Fredsbevægelse
 

Krig er totalt ukonstruktivt

Af Christina Kaaber-Bühler

Christina Kaaber-Bühler er medlem af ATTACs landsledelse

Krig er totalt ukonstruktivt.
Krig er fyldt med menneskelige lidelser. Lidelser på det helt personlige plan, undertrykkelse politisk og økonomisk fallit.

Disse lidelser er for mig og de fleste der er født i DK meget fjerne. Alligevel møder vi op her idag for at vise vores medfølelse med dem der lider og vores afsky til dem der står bag krigen og undertrykkelsen.

Jeg kommer fra en bevægelse som arbejder globalt. Der er ATTAC organisationer overalt i verden. Gennem ATTAC har jeg oplevet hvordan folkelige tiltag vil bekæmpe de mekanismer der fører til krig og undertrykkelse. Jeg synes det er virkeligt positivt at folkelige bevægelser NGOere mv. slår deres stemmer sammen og råber til magthaverne, den økonomisk elite og deres magtfulde organisationer, at NU ER DET NOK.

- Vi siger at nu må det være slut med den higen efter at besidde olieresourser, specielt når det sker på bekostning af lokalbefolkninger
- Vi siger at det ikke kan være rigtigt at Verdensbanken (VB) stadig fastholder dogmet om liberaliseringens velsignelse gennem de såkaldte strukturtilpasnings programmer, når alle til stadighed kan se de virkelige negative konsekvenser dette medfører.

I starten af året mødtes en masse af disse folkelige bevægelser i Porto Allegre. Der mødtes vi til det såkaldte World Social Forum som er et topmøde for alle os der ikke har den totale magt, ikke er børsnoterede og ikke er direktøre i de betydningsfulde internationale organisationer. Altså et møde for alle os almindelige mennesker der ønsker at verden skal styres ud fra nogle sociale hensyn og medmenneskelige principper. Porto Allegre topmødet er et modtræk til det økonomiske topmøde som i år blev holdt i NY .

Der er brug for møder som det i Porto Allegre, for der kan vi alle se at der er folk der sammen vil arbejde for en verden uden fattigdom, en verden hvor alle skal have demokratiske rettigheder, en verden med plads til alle.
Det er vigtigt med en stærk folkelig og global bevægelse der kan fungere som modvægt, når de store institutioner drøner der ud af med planer om liberalisering, ensartede standarter og ingen tolerance over for folkeslag, trosretninger og lande der ikke lige gør det som de vil have.

-End-