15. februar i Randers

300 demonstrerede på Rådhustorvet i Randers på den internationale antikrigsdag den 15. februar. En stor initiativgruppe dannede RANDERS MOD KRIG, hvorefter kendskabet til demonstrationsmødet blev spredt med løbesedler i hele byen. Initiativet har fået sympati og opbakning fra brede kredse i Byen. Demonstrationsmødet var således arrangeret af Randers Mod krig og Randers LOs fredsudvalg og anbefalet af en lang række faglige tillidsrepræsentanter og byrådsmedlemmer.

Foto fra den amerikanske ambassade i København:
Hvem tæller Israels atomvåben?

Demonstrationen var indkaldt under parolerne:
Ingen krig mod befolkningen i Irak
Ikke en dråbe blod for olie
Stop Bush, stop Blair
Feed people, don't shoot them

Der blev holdt tale af Bruno Andersen fra Randers Mod krig og Allan Hørsted, fra FOA. Dette er Bruno Andersens tale:

Den værste trussel mod freden siden 2. verdenskrig

Verden står i dag over for den værste trussel mod freden siden 2. verdenskrig. Den amerikanske præsident Bush har beordret sin enorme krigsmaskine til at være parat til an ny golf-krig mod Iraks befolkning, for at indsætte et regime der er lydigt overfor den amerikanske imperialismes interesser.

Med angrebene på World Trade Center fik præsident Bush og hans bagmænd, de
ledende finans- og industrikredse, og ikke mindst våbenindustrien i USA, den undskyldning for krig, de længe havde søgt efter. Målet er den totale verdensdominans.

Med udpegningen af en række lande som slyngelstater og en slå først strategi, The National Security Strategy, og udtalelser som: dem, der ikke er med os, er imod os, samt truslen om angreb med hvad der kaldes små taktiske atomvåben overalt på kloden, truer USA-imperialismen alle verdens nationer og folk med mord og brand, hvis der ikke danses efter USA's pibe.

Krigen i Afghanistan og de fortsatte operationer, hvor danske F16-fly bomber, er blot et første skridt. Nu er det Iraks tur. Målet er olie, for den der kontrollerer verdens olieressourcer, kontrollerer verdensøkonomien. Men USA ønsker også Irak som udgangspunkt for sine militære baser, både som springbræt for fremtidig ekspansion og aggression, og for at sikre sig fuldstændig kontrol, politisk og økonomisk over denne strategisk vigtige region.

En kommende krig mod Irak vil have uhyrlige konsekvenser for befolkningen. Ikke nok med at et suverænt, højt kultiveret og gennemindustrialiseret samfund blev bombet sønder og sammen i den første Golfkrig, og op med 150.000 mistede livet i en umiddelbar krigshandlinger. Efterfølgende har 1 ½ million mennesker, hovedsageligt børn, mistet livet som følge af mangel på rent vand, medicin og mad, og hvor selv mælkepulver til spædbørn er omfattet af embargoen, efter pres fra USA.

Denne gang ønsker USA imperialismen at slå mindst 500.000 irakere ihjel, flere børn, flere kvinder, unge, gamle, uskyldige, uden forskel. Planen hedder Chok and Awe, og de militære planlæggere praler af,, at det bliver et show, verden aldrig har set magen til. På Bush's sætliste til dette militære show er blandt andet forarmet uranbomber, som allerede i 1991 lagde stor dele af Irak øde for evigt og har været skyld i millioner af irakeres elendighed lige siden, og hundredetusinder af amerikanske soldaters golfkrigssyndrom.

Bush og hans nære ven Blair har tænkt sig at massebombe byerne og hvad der er tilbage af infrastruktur i Irak, måske endda bruge såkaldte "små" taktiske atomvåben. Og efterfølgende skal Irak besættes, for at sikre USA- imperialismens interesser. Er det et nyt Hiroshima vi skal opleve, for at afprøvet disse nye våbentekniske vidundere ? Skal vi se et Vietnam i regionen ? Hvad er da den irakiske befolknings forbrydelse? Er det den, at de tilfældigvis bor ovenpå verdens næststørste olieressourcer, og at de er undertrykte af en diktator, der i dag tilfældigvis ikke er en forlænget arm af USA imperialismen, og for tiden ikke er i kridthuset hos Bush, men som gennem årene er blevet holdt ved magten af USA imperialismen, fordi han kunne bruges i oliemagnaterne - og våbenindustriens interesser.

