| Fredsbevægelse |
Træk de danske soldater ud af Irak NUUdtalelse fra landskonferencen i Nej til krig den 23. april 2004 Anders
Fogh Rasmussen løj, da han erklærede, at 'vi ved at Saddam Hussein
besidder masseødelæggelsesvåben' - fordi han ville i krig sammen
med Bush og Blair. De
sidste ugers folkelige modstand i Irak viser, at det ikke er desperate og isolerede
grupper, som bekæmper besættelsesmagten og det amerikansk-indsatte
regeringsråd. Det amerikanske
militære svar har været brutalt. Alene massakren i Falluja har kostet
over 700 irakere livet, mange af disse kvinder og børn. 'Genopbygning'
og 'demokrati' er hule fraser. Den nye spanske statsminister har taget konsekvensen
og trækker de spanske tropper ud inden for tre uger. Den tidligere norske
statsminister Jagland siger, at grundlaget for udsendelse af norske soldater -
ønsket om stabilisering og demokratisering - er væk, og opfordrer
til at de trækkes ud af Irak snarest. Irakerne er ofre for en illegitim angrebskrig. Den besættelse, der fulgte efter Saddams fald, er ikke mindre ulovlig ifølge international ret. International
ret giver ofrene for aggressionskrig og ulovlig besættelse ret til at bekæmpe
besættelsesmagten. Bush og Blair prøver at få FN til at overtage ansvaret for besættelsen. Men de ønsker ikke at afgive den reelle kontrol over Irak, blot at bruge FN som dække. FN vil blot blive opfattet af irakerne som USA's og koalitionens forlængede arm - og modstanden vil fortsætte. Der er kun én løsning
i forhold til en ulovlig aggressionskrig: at besættelsesmagten trækker
sig ud og overlader irakerne deres land og lader dem bestemme deres egen fremtid. - End - |