Fredsbevægelse
 

Interview med Ulla Røder

Efter mere end 1 år 'under jorden' dukkede fredsaktivisten Ulla Røder (th med fredsflaget) op igen den 25. november 2004 - med en aktion i folketinget i protest mod beslutningen om at forlænge de danske troppers krigsdeltagelse. Se:

Ulla Røder og fredsaktivister aktionerer i folketinget
i protest mod krigsforlængelsen


Ekstra Bladet bragte efterfølgende dette interview:

Flygtet til Danmark

Af Maria Cuculiza
Ekstra Bladet 1 december 2004

Efterlyst i Skotland: Fredsaktivist Ulla Røder er efter mere end et år på flugt parat til aktioner mod dansk deltagelse i Irak-krigen

Ulla Røder har sultet, frosset og travet sine skosåler tynde under sin årelange flugt fra politi og myndigheder.
Øjnene stråler fortsat bag brillerne, men hendes krop er ikke som tidligere fuld af muskler og styrke.
- Man kan ikke sulte og styrketræne på samme tid, siger Ulla Røder, som tidligere demonstrerede sin styrke, da hun svømmede fem timer i koldt vand for at komme ombord på en ubåd. Eller da hun kravlede og svømmede op til en hidtil ukendt og skjult atomforskningsstation, og sidst da hun brød ind i en skotsk hangar og smadrede et helt krigsfly .

Blev nægtet forsvar

- Du har altid hævdet, at du tager retsligt ansvar for dine aktioner. Men hvordan rimer det med at stikke af fra retssagen i Skotland?
- Jeg er ikke stukket af. Jeg var nødt til at gå under jorden i en periode, fordi retssagen udviklede sig, så det var klart for alle, at man både ville nægte mig retten til advokathjælp, retten til at fremføre mit juridiske forsvar, retten til at føre vidner samt retten til at appellere.
- Det var dybt ulovligt, hvad der foregik. For at bevise det, havde jeg brug for tid. Ellers var jeg blevet dømt med piber og trommer uden mulighed og ret til at tage til genmæle.

Risikerer udlevering

- Det skotske retssystem havde brug for at få mig dømt for at stække hele den britiske fredsbevægelse. Men nu er jeg kommet så langt i min dokumentation og bevisførelse, at jeg ikke synes, at jeg kan være bekendt at være forsvundet længere.
- Du risikerer vel at blive fængslet når som helst fra nu af?
- Ja, jeg er klar over risikoen for at blive sendt tilbage til fængslet i Skotland. Men det bliver i så fald ikke uden, at jeg giver mit besyv med under den efterfølgende retssag derovre.
- Jeg har taget retten til at tale tilbage. Og jeg forventer at blive frikendt, hvis retssagen bliver ført efter lovens regler, så jeg får lov at fremføre mine vidner og fremlægge min dokumentation for regeringens ulovligheder.

Sult og livsfare

- Hvor har du skjult dig?
- Jeg har bevæget mig til fods fra sted til sted i Europa, kun gjort korte ophold for ikke at bringe andre mennesker i fedtefadet og hele tiden været i bevægelse for ikke at blive sporet. Mere kan jeg ikke sige af hensyn til andre.
- Hvordan har du overlevet?
- Jeg har levet af, hvad jeg har kunnet finde i naturen og af mad fra forskellige mennesker, som jeg har mødt på min vej. Det har været hårdt, jeg har sultet, jeg har frosset og flere gange været i alvorlig livsfare.

Vil aktionere i Danmark

- Du har valgt at flygte til Danmark. Betyder det, at vi nu kan vente ulovlige aktioner og ballade her?
- Nu kalder jeg det jo ikke ballade. Mine aktioner er heller ikke ulovlige. De er lovlige aktioner til forsvar for Nürnbergprocessernes regler og love, som Danmark har skrevet under på, at vi vil overholde. Og jeg mener, at regeringen bør stilles til regnskab for sine ulovlige handlinger i Irak, så hvis det bliver nødvendigt, kan jeg godt finde på at lave aktioner i Danmark.
- Er du i virkeligheden en voldelig person?
- Nej, absolut ikke. Faktisk ville jeg helst være fri for at gøre, hvad jeg gør. Det er ikke min natur at gå rundt og smadre ting.

