Europa
 

Rusland efter Ukraine

Konflikten over Ukraine mellem Rusland på den ene side og USA og Europa på den anden har intet at gøre med demokrati kontra autoritarianisme, siger Stratfor

v. Hans Pendrup

Stratfor er et texasbaseret amerikansk geopolitisk analyseinstitut, som betjener
et bredt spektrum af interessenter, der rækker fra "uddannede enkeltpersoner, som er interesserede i analyser, der går bag om mediernes overskrifter til Fortune´s 500 erhvervsledere og beslutningstagere i regeringer og non-government organisationer, der har behov for Strafor intelligence til at reducere risici og opretholde komparative fordele på deres markeder".

Blandt de mere end 100 indflydelsesrige abonnenter på Stratfors geopolitiske analyser nævner Stratfor bl.a. det danske forsvarsministerium, Verdensbanken, den amerikanske hær og flåde, ABC News Research Center, CIA og CNN.

I Stratfor´s geopolitiske rapport fra 10 december i år, "Russia: After Ukraine", hedder det bl.a.:

... Det russiske nederlag i Ukraine er næsten komplet ...

Kiev´s primære indtægtskilde er transitafgifter på naturgas og olje

... på den ukrainske front har Rusland energikortet at spille på. Kiev´s primære indtægtskilde er transitafgifter på naturgas og olje. Rusland leverer omkr. en fjerdedel af hele det europæiske forbrug. At pille ved disse forsyninger ... eller blot deres leveringsprogrammer ... vil være ensbetydende med at kaste europæiske økonomier ud et vanvid....

Konflikten har intet at gøre med demokrati kontra diktatur

Konflikten over Ukraine mellem Rusland på den ene side og USA og Europa på den anden har intet at gøre med demokrati kontra autoritarianisme. Det, det drejer sig om, er en interessekonflikt, der fokuserer på landets betydning som en landbrugs- og industriregion , dets afgørende placering i et vigtigt gas transitsystem og dets generelle geostrategiske beliggenhed som et grænseland til Rusland, Øst Europa og Sortehavet. ...

Vestlig politik: at rulle russisk indflydelse tilbage

Vesten har stadig tilbøjelighed til at se Rusland som den farlige "anden" og den vestlige politik overfor det tidligere Sovjet Unionen fokuserer bevidst eller tilfældigt på at rulle russisk indflydelse tilbage, hvor Ukraine tjener som blot det seneste eksempel. Russiske forsøg på at støde tilbage ... selv i form af, hvad der opfattes som selvforsvar ... vil blot fremprovokere en samlet omend ikke forenet reaktion langs hele Rusland´s økonomiske, politiske og geografiske periferi. ...

Oversættelse og redigering: Hans Pendrup

- End -