Hvem
snød FN?Af Dorte Grenaa
medlem
af koordinationsgruppen af Nej til krig og ledelsen af Stop Terrorkrigen   Når
Anders Fogh Rasmussen lyver, så gør han det med manér.
Han lyver flere gange på en gang, og lader sin ene løgn dække
over den anden.
Det var, hvad der skete, da statsministeren holdt sit ugentlige
pressemøde. Den af USA indsatte våbeninspektør David Kay havde
nedlagt sit hverv efter måneders intens jagt på Iraks masseødelæggelsesvåben.
Nu erklærer han, at Irak ikke besad masseødelæggelsesvåben
op til krigen. De gamle lagre var blevet ødelagt efter den første
Golf-krig og op gennem 90'erne. Nøjagtig den samme konklusion, som en anden
våbeninspektør - Scott Ritter - før krigen fremlagde for det
danske folketing.
Anders Fogh fik et forklaringsproblem - og opfandt en ny
grund til dansk krigsdeltagelse.
Det var Saddams manglende vilje til at samarbejde
med FN, der var Danmarks grundlag for at gå i krig i Irak, sagde Anders
Fogh Rasmussen. Det drejede sig ikke om eventuelle forbudte våben i landet:
-
Når jeg taler om Irak og grundlaget for at deltage i koalitionsstyrkerne,
så var det med udtrykkelig henvisning til, at Saddam nægtede at samarbejde,
sagde statsministeren.
Men nægtede Saddam og Irak at samarbejde
med FN og våbeninspektørerne?
Våbeninspektørerne
havde i flere omgange adgang til at kigge Saddam i kortene. Irak afleverede en
gigantisk rapport til FN, som USA beslaglagde. Hans Blix og Co. drog aldrig den
konklusion, at Saddam nægtede at samarbejde.
Det bedste bevis på,
at Irak samarbejde med FN og fulgte FNs krav om destruktion af masseødelæggelsesvåben
er den kendsgerning, at de blev ødelagt, og at de ikke eksisterede ved
krigens udbrud. Når Fogh påstår, at han ikke sendte Danmark
i krig på grund af påståede masseødelæggelsesvåben,
er der grund til at erindre om et berygtet brev. Nemlig det, han offentliggjorde
sammen med en række andre europæiske krigspolitikere i The Times for
nøjagtig et år siden - 'Europa og Amerika må stå sammen'
- 30. januar 2003.
Her hed det:
'Det irakiske regime og dets masseødelæggelsesvåben
repræsenterer en klar trussel mod verdens sikkerhed. Denne fare er udtrykkeligt
blevet anerkendt af FN. Vi er alle bundet af Sikkerhedsrådsresolution 1441,
som blev vedtaget enstemmigt. Vi europæere har siden gentaget vor opbakning
til resolution 1441, vores ønske om at følge FN-sporet og opbakning
til Sikkerhedsrådet'
'Vi har hermed sendt et klart, fast og utvetydigt
budskab om, at vi vil befri verden for den fare, som Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben
udgør.'
'FNs charter giver Sikkerhedsrådet ansvaret for at bevare
den internationale fred og sikkerhed. For at gøre dette må Sikkerhedsrådet
opretholde sin troværdighed ved at sikre fuld overholdelse af dets resolutioner.
Vi kan ikke tillade at en diktator systematisk krænker disse resolutioner.'
Men
det var ikke Irak og Saddam Hussein, som krænkede disse resolutioner. Der
var ingen masseødelæggelsesvåben og ingen trussel mod verdensfreden
fra Iraks side. Irak var ikke til fare for hverken Danmark, UK eller USA.
Men
Fog og konsorter begrundede igen og igen aggressionskrigen med masseødelæggelsesvåben.
Spørgsmålet
rejser sig derfor: Hvem samarbejdede med FN og Sikkerhedsrådet?
Svaret
er klart: Bush, Blair og Fogh brød med FN, Sikkerhedsrådet og dets
resolutioner, da de iværksatte den ulovlige krig. Det var ikke Saddam Hussein,
men USA, UK og Danmark, der nægtede at samarbejde med FN for at føre
krig.
Fogh har stadig et forklaringsproblem.
Den 20. marts er ny
global aktionsdag mod krig og besættelse. Der vil også blive demonstreret
i København. - End -
|
