Analyse
 


Hvor mange muslimske lande har USA bombet eller besat siden 1980?

Af Glenn Greenwald

 



Barack Obama - Modtager af Nobels Fredspris 2009


Barack Obama annoncerede på sin pressekonference efter midtvejs-valget, at han vil søge autorisation hos den nye Kongres til at anvende militærmagt . Tilladelsen skal godkende Obamas bombekampagne i Irak og Syrien – den han startede for tre måneder siden.

Skal man være storsindet, kan man sige, at det at søge kongressens tilladelse til at føre en krig der er sat i gang for måneder siden i det mindste er bedre end at fortsætte med at føre krig, selv efter at Kongressen har slået fast, at den ikke vil godkende den. Det var nemlig, hvad Obama ulovligt gjorde i det nu kollapsede land Libyen.

Da Obama startede med at bombe mål i Syrien i september skrev jeg, at det var det syvende muslimske land, der var blevet bombet af USA i hans præsidentperiode (uden her at medregne Obamas bombekampagne mod den muslimske minoritet i Filippinerne). Jeg har også tidligere bemærket, at denne ny kampagne betød, at Obama nu er den fjerde præsident i træk, der beordrer bomber nedkastet over Irak.

Dette er hver især usædvanligt sigende fakta.

Amerikansk voldsanvendelse er så kontinuerlig, at vi nærmest ikke bemærker den mere. Netop i denne uge affyrede en amerikansk drone et missil, der dræbte 10 mennesker i Jemen, og de dræbte fik straks betegnelsen 'mistænkt for at være militante' (hvad der i virkeligheden betyder, at de er mænd i den kampdygtige alder). Disse drab vakte praktisk talt ingen debat. 

For at få et fuldt overblik over den amerikanske vold i verden er det værd at stille et bredere spørgsmål: Hvor mange lande i den islamiske verden har USA bombet eller besat siden 1980?

Svaret blev bragt i en ledende artikel i Washington Post skrevet af militærhistoriker og tidligere officer i den amerikanske hær Andrew Bacevich:

"Den tredje Irak-krig - USA's bestræbelser på at 'reducere og tilintetgøre' Islamisk Stats udbredelse i Syrien har forvandlet sig til den 14. krig i Mellemøsten.

Syrien er det 14. land i den islamiske verden, som amerikanske tropper har invaderet, besat eller bombet, og hvor amerikanske soldater har slået ihjel eller er blevet dræbt. Og dette er alene siden 1980.

Lad os opregne dem:

Iran (1980, 1987-1988)

Libyen (1981, 1986, 1989, 2011)

Libanon (1983)

Kuwait (1991),

Irak (1991-2011, 2014-)

Somalia (1992-1993, 2007-),

Bosnien (1995)

Saudi Arabien (1991, 1996)

Afghanistan (1998, 2001-)

Sudan (1998)

Kosovo (1999)

Jemen (2000, 2002-)

Pakistan (2004-)

og nu Syrien”.

Bacevichs opgørelse ser bort fra bombardementer og besættelser af endnu flere overvejende muslimske lande udført af USA's tætte allierede som Israel og Saudi Arabien med afgørende amerikansk støtte.

Den medregner ikke kup imod demokratisk valgte regeringer, tortur og fængslinger af folk gennemført uden anklageskrift.

Den udelukker selvfølgelig også alle øvrige bombardementer og besættelser, som USA har gennemført i denne periode i andre dele af verden, herunder i Centralamerika og Carribien, såvel som i en række krige i Afrika, der er ført pr stedfortræder.

Der kan siges forfærdelig meget om grupperinger i Vesten, der bruger en stor del af deres tid og opmærksomhed på at præke mod den ekstreme primitivitet og vold hos muslimer. Der er ingen bøssebarer i Gaza, proklamerer de – som om det er den vigtigste målestok til at bedømme et samfund med - vigtigere end omfanget af vold og aggression, der er sluppet løs mod verden.

De fremviser deres ensporede besættelse af at dæmonisere muslimer (mens deres regeringer tilfældigvi på samme tid fører en endeløs krig mod muslimske lande og deres samfund marginaliserer muslimer) og de undlader i påfaldende grad at notere de blomstrende bøssemiljøer i byer som Beirut eller Istanbul eller manglen på samme i det kristne Uganda.

De anvender bigotteriets taktik og elskerat fremhæve den værste opførsel hos individuelle muslimer for at stemple gruppen som helhed, mens de oftest ignorerer  ( direkte udtrykt) den værste opførsel hos individuelle jøder eller/og hos deres egne grupper. (På tilsvarende måde citerer de de mest ekstreme forskrifter i islam, mens de ignorerer de tilsvarende i jødedommen).

Som Rula Jebreal fsagde til Bill Maher i sidste uge: Hvis disse åh-så-modige fornuftens krigere sagde det samme om jøder, som de gjorde om muslimer, ville de blive fyret på stribe.

Af alle de pointer, der kan fremhæves om denne gruppe, er denne den mest markante: De samme mennesker, der elsker at fordømme islamisk vold som den ultimative trussel, lever i lande, hvis regeringer slipper langt mere vold løs i form af  bombardementer, invasioner og besættelser i langt større omfang end nogen som helst andre – indtil nu.

Dette er simpelthen et faktum.

Disse mennesker - der sidder rundt omkring i USA og Storbritannien og raser mod islams ondskab og skildrer den som roden til vold og ondskab, mens de bruger meget lidt tid på deres eget samfunds afhængighed af vold og aggression eller deres egne religiøse og nationalistiske drivkræfter - har nået et højdepunkt af selvforblændende stammetænkning.

De er simpelthen beslægtede med den person, hvis genbo konstant myrder, stjæler og plyndrer, og så bruger resten af  tiden på i blomstrende vendinger at beskylde folk, der bor flere tusind kilometer, borte for deres ugerninger. Et sådant menneske vil blive betragtet som et offer for et sygeligt selvbedrag.

Det er en beskrivelse, der også passer på de politiske og intellektuelle grupperinger, der kopierer denne opførsel.   

Den ubekymrede nonchelance, hvormed Obama i går bad om en ny autorisation til at anvende militærmagt, viser hvor central almindelig vold og militarisme er i amerikansk imperialismes styring af verden.

At nogle mennesker i det samme land vier sig selv til at lægge skylden for volden først og fremmest eller udelukkende på andre vidner om, hvor magtfuld og selvforblændende stammefølelsen (=tribalism) er som drivkraft hos mennesker

Oversat af Stop Terrorkrigen efter

How Many Muslim Countries Has the U.S. Bombed Or Occupied Since 1980?

Se links til kilder der

Glenn Greenwald er amerikansk sagfører og journalist, især kendt for sit samarbejde med whistlebloweren Edward Snowden. Sammen med Laura Poitras og Jeremy Scahill grundlagde han i 2013 The Intercept

Greenwald bor i Brasilien med sin partner - i protest mod amerikansk lovgivning i stater, der forbyder ægteskab mellem personer af samme køn.

- End -