Det danske regime skal stilles til ansvar

Af Peter Kofod
tdl. 'menneskeskjold' i Irak

Krigen mod Irak var ulovlig, umoralsk og unødvendig.
Der blev systematisk løjet om dens årsager, og da krigen endelig kom, viste mediedækningen af den sig at være nærmere på handlingen i en dårlig amerikansk B-film end på virkeligheden.
Selvom krigens største skurke findes i andre lande, er det ”vores” skurke, der bør være vores største hovedpiner.

Peter Kofod taler i Odense ved krigsudbruddet

Meget ville have set anderledes ud hvis tyskerne havde afsat Hitler efter angrebet på Polen. Det ser ud at tyskerne HAR lært af historien. Er det mon vores tur nu?
”The people can always be brought to the bidding of the leaders. That´s easy. All you have to do is tell them they´re being attacked and denounce the peacemakers for lack of patriotism and exposing the country to danger. It works the same in any country.”
- Herman Göring

For nylig valgte det danske regime at sende danske soldater til Irak for at være statister i den amerikansk-engelske ulovlige ”krig”. Ikke alene gav et flertal i folketinget deres støtte til myrderierne, men i store dele af den såkaldt frie presse og blandt ”intellektuelle” fandtes mange folk som var villige til at se igennem fingre med fakta, glemme ubekvemme realiteter og aktivt agitere for operation ”Iraqi Freedom”. Disse folk burde naturligvis skamme sig, og forsøge at gøre lidt af skaden god igen, men i første omgang må det være de folkevalgte der bør stå til ansvar.

Det altoverskyggende påskud var MasseØdelæggelsesVåben.

Stort alle fakta pegede i retning af at Irak ingen havde.
Scott Ritter, som i øvrigt er amerikansk republikaner, og næppe kan beskyldes for den forfærdeligste af alle synder: anti-amerikanisme (!), har længe og vedvarende(siden 1998) forsøgt at trænge igennem med sit ret enkle budskab: FN’s våbeninspektører har ødelagt minimum 95 % af Iraks ulovlige våbenarsenal. Det der måtte være tilbage er ubrugeligt, fordi kemiske kampstoffer har en meget begrænset holdbarhed. Irak har IKKE faciliteter til at producere nye ulovlige våben.

Per Stig Møllers ynkelige udsagn om at det ikke er væsentligt hvorvidt Irak rent faktisk besad masseødelæggelsesvåben eller ej, er lige så bizarre, som hvis jeg påstår at det ikke er væsentligt hvorvidt det danske regime med fuldt overlæg forsøger at gøre Danmark til en fascistisk politistat - Det væsentlige er hvorvidt omverdenen vælger at tro at det er tilfældet.

Samme Møller hævder i øvrigt at alle troede at Saddam (hvorfor er du i øvrigt på fornavn med ham?) havde sådanne våben. Du lyver min kære udenrigsminister. Det er faktisk ikke så længe siden at Scott Ritter var i Danmark, hvor alle som interesserede sig for emnet kunne høre hvad han havde at sige.

Du kunne også have lytte til Hans Blix, i stedet for at lyve om, hvad denne
skulle have sagt på TV om morgenen.
I tråd hermed kunne du have lyttet til George Tenet, chef for CIA, som erklærede at HVIS... HVIS Irak var i besiddelse af sådanne våben, var det utænkeligt at Irak ville bruge dem; med mindre Irak blev angrebet.

Derudover er det FN, der har dikteret, at Irak ikke må være i besiddelse af visse våbentyper. I selv samme resolution dikterer FN, at hele mellemøsten inkl. Israel skal være fri for disse våben. Hvornår begynder du at sende danske soldater til Israel for at udrydde enhver tvivl?

Det man kan sige med 100% sikkerhed er, at HVIS Irak besad disse våben, brugte Irak dem ikke!
Derfor er alle henvisninger til at Irak skulle udgøre en trussel mod USA, endsige Danmark, lige så fjollede, useriøse og gruopvækkende, som Hitlers udsagn om at Polen ville bruge giftgas, og at man derfor var nødt til at foretage et præventivt angreb.

Konklusionen må være at Per Stig Møller er lige så troværdig som den tidligere irakiske informationsminister - . (og i øvrigt har ca. lige så stor indflydelse på vores hjemlige diktators politik)

I stedet for at beskæftige sig med disse ting, valgte de fleste medier at tage alle slags uunderbyggede anklager for gode varer. Det blev ikke fundet interessant at USA aflyttede FN, at rapporter om våbnene var kopier af 12 år gamle studenteropgaver(som oven i købet var blevet forfalskede) at flere af de ting som Bush & Blair offentligt har udtalt, bevisligt har været løgn (se fx. www.mediefokus.dk ).

Nu er ”krigen” officielt overstået, hvilket ikke burde komme som en overraskelse for eet eneste menneske på planeten; Verdens eneste supermagts ekstremt velsmurte krigsmaskine, mod et sanktionsplaget MEN olierigt tredjeverdensland. Udover den næsten ufattelige styrkeforskel, er Irak i forvejen jævnligt blevet bombet på må og få under henvisning til de ikke i FN forankrede flyveforbudszoner, landet er blevet luftfotograferet til den store guldmedalje, under dække af våbeninspektioner, som i øvrigt ligeledes er blevet misbrugt til spionage.
At kalde det netop foregåede for en krig, er at tage stilling i supermagtens favør.