USA er i dyb økonomisk krise og forsøger at komme ud af denne krise ved at kaste verden ud i en krig.
I USA har befolkningen allerede mærket konsekvenserne af Bush's terrorkrig. En krigsøkonomi med hidtil uhørte sociale nedskæringer, kraftige prisstigninger i de almindelige forbrugsvarer med udemokratiske tiltag, og terrorlovgivning der eksempelvis hindrer amerikanske lufthavnsarbejdere i at organisere sig i fagforeninger, øget overvågning, interneringer og stigende racisme.

Den danske regering bakker til fulde op om USA imperialismens strategi, både med fortsatte bombninger i Afghanistan, og med støtte til krigen mod Irak. Fogh-regeringen og de danske industri og finanskredse håber på, at der falder lidt krummer af fra de riges bord, når rovet skal fordeles. Især A. P. Møller koncernen har direkte fingrene i olietønden med sit tætte samarbejde med de amerikanske olie- og våbenkoncerner, med USA's forsvar og regering.

Men også Fogh-regeringen og den hjemlige finanskapitals krigseventyr skal finansieres. Allerede nu fyres der folk i industrien som følge af truslen om krig, finansmarkedet er nervøst. Men for at få budgetterne til at hænge sammen, skal der introduceres flere sociale nedskæringer, forsøges lukket flere sygehuse, skoler, nedskæringer i børnehaver, dagplejen osv. Oveni det påståede skattestop, bliver skatte- og afgiftsbyrderne for almindelige mennesker stadig tungere. Det er os, der skal betale for krigens omkostninger, ikke dem med fingeren på aftrækkeren, de der klipper kuponer, de der giver ordrer om liv eller død.

En kommende krig mod Irak vil få stor konsekvenser for hele verden, og ikke mindst for det palæstinensiske folk. Sharons terror mod palæstinenserne vil under og efter krig mod Irak nå nye højder.

Zionisterne har gennem det sidste år sat militæret ind på en Endlösung på hvad de kalder det palæstinensiske problem. Zionisterne har planmæssigt og med USA's accept, bemægtiget stig stadig større områder af palæstinensisk ejet jord.
Siden 11. september 2001 har det zionistiske magtapparat angrebet den palæstinensiske civilbefolkning med kampvogne, kamphelikoptere og vilkårlige likvideringer. Unge mænd og drenge har de været de foretrukne mål, men hverken gamle, kvinder eller børn har undgået de zionistiske kugler. Sharon med USA imperialismen som skygge har iværksat en regulær massakre på palæstinenserne. Sharon vil på barbarisk vis udnytte situationen til endnu en undertrykkelses offensiv, som den vi så i Jenin, Sabra og Shatila, i ly af en krig mod Irak.

Der er nu som aldrig før brug for at bekæmpe krigen og bevare freden. I dag demonstreres i over 36 hovedstæder og et utal af mindre byer verden over. I Chicago har byrådet vedtaget, at en kommende irakkrig ikke er i det amerikanske folks interesse. I Blair's England vil jernbanearbejderne strejke og ikke sørge for transport af krigsmateriel. På samme måde har en række amerikanske fagforbund vendt sig mod krigen.

På samme måde må vores fagforeninger gå imod dansk deltagelse i den. Når regeringen for eksempel tillader Terma i Lystrup ved Århus at producere våbendele til kampfly, må det være et krav til fagforeningerne at skride ind.

Vi kan hver især bidrage til kampen mod krigen og for freden. Gå ind i en af de mange fredsgrupper, der er dannet landet over, på uddannelsessteder, gymnasier, boligområder, og i byer. Hvor der endnu ikke er dannet fredsgrupper, så find sammen med andre og opret en sådan. Og i den kommende tid lad fantasien blomstre for at stoppe Bush's, Blair's og Fogh's vanvid !

Ønsker du at være aktiv i fredsbevægelsen i Randers, kan du kontakte Bruno Andersen på tlf. 86 42 28 29 eller Anders Nielsen på tlf. 86 41 83 32

- End -