Ramsey
Clark:
Bush-regeringen ledes ikke af politikere, men af krigsmagere  Den
tidligere amerikanske justitsminister Ramsey Clark, grundlægger af International
Action Center, deltog 27. januar i Den Internationale Fredskonference på
Københavns Universitet, Amager. (Se
Reportage).
Gennem en årrække har Ramsey Clark kritiseret
den ledende amerikanske elite og de amerikanske ledere for at forråde nationens
idealer.
For nylig blev han interviewet af den
iranske statsradio. Her følger interviewet i sin helhed:
Iransk
radio: - Hvordan ser De på udsigterne til et amerikansk angreb
på Irak? Hvordan opfatter De de forskellige muligheder der drøftes
- for og imod - indenfor de politiklæggende kredse i Amerika? Ramsey
Clark: - Lad mig først sige, at jeg betragter det som en ære
at blive interviewet af iransk radio.
Det er vigtigt at erindre sig, at Irak
har været under konstant angreb fra USA's side siden 1990. Disse angreb,
forbundet med sanktionerne, der er blevet påtvunget landet, har kostet mere
end halvanden million civile irakere livet. Det er 50 procent mere end de tabstal,
der opgives for krigen mellem Iran og Irak.
Hvilket sigende sammentræf,
at sanktionerne mod Irak blev gennemført den 6. august på årsdagen
for atomangrebet på Hiroshima den 6. august 1945. Også i Irak har
den overvældende del af ofrene været enten gamle eller børn
på under fem år. Lad os heller ikke glemme at der under den
massive amerikanske bombekampagne i februar og marts 1991 ifølge officielle
tal fra Pentagon blev nedkastet 88.000 tons sprængemner på det irakiske
folk, hvoraf godt 900 ton var med forarmet uran, hvis virkninger vil plage generationer
af kommende irakere. Den eksplosivkraft USA anvendte mod Irak var omkring syv
en halv gang så stor, som den, som fandtes i atombomben mod Hiroshima -
og USA har fortsat sine angreb på Irak gennem hele det sidste årti.
Så der er ingen tvivl om, at disse angreb vil fortsætte. Spørgsmålet
er, hvorvidt USA vil intensivere sine angreb med det formål at vælte
Saddam Hussein og erstatte hans regime med ét, som er lydigt overfor den
amerikanske regering. Det ville være en meget farlig kurs at følge. Præsident
Bushs kabinet består grundlæggende af de samme folk, som traf beslutning
om at bombe Irak til underkastelse under hans fars administration. Blandt dem
finder man Dick Cheney, som dengang varv forsvarsminister, og nu er vicepræsident.
Den nuværende udenrigsminister Colin Powell var øverstkommanderende
for The Joint Chiefs of Staff i 1991. Man finder altså folk i de centrale
politiske stillinger i Udenrigsministeriet og Pentagon, som for ti år siden
indtog de samme positioner, og som er kendt for at være for krig og våbenraslende.
Disse folk forfølger nogle grundlæggende økonomiske
og strategiske mål. De sigter mod at vælte det irakiske regime og
erstattet det med et, som vil følge den amerikanske politik og amerikanske
ordrer. Den slags er sket mange gange tidligere. For eksempel væltede USA
i 1953 den populære og demokratisk valgte Mossadeq-regering i Iran og erstattede
ham med shahen. CIA betegnede operationen som en stor succes. Iransk
radio: Hvad mener det amerikanske folk om alt dette? Ville det være
indforstået med en nyt massivt amerikansk angreb på Irak? Ramsey
Clark: - Den amerikanske offentlige mening formes af medierne og de
fleste følger bare trop. Disse mediegiganter ejes og styres af en udvalgt
gruppe rige og magtfulde enkeltpersoner og virksomheder. Lad os ikke glemme,
at vi hjalp Saddam Hussein i stor stil, da han var vores allierede. Vi hjalp til
med at bevæbne ham, forsynede ham med enorme mængder af efterretninger
under krigen Iran-Irak-krigen, og støttede ham på alle mulige måder.
Da krigen mellem disse to lande afsluttedes, indså vi pludselig, at Saddam
Hussei´n er en meget farlig mand, og besluttede øjeblikkelig at vælte
ham. Så der indledtes en mediekampagne for at fremstille manden som ond
og farlig. Regeringen forsøgte med de amerikanske massemediers hjælp
at overbevise offentligheden om, at ledelsen af Irak var i hænderne på
en meget farlig mand, som måtte skiftes ud. Efter angrebene den 11.
september - som havde en dybtgående indvirkning på den offentlige
mening i USA - en ophidset og vred amerikansk offentlighed syntes at være
på kanten af hysteri, og dets ledere fik den tro, at de kunne kanalisere
vreden i retning af støtte til enhver politik, som de ønskede at
sælge. Med det formål begyndte de at forsyne en lamslået offentlighed
med vildledende og undertiden helt usand information.
Og da en vurdering ikke
er bedre end den information, som den bygger på, kan man nemt manipulere
den offentlige mening og opfattelserne og samle den nødvendige offentlige
støtte for stort set en hvilken som helst politik. Jeg bør imidlertid
her understrege, at der også er folk i USA, som støtter en fredspolitik,
og lykkeligt nok er fredsbevægelserne i Amerika levende og aktive. Men
de udgør uheldigvis ikke flertallet, fordi de har ikke større adgang
til hverken de nationale eller internationale medier. Derfor tror jeg ikke, at
der vil være nogen modstand af afgørende betydning mod et amerikansk
forsøg på at vælte det irakiske regime.
Før de
amerikanske angreb på Irak, i begyndelsen af januar 1991, lykkedes det os
at organisere antikrigsdemonstrationer i San Francisco, Washington, New York og
Los Angeles. Men det er i dag meget svært for os at organisere lignende
demonstrationer. Andre interviews
med Ramsey Clark
Om
den amerikanske krig mod Afghanistan
Om
USAs krigsforbrydelser i Korea Ovenstående
interview er oversat fra engelsk i
Tehran
Times 13. januar 2002 - End - | 