Nogle mener at denne ”sejr” er en indikation på at ”krigen” var vellykket eller retfærdig. Det svarer til at elefant (som først har udspioneret, bagbundet og sønderbombet sin fjende), træder på en mus og forlanger at blive båret rundt i byen i guldstol på grund af sin indsats.

Under denne ”krig” har det danske regime indtil videre været medansvarlig for mordene på et sted imellem 5567 og 7240 uskyldige irakiske civile (www.iraqbodycount.org 18/6), et formodentligt meget større antal irakiske (tvangsudskrevne teenage-) soldater samt nogle hundrede amerikanske/engelske soldater.

Det paradoksale er at vores egen statsminister kan finde på at retfærdiggøre disse mord, ved at henvise til alle de mange ofre Saddam Hussein har på samvittigheden, uden så meget som at nævne at 9 ud 10 af disse ofre blev taget, mens Hussein havde Vestens opbakning og velsignelse.

Man hører heller ikke vores statsminister sætte tingene lidt i perspektiv, ved at nævne at 1.5 mio. irakere, heraf 500.000 børn under 5 år, er døde som følge af sanktionerne mod landet. Sanktioner som har ført til at 2 ansvarlige for olie-for-mad programmet er trådt tilbage. En af dem bemærkede at sanktionerne var folkemord.
(For at foregribe begivenhedernes gang, skal det nævnes at uddelingen af fødevarer i Irak af FN blev betegnet som verdens bedste.)
Mindst af alt skal man vente at høre statsministeren sammenligne disse ofre med ofrene for USA’s krigseventyr i bl.a. Vietnam.

I USA og England (og snart i Spanien og Australien) er der stor virak; der oprettes kommissioner og afholdes høringer. Har regeringerne vildledt befolkningerne; er efterretningstjenester blevet misbrugt?
Svarene er helt enkle. Ja.
Men i Danmark nægter regimet at lade en kommission undersøge rationalet for
krig (jeg synes ellers at have hørt diverse borgerlige politikere udtale sig i forskellige sammenhænge, at hvis man ikke har noget at skjule, hvorfor er man så bange for at blive overvåget).

Og der er selvfølgelig netop derfor, at det danske regime ikke ser noget formål i at oprette en kommission. Og regimet har selvfølgelig ret. For en krigsforbryder, er en retssag ikke nogen god ide. I dette tilfælde vil en undersøgelse naturligvis føre til at i hvert fald dele af regimet må gå af.

Det eneste ærlige svar der er kommet fra det danske regime, har været at vi ved vores støtte til krigen, har betalt af på gammel æresgæld til USA.
Sådan.
Problemet er bare at den politik der føres af den nuværende amerikanske administration (med den ikke-valgte præsident Bush officielt i spidsen) i uhyggelig grad har lighedstegn med Nazi-tysklands politik op til anden verdenskrig.

Bare et par eksempler:
Foragt for internationale aftaler (Versailles-traktaten, ABM traktaten, Kyoto, m.fl.)
En national katastrofe (Rigsdagsbranden/11. september) bliver brugt som påskud til at bruge vold for at løse problemer. Dissidens undertrykkes og opposition ophører, argumenter tæller ikke længere. Den ene krig efterfølges af den næste. Bestemte befolkningsgrupper diskrimineres.

Ville Anders Fogh også have betalt æresgæld af til Nazi-tyskland?

Set i snævert nationalt perspektiv, er det ulykkelige ved alt dette, at det nogenlunde er den samme samarbejdspolitik det danske regime vælger at føre nu, som dengang. Uden sammenligning i øvrigt, er det også nogenlunde de samme type anklager, der af og til rejses mod fredsaktivister, som det officielle Danmark rejste mod frihedskæmperne ... eller var de terrorister?

De der har besøgt Irak ved bedre end både Bush, Blair og Fogh (du fik din vilje Anders, nu kom jeg alligevel til at nævne de 3 navne sammen, husk at skrive det på dit CV, når du endnu engang er nødt til at trække dig som minister... hvem mon i øvrigt skal efterfølge dig denne gang? Det bliver jo næppe Brixtofte... Karsten Madsen?) at irakerne fortjener bedre end Saddam Hussein.

I hans forsvar kan der ikke siges ret meget. Og derfor, netop derfor, finder jeg det uhyggeligt pinligt at de danske regeringer lige som så mange andre regeringer (USA, England bl.a.) har mødt alle hans værste forbrydelser med larmende stilhed. Larmende stilhed og forbedrede diplomatiske forbindelser, våbensalg og politisk opbakning.

Det er ikke fredsdemonstranter, malingskastere eller rødder, der har noget at
forklare min kære statsminister. For du er vel stadig også MIN statsminister, selvom jeg ikke bor på Pennsylvania Avenue?

Peter Kofod, stud.scient.pol.

Kommentarer modtages gerne på
barfod79@hotmail.com

Peter Kofod rejste til Irak i starten af 2003 for at protestere mod krigen ved at fungere som menneskeskjold; måtte rejse hjem igen inden krigen brød ud på grund af uoverensstemmelser med det irakiske regime. Har siden deltaget som taler ved en række demonstrationer i København, Odense og Fredericia.

- End -