Krigsforbrydere
i spidsen for EU?

Af Stop Terrorkrigen

Der er én evne, man ikke kan tage fra Anders Fogh og hans regering. Den magter at mobilisere enorme menneskemængder – i protest mod dens politik – og ikke bare lokalt, men på globalt plan.

Den 15. februar var det nøjagtig fem år siden, at den største verdensomspændende demonstration nogensinde fandt sted, da millioner og atter millioner sagde Ingen krig mod Irak! og afviste Bush’s, Blairs og Foghs folkeretsstridige aggressionsplaner.

Fem år senere er det med ufattelig tydelighed demonstreret, hvem der havde ret. Det var folkene på gaden, selvom Fogh og Co. svinede dem til.

Regeringscheferne, efterretningstjenesterne og medierne løj, men store dele af befolkningerne gennemskuede dem og lagde grunden til en ny og slagkraftig antikrigsbevægelse.

I dag er Bush og hans ekvipage på vej ud, selvom det ikke helt kan udelukkes, at der inden eller i forbindelse med præsidentvalget vil blive begået statskup i USA med henblik på at sætte den amerikanske forfatning ud af kraft.

Den katolske Tony Blair er nu ude af britisk politik, men det betyder ikke at han skal afskrives som en trussel. Sammen med Anders Fogh Rasmussen er han topkandidat til stillingen som præsident for EU, unionens mest magtfulde politiske post.
Anders Fogh siges tilmed at være den rabiat reaktionære franske præsident Sarkozys foretrukne kandidat.

Muligheden af at Blair fortsætter sin kriminelle løbebane som formand for EU har udløst en stor underskriftsindsamling på internettet, hvor titusinder af EU-borgere tager afstand fra hans kandidatur.

Den langt mindre kendte, men ikke mindre reaktionære Fogh, burde også have et elektronisk advarselsskilt om halsen - og de europæiske befolkninger informeres om, hvem han er og hvilket nyliberalt barbari han står for.

Disse to krigsmageres kandidatur er en understregning af, at EU er på vej fremad – som imperialistisk og kolonialistisk supermagt.

Blair og Fogh står samtidig for et nært samarbejde med krigsmager nr. 1 – den amerikanske præsident. Det er en anden baggrund for det europæiske højres bestræbelser på at få i al fald en af dem anbragt på EU's chefpost. 

Den 15. marts indkaldes der til en ny global antikrigsdag ved femårsdagen for invasionen af Irak under overskriften World Against War. Over hele verden demonstreres i disse dage for at bringe den ulovlige besættelse af Irak til ophør, stoppe NATO-krigen i Afghanistan og de øvrige ulovlige krige, kup og besættelser, som finder sted i voksende omfang med skærpelsen af modsætningerne mellem verdensmagterne.

Her bør advarslerne mod Bush, Blair og Fogh ikke glemmes. Og heller ikke kravet om at få stillet dem til regnskab for deres krigsforbrydelser.

- End -