat in Syria
Thomas Joscelyn's testimony to the House Committee on Homeland Security

Se også

’Syriens venner’: Enhedslisten og Hizb ut-Tahrir i fælles kamp
Stop Terrorkrigens spørgsmål til Enhedslisten
20. februar 2012


- End -