Lovlige ødelæggelser

- Men man har jo ikke ret til at ødelægge offentlig ejendom, så hvorfor er det o.k. for dig?
- Man har en ret under international lov til at gribe ind, hvis man ved, der planlægges brud på humanitære love.
- Danmarks krigsdeltagelse er demokratisk besluttet i Folketinget, så det må du vel respektere?
- Den danske befolkning støtter ikke krigen, og jeg laver aldrig aktioner blot for at aktionere. Jeg gør det kun, hvis det drejer sig om ulovlige handlinger, der bør forhindres, fordi de ellers koster uskyldige menneskeliv.

Imod fanatisme

- Er du ikke lidt småfanatisk?
- Enhver form for fanatisme ligger mig uendelig fjern. Uanset om det er religiøs, politisk eller personlig fanatisme, og jeg har egentlig heller ikke tænkt mig at blande mig i, om lande og folk fører krig, hvis bare det foregår efter de internationale love, som vi selv har været med til at vedtage.
- Men jeg vil gerne arbejde med fredspolitik og håber derfor, at der er en masse forsamlingshuse, skoler, kirker og foreninger, som har lyst til at høre mig fortælle om fredsarbejde og værdien i at protestere, siger Ulla Røder.

Ulla Røders fredsaktioner

Ulykken på atomkraftværket i Tjernobyl i 1986 og samtidige massefyringer i bankvæsenet bliver skelsættende begivenheder for dengang 32-årige Ulla Røder. Hun opsiger sit job i en fynsk bank, bliver skilt og lever som enlig mor til to syd for København. Får job i Kirkens Korshær og arbejder i fritiden for fredsbevægelsen.

I 1999 flytter Ulla Røder til Skotland for at protestere mod atomvåben. Bliver aktivt medlem i den internationale anti-voldelige fredsbevægelse Trident Ploughshare.
Bliver kendt i Skotland og resten af den vestlige verden i 1999, da hun raserer et flydende ubådslaboratorium til ukendelighed.

Under den efterfølgende retssag påberåber hendes forsvarer sig en kendelse fra Den Internationale Domstol i Haag fra 1996, som fastslår, at al brug af atomvåben var ulovlig og en forbrydelse mod menneskeheden. Dommeren siger, at Ulla ved hjælp af en mindre forbrydelse, har søgt at forhindre en meget større.

I 2001 modtager Ulla Røder den alternative Nobel-fredspris i Stockholm.

I 2001 border og bemaler hun en bemandet atomubåd for at påvise basens manglende sikkerhed i forhold til terrorister. Hun modtager en meget mild dom.

Den 10. marts 2003 forcerer hun hegnet til Skotlands militære luftbase Leuchar og smadrer et britisk Tornado-jagerflys cockpit, vinger og hale aftenen inden, flyet skulle på mission i Irak.

Efter aktionen kaldte myndighederne Ulla Røder terrorist og hun varetægtsfængsles i det berygtede kvindefængsel Corton Vale, hvorfra hun efter fem måneder uventet løslades i august.

Den 19. september samme år forsvinder Ulla Røder fra sin retssag. Bag sig har hun mere end 30 større eller mindre fredsaktioner. Den 8. oktober udsender det skotske politi efterlysning og arrestordre.

Ingen arrestordre

Ifølge Ekstra Bladets undersøgelser og forespørgsler hos de skotske og danske politimyndigheder eksisterer der ikke for øjeblikket nogen international arrestordre mod Ulla Røder.

Ifølge den skotske lovgivning kan anklagede ikke dømmes in absentia, og en eventuel retssag kan kun videreføres, hvis Ulla Røder rejser til Skotland, hvor hun fortsat er efterlyst -eller hvis det skotske retsvæsen nu forlanger den danske fredsaktivist udleveret til strafforfølgelse.

- End -