Til
Udenrigs- og Forsvarsudvalg, øvrige folketingsmedlemmer Til stats-,
udenrigs- og forsvarsministerenIdag tirsdag 17. december 2002 publiceres
nedenstående Åbne Brev i dagbladet Politiken. En række danske
humanitære organisationer og personligheder argumenterer for at beslutningen
om Danmarks holdning til en eventuel krig mod Irak bør bygge på grundige
analyser af de mulige konsekvenser og først træffes efter bred offentlig
debat. 17-12-2002
Åbent
brev til Folketing og Regering: Hvad indebærer en krig imod Irak?De
sidste ugers internationale udvikling gør det sandsynligt at Irak bliver
angrebet enten af USA og England eller af en større koalition. Danmark,
der har formandskabet i EU, skal derfor tage stilling til to ting: For det
første skal det endeligt besluttes, om Danmark vil støtte denne
krig, med de politiske, humanitære, økonomiske og folkeretlige konsekvenser,
den kan få. For det andet skal regering og folketing tage stilling til,
om Danmark vil deltage aktivt i angrebet på Irak. Vi opfordrer hermed
folketingets medlemmer og regeringen til at træffe disse beslutninger på
det bedst mulige grundlag, nemlig efter grundige analyser af mulige konsekvenser
af en krig mod Irak, efter en Folketingsdebat og efter en bred, offentlig debat. Inden
Danmark og EU fastlægger sin politik, bør man overveje følgende,
tænkelige konsekvenser af en krig mod Irak: - at tusinder bliver dræbt
og såret, soldater såvel som civile. Hvis kemiske eller andre masseødelæggende
våben tages i brug, må ofrene regnes i titusinder. - at mange,
måske millioner, tvinges på flugt. Afsættelse af Saddam Hussein
og kontrol med landet forudsætter krigshandlinger i storbyer og i Baghdad,
som har 5 millioner indbyggere. Nabostaterne har ikke ressourcer til at tage imod
flere flygtninge. - at der vil blive tale om livslange fysiske og psykiske
skader, nyfødte med misdannelser, tilfælde af kræft, immunsygdomme
samt et stort antal krigsveteraner med varige mén. - at krigshandlinger
bryder ud i skyggen af krigen og spredes til f.eks. Israel og Palæstina. -
at der sker militærkup eller udbryder borgerkrig mellem forskellige fraktioner
i Irak, der vil kæmpe om magten i tomrummet efter Saddam Hussein, med uoverskuelig
ustabilitet til følge. - at folkeretten og FNs livsvigtige normer
og rolle som fredsskaber under de værst tænkelige omstændigheder
kan blive svækket. - at andre arabiske stater og araberen på
gaden udvikler en stadigt stærkere forbitrelse mod Vesten og dets værdier
og fremfærd. Dette vil mindske muligheden for en fremtidig udvikling af
demokrati i disse lande. - at der opstår enorme vanskeligheder med
at få et nyt vestvenligt lederskab til at fungere i Baghdad. Mange irakere
vil sikkert gerne af med Saddam Hussein, men deraf følger ikke at de vil
acceptere en regering, der er indsat af udlandet. - at meget store beløb
må afsættes til en hurtigt humanitær indsats for Iraks 23 millioner
indbyggere. Det vil ske i en periode hvor viljen til at give i stedse ringere
grad matcher de allerede eksisterende behov på vor klode. - at der
bliver behov for et genopbygningsprogram til hundreder af milliarder af dollars.
Det må formodes at tage 10-20 år at få Irak genopbygget Det
internationale samfund har før lovet store summer til krigshærgede
lande, der ikke er blevet udbetalt endnu. - at der ved bombninger og eventuel
besættelse af Irak sker alvorlige krænkelser af menneskerettigheder.
Det kan ske gennem regimets likvideringer af oppositionelle og intern magtkamp
men også gennem udenlandske troppers og specialstyrkers intervention. -
at mange mennesker fra Irak vil banke på Europas og dermed Danmarks dør.
De vil have problemer og traumer, som det vil tage år at behandle. Det vil
være moralsk betænkeligt at afvise dem, da de kommer hertil som konsekvens
af vore allieredes, og eventuelt vore egne, krigshandlinger mod deres land. -
at oliepriserne vil stige hastigt og meget, i det mindste for en periode. Dette
vil have yderst alvorlige konsekvenser for mange fattige, olieafhængige
lande og for verdensøkonomien som helhed. - at der opstår miljøkatastrofer
gennem brug af masseødelæggende våben, ammunition med udarmet
uran eller afbrænding af oliekilder. - at der som et led i krigsførelsen
udbryder en koppeepidemi overfor hvilken stort set alle lande, med undtagelse
af USA, Israel og England, står helt uforberedte. - at fremtidige
terrorangreb mod vestlige lande tager voldsomt til, især mod dem, der deltager
i krigen. Hidtil har debatten fokuseret på de positive forventninger
til en krig: den skal hindre en diktator fra at få flere våben og
fra at true naboer og Vesten selv. Den skal befri Iraks folk fra undertrykkelse
og lede til demokrati. Den skal straffe en lovovertræder og dermed styrke
folkeretten og FN. Den skal skabe fred og stabilitet. Disse mål kan
ikke blive virkelighed uden negative konsekvenser som de ovenfor nævnte.
Vi appellerer til regeringen om ved hjælp af dansk og udenlandsk ekspertise
grundigt at få undersøgt de mulige konsekvenser, og at lægge
disse undersøgelser åbent frem for befolkningen. Vore humanitære
organisationer og befolkningen i Danmark skal kunne føle sig helt sikre
på, at der forud for en evt. dansk støtte til - eller deltagelse
i - krig imod Irak foreligger en konsekvensanalyse af højeste karat. Og
at materialet gøres til genstand for åben, offentlig debat, som det
er naturligt i et demokrati. Med venlig hilsen Caritas Danmark,
Den katolske kirkes humanitære hjælpeorganisation Center for Konfliktløsning,
Danmark CEPAR, Center for psykosocialt arbejde med flygtninge og indvandrere FN-forbundet Folkekirkens
Nødhjælp MS, Mellemfolkeligt Samvirke OASIS, Behandling og
rådgivning for flygtninge TFF, Den Transnationale Stiftelse for Freds-
og Fremtidsforskning Benny Andersen, digter Mette Koefoed Bjørnsen,
tidl. forligskvinde Tine Bryld, socialrådgiver og forfatter Else Marie
Bukdahl, rektor for Kunstakademiet Peter Elsass, professor, dr. med. Københavns
Universitet Rumle Hammerich, instruktør og direktør, Nordisk
Film Kjeld Holm, biskop, Aarhus Birgitte Rahbek, kultursociolog Ole Thyssen,
professor, dr.phil., Handelshøjskolen Knud Vilby, forfatter, formand
for dansk forfatterforening ______ Det Åbne Brev er blevet til
på initiativ af TFF, Den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning,
i Lund i Sverige. http://www.transnational.org/sitemap.html
TFF
stod i sidste uge bag analysen af risikoen for en global koppeepidemi i forbindelse
med en krig og terrorisme. På dansk og svensk her: http://www.transnational.org/pressinf/2002/PeaceTips_Rybeck_Smittkopp.html
Stiftelsen
sender for anden gang et fredsteam til Irak lige efter nytår. Kontakt Jan
Øberg, direktør Telefon +46 46 14 59 09 Else Hammerich,
bestyrelsesmedlem Telefon +45 39 40 00 15 - End - |